Pres på politikere og fagforbund
12 år mod økonomisk kassetænkning
Vi skal hjælpe med at fastholde den gode udvikling i landets jobcentre med konstant insisteren på en værdig sagsbehandling. Det er kun blevet vigtigere med den nye beskæftigelsesreform, hvoraf første del er i offentlig høring nu.
|
I 12 år har jeg kæmpet imod økonomisk kassetænkning, og narrativet om at vi som samfund ikke har råd til at have så mange mennesker på førtidspenision.
Og jeg har påstået, at det kan betale sig økonomisk at afklare kronisk syge til en varig forsørgelse.
Jeg fik for nyligt et spørgsmål som mangeårig frontkæmper for kronisk syge og formand for den Almennyttige forening ForRetssikkerhed af et medlem af Enhedslisten Rødovre;
“Jeg så et link fra tv2 for nogle år siden, hvor Tønder Kommune som frikommune fandt ud af det var billigere at give førtidspension end at fastholde syge i aktivering og ressourceforløb
Har I links eller anden dokumentation som siger det samme altså det er billigere at give førtidspension?
Jeg skal bruge det til at ændre Rødovre Kommunes praksis, hvor der gives meget få pensioner og vil videresende dokumentation til Enhedslistens medlemsforum og andre Enhedslistenafdelinger i forskellige kommuner for at få ændret praksis i kommunerne.”
Jeg er for tiden ikke specielt vild med Enhedslisten, men jeg svarer gerne til alle på dette rigtig gode spørgsmål da mine følelser selvfølgelig er mindre vigtige end at vi hjælpes ad med at kronisk syge, handicappede og ulykkesramte behandles ordentligt.
Det korte svar er ja.
Udviklingen i tilgangen til førtidspensioner dokumenterer at kommunerne over en bred kam siden cirka 2018-19 har indset at det ikke kan betale sig at fastholde tusindvis af mennesker uden arbejdsevne i jobcenterregi.
Tilgangen har aldrig været højere end de sidste to år med over 22 000 om året, hvilket næsten er en firdobling i forhold til 2014.
Den første kommune til at indse at det ikke kan betale sig at mishandle kronisk syge i jobcentret var selvfølgelig Norddjurs kommune som med min hjælp allerede i 2016 lavede en firdobling i forhold til 2013-14 hvor førtids- og fleksjobreformen fik alle kommunerne til at sætte en prop i tilgangen til førtidspension.
Selv Vejen Kommune som var lige så slem som Københavns kommune i 2016 med kun 8 førtidspensioner per 10 000 indbyggere – hvor vi i Norddjurs det år for første gang gav flest af alle kommuner i forhold til indbyggertal med 61 per 10 000 indbyggere – begyndte allerede i 2019 ligesom København at give omkring 6 gange så mange førtidspensioner.
Tønder der nævnes i spørgsmålet som et positivt eksempel begyndte allerede i 2018, mens Rødovre er bagefter da de først begyndte at tilkende flere førtidspensioner så småt i 2021.
Stor forskel på kommuner
Det er klart at jo flere kronisk syge uden arbejdsevne som parkeres på kontanthjælp og i skadelige ressourceforløb jo længere tid vil det tage at få ryddet op, som særligt tallene fra København viser.
København har jeg fremhævet utallige gange som Danmarks statistisk set værste jobcenter på alle parametre der har med kronisk syge at gøre.
Eksempelvis har mere end 13,2 procent af kommunens ca. 20 000 kontanthjælpsmodtagere været på kontanthjælp i mere end ti år!
Mens Aarhus kun havde 5,7 procent i 2016;
Men man må sige de gør en indsats i København med 2725 nye førtidspensionister sidste år, hvilket er en 9 dobling i forhold til 2014-15.
Jo værre man har opført sig som kommune jo nemmere er det at lave store forbedringer statistisk set.
Men måske det bare er fordi kommunerne er blevet mere menneskelige og ordentlige vil nogen måske sige.
Flere på førtidspension end nogensinde før
Det har selvfølgelig en kæmpe betydning med frontkæmpere som Kim Madsen, Bitten Vivi Jensen og Mogens Rerup, demonstrationer og dækning af alle de horrible sager med inhuman behandling af kronisk syge og selvmord i jobcenterregi og borgere og politikere som vil have en værdig sagsbehandling.
Men lad jer ikke narre…
Jeg er sikker på at det først og fremmest er fordi, kommunerne har indset, at det ikke kan betale sig med alle de kronisk syge uden arbejdsevne i jobcentret, at vi aldrig har givet så mange førtidspensioner som vi gør lige nu.
Kommunerne og staten har tjent milliarder på invalidepensioner, der går tabt pga. langsom sagsbehandling og ressourceforløb som er på kontanthjælpsniveau m.v.
Kommunerne har indset, at det ikke kan betale sig med alle de kronisk syge uden arbejdsevne i jobcentret
Derudover er der også sparet ved at sætte dagpengeperioden ned til kun to år i 2011, jobafklaringsforløb efter typisk kun fem måneder på sygedagpenge på kontanthjælpsniveau og raskmeldinger af syge borgere til egen forsørgelse.
Men på trods af de mange milliarder der er sparet på syge og ulykkesramt, så er det min overbevisning at i det store billede for vores samfund – hvor man eksempelvis også medregner tillid til systemet, sammenhængskraft, desperationsfattigdomskriminalitet, sundhedsudgifter og udgifter til at samle familier og børn op efter social deroute – at det på ingen måde betale sig at ødelægge vores flexicurity system ved at fattiggøre syge, ledige og lykkedesramte ved at udsætte dem for urimelig, torturlignende, langsom sagsbehandling.
Nu er pendulet så allerede ved at svinge den anden vej med beskyldninger bl.a. fra Dansk arbejdsgiverforening og Ankestyrelsen om at kommunerne giver for mange førtidspensioner og SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder siger ligefrem at det er en meget trist udvikling.
Vi skal insistere på værdig sagsbehandling
Det er trist, at så mange mennesker er syge og med lavt funktionsniveau, men jeg synes ikke det er trist at kommunerne tilkender markant flere førtidspensioner for jeg kender til alt for mange sager og triste skæbner med mennesker som er blevet mere syge og udsat for inhuman behandling i vores jobcentre, som jeg skrev om til beskæftigelsesministeren sidste år;
Vi skal hjælpe med at fastholde den gode udvikling i landets jobcentre med konstant insisteren på en værdig sagsbehandling.
Det er kun blevet vigtigere med den nye beskæftigelsesreform, hvoraf første del er i offentlig høring nu.
Den vil fattiggøre kronisk syge mennesker, som er parkeret i vores jobcentre. Som cand.mag. og forfatter Lisbeth Riisager Henriksen skriver:
”Når vi allerede i årevis har set kommuner brutalt føre, hvad Advokatsamfundet har kaldt en grænsesøgende afgørelsespraksis, så er det svært at have tillid til, at de fremover vil behandle borgerne værdigt og med fuld retssikkerhed under de nye konditioner. Inden regeringen og aftalepartierne slipper kommunerne helt løs, skylder de derfor at svare på, hvad de vil gøre for at sikre borgerne værdighed og retssikkerhed.”
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
19. juli 2025 | 06:30
