Et sygt system for sygedagpenge
Sygedagpengesystemet trænger til gennemgribende ændringer. Blandt andet skal kommunerne ikke kunne vurdere en borger som for rask til at få sygedagpenge uden, at A-kassen har været inde over sagen. En borger, som af A-kassen vurderes for syg til at kunne påtage sig et job, skal fortsat skal modtage sygedagpenge.Nogle gange er der blot 22 uger mellem et trygt liv i parcelhuset og panik. Efter 22 uger skal kommunen nemlig vurdere, om et menneske, ramt af sygdom eller ulykke, fortsat er uarbejdsdygtig, og om der er mulighed for at forlænge sygedagpengene.
Det jager en skræk i livet på mange, at hele systemet omkring sygedagpenge er så sygt. Det trænger til en modernisering, og SF har en række forslag til forbedringer, der giver ro og tryghed til mennesker, som i den grad har brug for det.
Den gamle reform havde et udmærket mål om, at færre skulle miste sygedagpengene efter 52 uger. Varighedsbegrænsningen blev ophævet, og i stedet fik vi skæringstidspunktet med revurdering efter 22 uger. Nu med muligheder for forlængelser og jobafklaringsforløb på kontanthjælpsniveau for uarbejdsdygtige, der ikke får forlænget sygedagpengene.
Mange snubler i systemet
Jeg får mange henvendelser fra mennesker, som snubler i systemet, og som blive endnu mere syge af den usikkerhed, som ofte opstår. Det er hårdt at blive ramt af sygdom, ulykke eller svære uoverstigelige sociale problemer. Så skal fællesskabet træde til med den rigtige hjælp, som præcis passer til den konkrete situation. Derfor skal loven ændres.
Nogle mennesker havner mellem to stole. Det sker, når kommunen vurderer en borger for rask til at få sygedagpenge, mens A-kassen vurderer den samme borger for syg til at være til rådighed, og dermed få arbejdsløshedsunderstøttelse.
De to lovgivninger modarbejder hinanden, og den syge borger betaler omkostningerne, både økonomisk og mentalt. Løsningen er, at kommunerne kun kan træffe afgørelser efter, at A-kassen har været med i vurderingen. Resultatet bør være, at en borger, som af A-kassen vurderes for syg til at kunne påtage sig et job, fortsat skal modtage sygedagpenge.
Vi skal vende “bevisbyrden”, så det er kommunerne, der skal dokumentere, at en borger er rask og kan fungere i de jobs, som de foreslår.
Revalidering hjælper mennesker ramt af sygdom eller nedslidning tilbage på arbejdsmarkedet, eller giver mulighed for at skifte spor.
Desværre er brugen af revalidering faldet dramatisk, så vi i dag ligger på cirka 20 procent i forhold til for 15 år siden. På kort sigt kan det se ud som en dyr løsning, når ydelsen ligger på dagpengeniveau, men i familierne betyder det også omfattende spareøvelser i den tid, hvor revalideringen står på.
Dagpengeniveauet giver dog en vis økonomisk tryghed, og revalidering er et meget effektivt værktøj med brug af uddannelse, omskoling og virksomhedspraktik.
Der er pres på sundhedsvæsenet, og ofte betyder ventetiderne, at sygemeldte borgere stadig venter på den såkaldte “udredning”, når de rammer 22-ugers skæringspunktet. Andre er i gang med behandling, men er ikke kommet så langt, at man kan vurdere deres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I en revision af loven bør ventetider og uafsluttede behandlinger ikke indgå i beregning af 22-ugers fristen.
Mange syge mennesker kommer i klemme på vurderingstidspunktet, og der skal være flere fleksible muligheder for at forlænge sygedagpengene.
Bevisbyrden skal vendes
Vi skal vende “bevisbyrden”, så det er kommunerne, der skal dokumentere, at en borger er rask. Kommunerne skal også dokumentere, at borgeren rent faktisk kan fungere i de jobs, som de foreslår. Desuden skal jobcentrene dokumentere, at de foreslåede job faktisk findes på arbejdsmarkedet.
Udover disse konkrete forslag, arbejder SF for en række andre forbedringer. Målet med det hele er at holde hånden bedre under mennesker ramt af sygdom, nedslidning, ulykker eller som socialt er slået ud af kurs.
Der er for meget “køb og smid væk mentalitet” på arbejdsmarkedet, men det er altså mennesker og familieskæbner det handler om.
Jeg møder sygeplejersker ramt af gigt, tømrersvende med dårlige skuldre, knæ og albuer, SOSU’er med ødelagte rygge, pædagoger med stress og udbrændte socialrådgivere. For blot at nævne nogle få.
Der er brug for et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø, og når det går galt, skal samfundet stå klar med bedre muligheder for revalidering, fleksjob og et nyt og mere trygt system for sygedagpenge.