Det offentlige skaber nødvendige værdier
Det offentlige har haft masser af overskud de senere år og har større formue end gæld. Danmark har store overskud i samhandlen med omverden, men alligevel holder politikerne og økonomerne tilbage på grund af hensynet til den private aktivitet.Dansk økonomi balancerer på en knivsæg ifølge regeringens ”Økonomiske Redegørelse”, som blev fremlagt samtidig med regeringens forslag til finanslov onsdag den 31. august.
På den ene side er dansk økonomi i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft og høj inflation, hvorfor regeringen vil dæmpe det offentliges økonomiske aktiviteter.
På den anden side truer konsekvenserne af krigen i Ukraine og et muligt stop for russisk gas til EU-landene med at kaste specielt Tyskland ud i en økonomisk krise, der også vil give Danmark et økonomisk tilbageslag.
Regeringen hælder mest til, at der kommer en blød landing i forhold til EU’s energikrise, hvorfor den fokuserer på, at den offentlige sektor ikke må skubbe yderligere til inflationen, der er på sit højeste siden 1980’erne.
Der bliver talt om, at ”det offentliges forbrug og investeringer” skal begrænses. I første omgang fokuserer den socialdemokratiske regering på at udskyde offentlige investeringer.
I dag bliver værdierne i det offentlige kun registreret som lig med det, man forbruger. Man anser derfor kun det, som det offentlige skaber, som et forbrug og ikke som de reale værdier, som det vitterlig er.
I princippet følger regeringens tankegang presset fra erhvervslivet, der også omtaler de offentlige aktiviteter som forbrug. Det private erhvervsliv mener selvfølgelig, at det offentlige ”forbrug” er for stort. Fordi det underforstået er erhvervslivet, der skaber værdierne i samfundet og dermed betaler for det offentlige forbrug.
Tankegangen ligger tæt på de gamle kønsroller, hvor det var manden, der skabte værdierne på arbejdsmarkedet, mens konen passede hjemmet, hvorfor han havde behov for højere løn som forsørger.
Problemet med den tankegang er blot, at den kun fokuserer på den værdi, der skabes og realiseres som en vare.
Buffer for udsving i det private erhvervsliv
Den offentlige sektor og de aktiviteter, der bliver udført der, bliver betragtet som en buffer for udsvingene i det private erhvervslivs aktiviteter. Hvis der er krise i det private erhvervsliv og faldende aktivitet, skal den offentlige sektor træde til. Modsat er tankegangen, at den skal indsnævres, når der er mangel på arbejdskraft i det private.
Sandheden er imidlertid, at den offentlige sektor skaber masser af nødvendige værdier, som er grundlæggende for, at et moderne samfund som det danske kan fungere.
Hvad er for eksempel værdien af, at forældre har mulighed for at få passet deres børn på en udviklende måde, mens de selv er på arbejde?
Hvad er værdien af, at vore unge generelt bliver uddannet til at indgå i det moderne samfund med de nye udfordringer, som udviklingen byder på?
Hvad er værdien af, at befolkningen og herunder arbejdskraften kan blive helbredt og restitueret for de sygdomme, som rammer dem gennem livet?
Hertil kommer værdien af de opdagelser og den forskning, der bliver udviklet i forbindelse med, at samfundet yder disse servicer.
Novos tidligere forskningsdirektør udtalte i forbindelse med planlagte nedskæringer på den offentlige forskning, at Novo skyldte den offentlige forskning alt. Den er forudsætningen for Novos egen udvikling af medicin.
Den offentlige sektor under pres
I dag bliver værdierne i det offentlige kun registreret som lig med det, man forbruger. Man anser derfor kun det, som det offentlige skaber, som et forbrug og ikke som de reale værdier, som det vitterlig er.
Den service og de værdier, der bliver skabt i den offentlige sektor, er som konsekvens heraf under pres og har været det gennem mange år, fordi politikere og økonomer ikke prioriterer den offentlige organisation og dens aktiviteter frem for visse dele af det private erhvervslivs jagt på profit.
Det offentlige har haft masser af overskud de senere år og har større formue end gæld. Danmark har store overskud i samhandlen med omverden, men alligevel holder politikerne og økonomerne tilbage på grund af hensynet til den private aktivitet.
Presset på arbejdskraften i den offentlige sektor har ellers fået flere til at søge andre muligheder for beskæftigelse, hvilket presser den offentlige service til et lavere niveau. Nogle er begyndt at tale om, at den er ved at nå et såkaldt tipping point, hvor vi ikke længere kan opretholde en god service for alle, men hvor de private kan tilbyde bedre og dyrere løsninger for en udsøgt skare for bedre stillede.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.