Det er få dage før nationaldagen, og de ansatte i en af de større offentlige organisationer modtager en e-mail fra kommunikationsafdelingen.
Budskabet er klart: Nationaldagen nærmer sig, så gør jeres flag klar til at minde alle om, hvad det virkeligt handler om. Derefter følger en klar opfordring til, hvad den enkelte ansatte kan gøre:
Hæng dit flag ud af dit vindue eller på altanen på nationaldagen, tag et foto af dig selv med flaget, og kom det på sociale medier, eller tag det endda ud på en cykeltur.
Herefter fortsætter beskeden til de ansatte: hvis du endnu ikke har hentet dit flag, så kan du stadigt gøre det, men skynd dig, de løber måske snart tør.
Hele e-mailen krones i øvrigt af et billede af folk, der går under et kæmpemæssigt flag. Så er stilen ligesom lagt.
Da jeg først hørte denne beskrivelse, tænkte jeg, at det måske drejede sig om Orbans Ungarn eller et lignende sted, når man på den måde giver de offentligt ansatte et vink med en vognstang om at gå på gaden med flaget – og derefter også forsikrer dem: Bare rolig, har du intet flag, kan et blive udleveret til dig.
Den næste tanke var, at det ellers næsten lyder som, hvordan DF kunne drømme om, at tingene skulle være, hvis de bestemte i en dansk kommune eller region.
Men nej, e-mailen var hverken fra et land med ondt i retsstaten eller fra en DF-styret administration. Korrespondancen foregik i Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg og var udsendt fra EU-parlamentets generaldirektorat for kommunikation til tusindvis af ansatte, på både fransk og engelsk.
Anledningen var den nu-nyligt overstående EU-dag. Det er dagen, EU har udpeget til at fejre sig selv og sine bedrifter. En dag der er helligdag for tusindvis af EU-ansatte, og som fejres med konferencer, boder og, ikke mindst, floromvundne taler og budskaber. Og altså med slet skjult pres på de ansatte for at bidrage til fejringen, eventuelt ved at tage dit flag med ud at cykle.
I en Bruxelles-sammenhæng er situationen så normal, at der faktisk næsten ikke har været rapporteret om det, på nær en britisk journalist eller to der har skrevet lidt om den flagpromoverende e-mail.
Jeg spurgte efterfølgende en af mine ansatte i EU-parlamentet om, hvorvidt de følte sig pressede af systemets mail eller måske endda opmuntrede til at deltage. Tilsyneladende ikke, for ”jeg føler det mest sådan lidt desperat. Sådan kom-nu-elsk-mig-agtigt”, lød svaret kort.
11. maj 2022 | 06:27
Så er det godt vi har Enhedslisten til at nedtrappe den i partiet interne modstand mod dette liberale projekt og smadre den den tværpolitiske EU modstand ved at svigte aftaler og valgforbund.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
