I denne uge starter regeringen forhandlinger med kommuner og regioner om næste års økonomi.
Både Kommunernes Landsforening og Danske Regioner kommer til forhandlingerne med krav om et mærkbart løft af de økonomiske rammer.
En række fagforbund og fagforeninger kæmper for mere ambitiøse krav, end det kommuner og regioner har lagt frem.
Krav fra regioner
Regionerne kræver 2,1 milliarder kroner ekstra til at drive sundhedsvæsenet i 2022.
– Coronaepidemien har lagt et voldsomt pres på sundhedsvæsenet og vores medarbejdere, og samtidig er det ingen hemmelighed, at der også inden krisen blev løbet rigtig stærkt. Så hvis der også efter covid-19 skal være et sundhedsvæsen, som skal kunne tilbyde patienterne behandling i verdensklasse, kræver det investeringer fra regeringen nu og her, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner i en pressemeddelelse.
Pandemien har i den grad tydeliggjort, at sundhedsvæsenet ikke har nogen buffer. Den situation er der behov for at ændre.
Formænd for fem fagforbund
Hun fastslår, at det på grund af et stigende antal ældre vil koste mindst en milliard kroner ekstra i 2022 at opretholde samme niveau som i dag på sygehusene.
Dertil kommer udgifter til ny medicin, der i en årrække er steget med mellem 400 og 500 millioner kroner om året.
Stephanie Lose peger på, at der efter over et år med coronaepidemi også er mange andre opgaver, der presser sig på.
– Vi skal have udbygget de nære sundhedstilbud, styrke samarbejdet mellem sektorerne og håndtere det sundhedsefterslæb i form af ubehandlet sygdom, dårlig folkesundhed og psykisk mistrivsel, der kan komme i kølvandet på coronakrisen, siger hun.
Fagforbund kræver mere
Formændene for en række af de store fagforbund på sundhedsområdet – Yngre Læger, Sundhedskartellet, FOA, Overlægeforeningen og HK Kommunal – understreger i et fælles debatindlæg, at der er brug for en stor økonomisk saltvandsindsprøjtning, der reelt vil betyde et løft i behandling og pleje på sygehusene.
“Pandemien har i den grad tydeliggjort, at sundhedsvæsenet ikke har nogen buffer. Der er ikke noget at stå imod med, når vi rammes af en epidemi. Den situation er der behov for at ændre”, skriver de og peger på, at 2,1 milliarder kroner ikke er tilstrækkeligt til at give sundhedsvæsenet et hårdt tiltrængt løft.
Formændene for de store fagforbund mener, at de 2,1 milliarder kroner vil gå til at dække de ekstra udgifter til et stigende antal ældre samt til øgede omkostninger til nye behandlinger og ny medicin.
“Det beløb rækker populært sagt kun til at give pleje og behandling på samme niveau som i dag. Hvis vi samtidig skal udvikle sundhedsvæsenet til at blive bedre, skal der flere investeringer til”, skriver de og efterlyser også et opgør med “de kortsigtede effektiviseringer, der fortsat florerer i sundhedsvæsnet”.
Seks milliarder til anlæg
Ud over de 2,1 milliarder kroner til ekstra driftsudgifter kræver regionerne også seks milliarder kroner til investeringer i nyt udstyr og vedligeholdelse af eksisterende bygninger.
Særligt apparatur til at diagnosticere og helt almindeligt laboratorieudstyr er så nedslidt, at der kan opstå problemer i forhold til den daglige udredning og behandling af patienterne, påpeger regionerne.
Samtidig har vedligeholdelsen af de eksisterende sygehuse været nedprioriteret de sidste 10 år, hvor regionerne hvert år har skullet bidrage med cirka en milliard kroner til byggeriet af de nye store sygehuse.
– Vi er glade for de nye sygehuse, men vi må ikke glemme vores eksisterende og ganske travle hospitaler. Efter at vi i ti år har brugt mindre, end vi plejer på grund af medfinansieringen af nye sygehuse, er der behov for, at vi får genoprettet vores anlægsbevillinger til andre områder, hvor der både er behov for vedligehold af gamle bygninger og ombygninger, for at vi kan opretholde niveauet for patienterne, siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.
Forhandlingerne om regionernes økonomi startede mandag den 17. maj.
Krav fra kommuner
Den 18. maj mødes Kommunernes Landsforening med finansminister Nicolai Wammen om kommunernes økonomi i 2021.
Kommunernes Landsforening (KL) spiller blandt andet ud med et forslag om fem milliarder kroner ekstra over de næste år til forbedringer på socialområdet.
Udspillet er en reaktion på den kraftige kritik, der har været af kommunernes håndtering af især handicapområdet. KL har noteret sig, at nogle af regeringens ministre har deltaget i kritikken.
– Med de meldinger, vi løbende ser i medierne fra Folketingets politikere og regeringen om behovet for et markant løft af socialområdet, ser vi det som en formssag, at regeringen også afsætter de nødvendige ressourcer til at indfri de store ambitioner, siger Ulrik Wilbek, formand for KL’s Socialudvalg, i en pressemeddelelse.
KL efterlyser en forståelse for, at de udgiftslofter og den sanktionslovgivning, som politikerne på Christiansborg har vedtaget, har nogle konsekvenser i forhold til prioriteringerne ude i kommunerne.
Konkret vil kommunerne bruge de fem milliarder kroner ekstra til socialområdet til at styrke sagsbehandlingen, skabe forudsætninger for en tidligere og mere omfattende hjælp og styrke forskningen på socialområdet.
“Et markant løft af økonomien vil afhjælpe mange problemer på handicapområdet. Men vi skal have set på retssikkerheden nu. Og behovet for en handicapreform er stadig uomtvisteligt, hvis vi skal have en omfattende, grundig og langtidsholdbar løsning”, skriver Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, på Twitter.
Derudover peger kommunerne på, at der er brug for et generelt løft af det beløb, der er sat af til kommunernes serviceudgifter. Blandt andet vil de have mulighed for at bruge de 2,7 milliarder kroner, som kommunerne har haft i mindreforbrug i 2020, hvor meget var lukket ned på grund af corona.
Fem store fagforbund – FOA, BUPL, Socialrådgiverforeningen, HK Kommunal og Danmarks Lærerforening – har tidligere krævet, at regeringen løfter servicerammen, så kommunerne kan bruge de 2,7 milliarder kroner ekstra allerede i år.
Læs også
Det kræver, at budgetloven sættes ud af kraft i 2021, da den forhindrer, at kommunerne kan overføre penge, de ikke har brugt, fra det ene år til det næste.
Demonstration på torsdag
Kampen mod budgetloven er også i fokus, når initiativet Skrot budgetloven indkalder til demonstration på torsdag den 20. maj klokken 17 på Bertel Thorvaldsens Plads bag Folketinget.
“Så længe Christiansborg fastholder de stramme service- og anlægsrammer, som er en konsekvens af budgetloven, vil der fortsat være en mærkbar negativ økonomisk udvikling i forhold til den offentlige service og velfærd. Kommunerne kan ikke skaffe sig et økonomisk råderum til at indhente velfærdstabet siden 2009, og kan slet ikke genoprette velfærden, uanset om de måtte have penge i kommunekasserne”, skriver initiativet i invitationen til demonstrationen.
23 fagforeninger og brugerorganisationer er tilsluttet Skrot Budgetloven, der konkret kræver seks milliarder mere til den kommunale velfærd.
De har sendt en opfordring til alle landets kommunalpolitikere om at bruge de igangværende økonomiforhandlinger til at sige fra overfor budgetloven.
Læs også
Sig fra over for rigide regler, der bremser velfærden!
Budgetloven skulle være evalueret sidste år, men evalueringen blev udskudt på grund af corona. Endnu er der ingen meldinger om, hvornår det kommer til at ske.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.