Stem nej den 1. juni – for fredens skyld og for at forsvare Danmarks ret til selvbestemmelse.
Det er indholdet i de reaktioner, der begynder at komme fra fagligt aktive og fagforeninger, efter at regeringen i marts måned annoncerede en folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold i EU.
Med et nej til afskaffelse af forsvarsforbeholdet ønsker tillidsrepræsentanter fra både private og offentlige arbejdspladser at forhindre EU-begejstrede folketingspolitikere i at binde Danmark op på et militært projekt, som det kan være svært at forudsige udviklingen af.
En af de fagforeninger, der har reageret på beslutningen om at sætte forsvarsforbeholdet til folkeafstemning, er 3F København. Med mere end 14.500 medlemmer og cirka 500 tillidsvalgte er det én af de største 3F-afdelinger i landet.
– Midt i den værste krig i Europa siden Anden Verdenskrig har Folketinget nærmest tvunget os til at tage stilling til et ja eller nej til forsvarsforbeholdet. Vi har diskuteret det i bestyrelsen og besluttet – i henhold til vores fagligt politiske grundlag – at arbejde aktivt for et nej til afskaffelse af forbeholdet, fortæller John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 3F København, til Arbejderen.
I fagforeningens fagligt politiske grundlag under afsnittet om EU står der blandt andet:
“3F København vil kæmpe mod centraliseringen af magten i Bruxelles og mod de kræfter, som undergraver arbejdstagernes rettigheder i EU. 3F København vil styrke det nationale demokrati og fortsat kæmpe for de danske undtagelser.”
Nej til at afgive suverænitet
– For os er det vigtigt at forsvare retten til selvbestemmelse, og vi ønsker at bevare det danske demokrati. Derfor holder vi fast i de fire undtagelser eller forbehold – det gælder euroundtagelsen, undtagelsen fra unionsborgerskabet, retsundtagelsen og aktuelt den militære undtagelse, forklarer John Ekebjærg-Jakobsen og fortsætter:
– Vi ønsker ikke at afgive mere suverænitet til EU og mener, at politiske beslutninger træffes bedst, hvis de træffes her i Danmark.
Bestyrelsen i 3F København har vedtaget en udtalelse. Her bliver det slået fast, at forsvarsforbeholdet ikke forhindrer Danmark i at deltage i fredsbevarende og civile opgaver i EU-regi. Ligesom det danske forsvarsforbehold ikke forhindrer, at Danmark deltager i samarbejde med europæiske og andre lande og allierede – det kan være gennem NATO eller FN.
– Det afgørende er, at en sådan deltagelse forudsætter opbakning fra et flertal i Folketinget, understreger John Ekebjærg-Jakobsen.
Det bliver synligt, at vi stemmer nej
I 3F Københavns seneste medlemsblad handler de første tre sider om afstemningen. Fagforeningen planlægger medlemsarrangementer, hvor også beboerne i lokalområdet Københavns Nordvestkvarter tænkes ind. Muligheden for at søge samarbejde med andre fagforeninger i København bliver undersøgt, og folkeafstemningen bliver et tema 1. maj.
– Vi har inviteret Rina Ronja Kari (tidligere medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, red.) til at holde tale, og når vi går i optog gennem byen til Fælledparken, så vil det helt sikkert også kunne ses, at vi anbefaler at stemme nej den 1. juni, lyder det fra den københavnske 3F-formand.
Vi bliver i København hos Peter Christensen, medlem af 3F BJMF og bestyrelsesmedlem i Murersvendenes Brancheklub København. Han er den ene af to talspersoner for et fagligt initiativ, der opfordrer til at skrive under på en appel med overskriften Nej til oprustning. Bevar forsvarsforbeholdet.
– Appellen er henvendt til tillidsfolk, fagligt aktive og folk fra arbejdspladserne, indleder den 27-årige murersvend:
– Jeg synes, det er super vigtigt, at fagligt aktive og tillidsvalgte tager stilling til konsekvenserne af et ja. Det vil betyde, at vi afgiver mere og mere suverænitet til EU på det militære område, og det vil komme til at gå ud over almindelige arbejdere, hvis vi skal bruge flere penge på krudt og kugler i stedet for velfærd.
Reaktion på udmelding fra FH
Peter Christensen forklarer, at appellen er startet som en reaktion på udmeldingen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der den 23. marts anbefalede organisationens 1,3 millioner medlemmer at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
“Det har stor betydning for danske lønmodtagere, at Danmark får større indflydelse på EU’s europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik,” skriver hovedorganisationen, og formand Lizette Risgaard slår fast, at “europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik har stor betydning for lønmodtagernes tryghed, job og velfærd.”
Senere – den 10. april – offentliggør Lizette Risgaard en blog, der også bringes i Avisen Danmark, hvor hun udbygger sin argumentation for et ja.
Den har Peter Christensen læst og undrer sig:
– Hun starter med at sige, at hun er gammel nok til at huske tilbage til 1973, hvor Mogens Glistrup fra Fremskridtspartiet foreslog, at vi skulle afskaffe det danske forsvar. Det er mærkeligt, at hun ikke kan huske Specialarbejderforbundet (SiD), ja store dele af fagbevægelsen, der især op gennem 80’erne tog aktivt del i kampen for fred og nedrustning.
Valget mellem våben og velfærd er ikke svært
Peter Christensen har i modsætning til andre, der synes, at fagbevægelsen udelukkende skal mene noget om løn og arbejdsforhold, ikke noget imod, at faglige organisationer har en holdning til politiske spørgsmål.
– Jeg mener, at vi som tillidsvalgte og aktive i vores faglige fællesskaber har en forpligtelse til at kæmpe for kollegernes interesser i alle henseender og ikke begrænse os til snævre faglige interesser. Når så Lizette Risgaard og toppen af fagbevægelsen tager stilling, som de gør, så er det ekstra vigtigt at vise, at der er andre holdninger. Folk skal vide, at Lizette Risgaard ikke taler på alle medlemmers vegne.
For Peter Christensen er valget mellem at bruge penge på våben eller velfærd derfor ikke svært.
Valget er heller ikke svært for Jan Andreasen, der er den anden talsperson for appelinitiativet. Han er sektionsformand for ungdomsskolelærerne i Uddannelsesforbundet.
– Jeg vil starte med at slå fast, at det allervigtigste er at få et nej ved afstemningen den 1. juni. Og jo flere, der sætter sig i bevægelse for at opnå det, jo bedre, siger Jan Andreasen og fortsætter:
– Jeg kommer fra den offentlige del af den danske fagbevægelse, hvor man tit har tradition for at være meget berøringsangste i forhold til, om man nu skal forholde sig til spørgsmål som krig og fred eller EU. Når jeg så alligevel synes, det er vigtigt, at vi som fagforening og som fagligt aktive blander os, så er det, fordi vi kan se konsekvenserne af EU-medlemskabet hver eneste dag.
Vupti – så kunne budgetloven ændres
Her tænker Jan Andreasen ikke mindst på budgetloven, som er direkte afledt af medlemskabet. Budgetloven har siden 2014 sat rigide grænser for, hvor mange penge kommuner og regioner hvert år må bruge på den offentlige sektor, og forhindret dem i at give den nødvendige økonomiske indsprøjtning til sundhed, uddannelse, ja hele vejen rundt i den offentlige sektor, mener han.
– Velfærdsarbejdere har i årevis efterspurgt investeringer, men fået at vide, at det ikke kan lade sig gøre, fordi budgetloven er en stopklods. Politikerne har ikke været til at rokke, heller ikke selvom stadig flere fagforeninger og forbund har presset på – om ikke for en afskaffelse af budgetloven – så for en revision.
– Og så på mindre end 48 timer indgår man et såkaldt nationalt kompromis og ændrer på imponerende vis budgetloven og bruger flere penge. Problemet er så, at pengene bruges på krudt og kugler i stedet for velfærd. Det er en våd klud i hovedet på alle offentligt ansatte, siger Jan Andreasen og tilføjer, at bliver det så også et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, skal der bruges endnu flere milliarder kroner på militær oprustning.
Peter Christensen og Jan Andreasen understreger, at appellen giver arbejdspladser og helt almindelige arbejdere mulighed for at give deres mening til kende. Indtil nu har flere end 120 tillidsvalgte og fagligt aktive skrevet under på baggrund af personlige opfordringer, men næste skridt er at udbrede kendskabet til appellen og samle så mange underskrifter for et nej den 1. juni som muligt.
Esbjerg stemmer nej den 1. juni
Vi tager turen til havnebyen Esbjerg, hvor Losseklubben af 1944 har holdt generalforsamling. Der blev vedtaget en udtalelse, og i den står blandt andet:
“Vi får ikke fred og sikkerhed ved at afskaffe Danmarks suverænitet og lægge vores beslutninger ned i EU. Det er noget svineri at bruge en ulykkelig krig til at afskaffe Danmarks suverænitet. Det er hamrende vigtigt, at vi får stemt NEJ til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet den 1. juni.”
Havnearbejderne i Esbjerg opfordrer deres forbund 3F til at iværksætte en NEJ-kampagne.
Også 3F Esbjerg Transport har holdt generalforsamling, og deltagerne i den anbefaler at holde fast i forsvarsforbeholdet.
I en udtalelse tager de kraftigt afstand fra, at “FH-toppen helt uden debat vælger at støtte oprustning”, og at det sker i en situation, hvor der mere end nogensinde er brug for at kæmpe for fred og nedrustning.”
Vestjyderne har den holdning, at 3F og hele fagbevægelsen bør arbejde for fred og tænke sig om i en tid med krig.
Videre i udtalelsen lyder det:
“Fagbevægelsens opgave er at kæmpe mod ulighed og for en retfærdig fordeling af ressourcerne. Det tjener også kampen for freden bedst. Vi skal derfor ikke afgive vores ret til selv at bestemme vores forsvarspolitik.”
Og udtalelsen underskrevet af formand Jakob Lykke slutter: “Vi siger nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Vi vil arbejde for, at Danmark bliver et land, der taler med fredens stemme ude i verden.”
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.