USA blandede sig i Ukraines indre anliggender og det skulle de have ladet være med, men den slags indgreb er jo “en stolt amerikansk tradition” som våbenindustrien har haft megen glæde af, men USA gjorde det jo fordi de vidste, at hvis de blev ved med at presse Putin ville han til sidst reagere og missionen lykkedes, og nu kan de så pege fingre og skrige despot,
så der er helt sikkert sprunget rigtig mange champagnepropper på direktionsgangene i våbenindustrien, og salget af kokain er sikkert også steget i forbindelse med fejringen.
Fredsbevægelsen er for intetsigende og tam og har egentlig aldrig opnået noget – ud over at se sig selv afspejlet som gode fredsmennesker. Fredsskilte gør ikke indtryk på krigskræfterne.
Det er egentlig heller ikke fredsbevægelsen som social bevægelse, men arbejderklassen, der burde føre an i fredskampen, da det jo er den, der kommer til at betale for krigen, aktuelt i Ukraine, som vi ser med inflation og prisstigninger. Men noget kunne tyde på, at det er lykkedes at integrere arbejderklassen materielt og ideologisk i kapitalismen og imperialismen, siden den ikke synes at være på barrikaderne.
Fagbevægelsen fordømmer endda “Ruslands aggression”, som det fremgår. Det vil altså sige, at den anerkender den kriminelle magtovertagelse i Ukraine, der gik forud.
Men som udviklingsniveauet er p.t. med fredsbevægelsen i front, bliver denne nødt til, hvis den skal have nogen legitimitet og betydning, at identificere, hvem der er krigsaggressor – det vil sige tage stilling, hvis den mener noget med fred og ikke mindst positiv, konstruktiv fred, hvilket jo indebærer et forandringsperspektiv.
Putin skulle naturligvis ikke have forholdt sig passivt til det Clinton/CIA-initierede Maidan-kup …
Og det gør den bestemt ikke ved at tage stilling til fordel for krigskræfterne, som den faktisk gør – ved som nævnt og på linje med disse og i den politiske korrektheds navn at fordømme “Ruslands aggression mod Ukraine”.
Det var og forbliver en ulovlig, kriminel overtagelse, der foregik i Kyjiv i februar 2014 – mens Putin var optaget af Vinter OL i Sochi. Og dette faktum er selve omdrejningspunktet for konflikten i Ukraine!
Putin skulle naturligvis ikke have forholdt sig passivt til det Clinton/CIA-initierede Maidan-kup, hvor USA fik kontrol med sikkerhedsapparatet i Kyjiv, men have grebet ind mod Maidan-kupmagerne, der jog den lovligt, OSCE-overvågede, demokratisk valgte Janukovitj på flugt.
Men det gjorde Putin ikke, nok fordi han – ud over at være optaget i Sochi – havde illusioner om at tækkes sin “partner” og i øvrigt havde fokus rettet på at gribe ind mod den vestligt støttede terrorisme i Syrien.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

