Den danske Ukraine komité ønsker hverken at stille op til et interview eller svare Arbejderen skriftligt på spørgsmål om deres indsamling til våben til Ukraine.
Komitéen lægger ikke skjul på, at formålet med indsamlingen er at skaffe våben til Ukraines militær og frivillige fra hele verden, der vil kæmpe mod Rusland:
“Ukraine har brug for økonomiske midler til at købe våben og sikkerhedsudstyr til sine væbnede styrker og de titusindvis af frivillige fra hele verden, der strømmer til for at bekæmpe uretten”, skriver Den danske Ukraine komité blandt andet på sin hjemmeside.
Bag komitéen står blandt andre managing partner i kapitalfonden Polaris, Jan Johan Kühl, Global CEO FFW Group, Michael Koefoed Steensborg Drejer, Martin Thorborg, it-direktør, godsejer Thomas Voss og tre forhenværende ministre: Henrik Sass Larsen, Søren Pind og Uffe Ellemann-Jensen.
I sidste måned overførte komitéen 25 millioner kroner til Ukraine, oplyser Den danske Ukraine komité på Twitter.
Våben risikerer at ende hos højreekstreme
Arbejderen har forgæves forsøgt at få komitéens til at svare på, om de vil sikre, at våbnene ikke ender i hænderne på højreekstreme grupper som Azov-bataljonen, der er en del af Ukraines væbnede styrker.
Samt hvad komitéen tænker om meldingerne om, at Azov-bataljonen tiltrækker højreekstreme fra andre lande og giver dem våbentræning – i en sådan grad, at Storbritannien har indført foranstaltninger, der skal forhindre britiske højreekstreme i at rejse til Ukraine og tilslutte sig Azov-bataljonen for at få militær kamperfaring.
Arbejderen har også spurgt til, hvad komitéen mener om, at FN beskylder Azov-bataljonen for at stå bag krigsforbrydelser.
I en rapport fra FN’s Menneskerettighedsråd fra 2016 anklages Azov-bataljonen for menneskerettighedskrænkelser, herunder tortur.
Men Den danske Ukraine komité ønsker ikke at svare på Arbejderens spørgsmål.
“Komiteen har desværre ikke nogen kommentarer på nuværende tidspunkt”, skriver komitéen i en mail til Arbejderen.
Lovligt at indsamle til våben?
Alle, der ønsker at samle penge ind i Danmark, skal have godkendt deres indsamling af Indsamlingsnævnet under Justitsministeriet.
Nævnet godkendte 8. marts Den danske Ukraine komités ansøgning om at samle penge ind – på trods af det noget usædvanlige mål for indsamlingen: indkøb af våben. Begrundelsen er, at den danske regering også sender våben.
Det er svært at svare generelt på, hvornår en indsamling til våben vil være ulovlig. Jeg tør ikke sige, om det eksempelvis vil være lovligt at samle penge ind til våben i Mali eller Yemen eller Palæstina.
Christian Lundblad, Indsamlingsnævnet
– Det er ikke vores opgave at skelne mellem, hvem der skal have våbnene. Det vægter tungt, at den danske regering også har besluttet at sende våben til Ukraine, som er et legitimt og suverænt land under angreb. Alle våbenkøb er problematiske. Grundlæggende er våben farlige og kan bruges til at slå ihjel, siger formand for Indsamlingsnævnet Christian Lundblad til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Det er svært at svare generelt på, hvornår en indsamling til våben vil være ulovlig. Jeg tør ikke sige, om det eksempelvis vil være lovligt at samle penge ind til våben i Mali eller Yemen eller Palæstina. Det handler meget om, hvad der er den danske regerings linje, og at våbnene ikke bliver brugt til terror eller solgt til et land, der er under embargo.
– De våben kan ende med at havne alle mulige steder – hos både ukrainske højreekstreme og russiske soldater. Det er umuligt at forudse, hvem der i sidste ende kan få dem i hænderne, og hvad de vil blive brugt til. Men initiativtagerne til indsamlingen skriver, at våbnene skal bruges til legitime formål, Ukraine er et suverænt land. Derfor har jeg svært ved at se, hvorfor indsamlingen ikke skulle være lovlig, lyder det fra formanden fra Indsamlingsnævnet.
Ministerie vil ikke at svare på spørgsmål om kontrol
Forsvarsministeriet ønsker ikke at svare på, om man har kontrol med, om våben, der bliver sendt afsted fra Danmark eller købt for danske penge, ender i hænderne på højreekstreme grupper som eksempelvis Azov-bataljonen.
Ministeriet ønsker heller ikke at svare på, om regeringen har betænkeligheder ved, at våben afsendt fra Danmark eller købt for danske penge risikerer at ende hos nynazistiske grupper som Azov-bataljonen.
I en mail til Arbejderen skriver Forsvarsministeriets presseenhed: “Forsvarsministeriet kan af operationelle hensyn ikke gå nærmere i detaljer”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
