Faglig kamp
En fingerskade viser vejen
Jeg fik min pegefinger i en stavblender og fik efterfølgende en super behandling i sundhedsvæsenet. Havde det været et psykisk sammenbrud eller forværring af et handicap, havde forholdene været anderledes. Vi venter stadig på en 10-årsplan for psykiatrien og forbedringer i forhold til det specialiserede socialområde.
|
Hver anden uge har jeg mine børn fra torsdag til mandag. En af de ting, som følger af det, er, at vi, børnene, deres mor og jeg, spiser aftensmad sammen hver søndag. Og når børnene er hos mig, er det også mig, der laver søndagens aftensmad.
Det plejer sådan set at gå rimelig godt med at lave aftensmad. Som blind kan man godt svinge potter, pander og forskellige former for knive med mere. Men som for andre går det også galt for mig; de fleste ulykker sker jo trods alt i hjemmene.
Jeg fik min pegefingerspids på venstre hånd i en stavblender. Såret var dybt, det blødte en del, og jeg fik syet en del sting på skadestuen.
Super behandling
Og, da jeg jo var kunde i sundhedssektoren, var det ikke nok, at jeg fik den gode behandling på skadestuen. De sørgede også for, at der kom en kommunal hjemmesygeplejerske med speciale i sår til mit hjem næste dag.
Sårsygeplejersken sørgede for, at jeg fik den rigtige forbinding, at der blev set efter betændelsessymptomer eller værre forhold. Det gjorde hun ud fra en specialiseret uddannelse, hvor hun gennem utallige hjemmebesøg har opbygget og vedligeholdt sin viden. Hendes øvelse har gjort hende til mester.
Min finger er nu helet, og jeg kan bruge den en smule. Det er ikke så godt som tidligere, men det bliver det forhåbentligt.
Havde jeg nu ikke fået min finger i stavblenderen, men havde oplevet et psykisk nedbrud, ville situationen have set helt anderledes ud.
I løbet af de næste 15 måneder skal der være folketingsvalg. Hvis jeg var regeringspartiet, ville jeg satse på at have nogle gode, politiske aftaler om både bedre forhold for mennesker med handicap og en god 10-års plan for psykiatrien på plads inden da.
Hvis jeg overhovedet var blevet lukket ind på en psykiatrisk afdeling, ville jeg have mødt et fortravlet personale, som dagligt må prioritere blandt patienterne og få de bedste videre i en fart, væk fra indlæggelserne.
Og efter at være sent hjem igen, ville jeg formentlig ikke have hørt noget som helst fra den kommunale socialpsykiatri, med mindre jeg selv eller mine pårørende havde rettet henvendelse. I sidste ende ville det kunne have medført, at jeg endte som hjemløs, uden job eller tag over hovedet.
Det ene system er det somatiske sundhedssystem, det andet er psykiatrien. Men forholdene er vidt forskellige. Det kunne også handle om en person, som får et pludseligt forværret handicap.
Min venstre pegefinger viser vejen for, hvordan det burde være, hvis altså mennesket er i centrum.
Vi venter stadig – nu haster det
Vi venter stadig på en evaluering af det specialiserede socialområde, og forventningerne er høje til en løsning, som er ambitiøs. Men som tiden går, bliver jeg mere og mere bekymret for, om vi “bare” får en halv løsning. En halv løsning vil være, hvis vi får en specialeplan på socialområdet, men ikke får set ordentligt på sagsbehandling og kommunernes økonomi.
Vi venter også på en 10-års plan for psykiatrien. Der er kommet et godt fagligt oplæg, men vi hører stadig alt for mange politiske skåltaler og ser ikke rigtigt nogen handling. Også her er politikerne med til at hæve forventningerne.
I løbet af de næste 15 måneder skal der være folketingsvalg. Hvis jeg var regeringspartiet, ville jeg satse på at have nogle gode, politiske aftaler om både bedre forhold for mennesker med handicap og en god 10-års plan for psykiatrien på plads inden da.
Sidste valg var i højere grad end tidligere et velfærdsvalg. Socialdemokratiet og i hvert fald to ud af tre støttepartier vandt blandt andet på at ville mere velfærd. Man har startet processen med forbedringer i finanslov og økonomiaftaler med kommunerne, men momentum er væk.
Systemblokaden har taget over for de politiske ambitioner. Det må ændres, hvis ikke det næste valg skal blive en kedelig omgang om manglende gennemførelse af de store tanker.
03. marts 2022 | 09:59
