I disse dage forhandler politikerne på Christiansborg det konkrete indhold af den planlagte udflytning af uddannelsespladser fra de store byer til andre dele af landet.
I januar kom universiteterne og andre uddannelsesinstitutioner med deres forslag til, hvordan udflytningen kan gennemføres. Det var en bunden opgave, som de blev pålagt af regeringen at lave.
Fra flere sider er der kritik af regeringens udflytningsplan. Men kritikken har forskellig karakter, alt efter om den kommer fra universiteterne eller for eksempel velfærdsuddannelserne på professionshøjskolerne.
Studerende demonstrerer
Universitetsstuderende demonstrerede onsdag i denne uge på Christiansborg Slotsplads mod udflytningsplanen.
For universiteterne i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Roskilde betyder udflytningsplanen, at de skal beskære antallet af studiepladser med mellem fem og ti procent.
Universiteterne lægger i den plan, de har afleveret til regeringen, op til at beskære antallet af studiepladser i de fem byer med i gennemsnit fem til seks procent. Nedskæringen er dog meget forskelligt fordelt på de forskellige uddannelser.
Humaniora, der blandt andet omfatter sprogfag, historie og kulturelle fag, står til den største nedskæring med næsten 13 procent af studiepladserne.
45 procent af de studiepladser, der nedlægges på universiteterne i de store byer, bliver flyttet ud til andre dele af landet, mens de resterende 55 procent helt nedlægges.
Regionaliseringsaftalen er endnu en nedskæring i rækken, en forværring, som leder til lukninger af uddannelser.
Valdemar Bülow Jensen, økonomistuderende Københavns Universitet
“Politikerne har pålagt de videregående uddannelser i de større byer at reducere deres optag med fem til ti procent frem mod 2030. Fortællingen er, at disse pladser skal oprettes i provinsen, men virkeligheden er desværre en ganske anden. Udflytningen er groft underfinansieret, og der er ikke nogen institutioner, der har råd til at udflytte alle pladserne. Konsekvenserne er lukning af hele uddannelser, smadring af tværfaglige samarbejder og hele forskningsmiljøer og en overbebyrdet administration, der i hobetal melder sig syge med stress”, skriver Studenterrådet på Københavns Universitet og andre studenterorganisationer i deres indkaldelse til demonstrationen.
En af talerne på demonstrationen var Valdemar Bülow Jensen, der læser økonomi på Københavns Universitet.
– Regionaliseringsaftalen er endnu en nedskæring i rækken, en forværring, som leder til lukninger af uddannelser. Den må ses som et angreb på alle studerende, forskningsmiljøerne, administrationen, underviserne og ikke mindst de fremtidige studerende. For hvis de ender med at lukke pladser, så stiger karakterkravene, og det vil ramme den mest stressede generation af unge, vi nogensinde har haft. Og det vil gøre universitetsuddannelser til noget, der kun hører eliten til, sagde han.
Rektorer kritiserer finansiering
Også ledelsen på universiteterne er kritiske overfor aftalen.
– Den finansiering, der er lagt op til i aftalen, er utilstrækkelig i forhold til ambitionerne om nye decentrale uddannelser. Og når man så oven i købet påfører universiteterne nye grønthøsterbesparelser, bliver det ikke lettere at opfylde ambitionen. Derfor er min vurdering, at vi i stort omfang kommer til at lukke uddannelser – ikke udflytte dem, sagde Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter, i en pressemeddelelse i juni sidste år.
Udtalelsen faldt lige efter, at et stort flertal af Folketingets partier var blevet enige om aftalen om udflytning af uddannelser til mange dele af landet.
Med i aftalen fra start var Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Konservative, Nye Borgerlige, Alternativet og Kristendemokraterne.
Ønske om uddannelser over hele landet
Partierne bag planen argumenterer med, at der er behov for at skabe bedre muligheder for at uddanne sig udenfor de største byer i Danmark.
– Det er en klar ambition for partierne bag den her aftale, at flere skal have en uddannelse. Derfor vil vi sikre, at alle typer uddannelser er tilgængelige i hele landet. På den måde får vi dels skabt uddannelser ude i landet, som kan tiltrække unge, der ellers ville have valgt en uddannelse i en større by. Og dels får vi tiltrukket grupper af studerende, som ellers slet ikke ville have fået en videregående uddannelse, sagde daværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, da aftalen blev indgået i juni sidste år.
Aftalen betyder blandt andet, at det bliver muligt at læse til dyrlæge i Foulum, til tandlæge i Hjørring, til læge i Køge og at læse jura i Esbjerg.
Enhedslisten og Alternativet springer fra
Tirsdag i denne uge sprang Enhedslisten og Alternativet fra aftalen. De to partier har lyttet til kritikken fra blandt andet universiteterne. De kan ikke leve med den måde, aftalen gennemføres på og kritiserer også den mangelfulde finansiering.
“Vi indgik aftalen, fordi vi gerne ville sikre stærke uddannelser i hele landet. Det vil vi stadig! Men vi kan desværre ikke længere se nogen chance for, at denne her aftale kommer til at gøre det. Siden institutionsplanerne kom i januar, har det stået klart for alle, at der mangler penge. Mange penge. Dem er vi villige til at finde, men regeringen vil ikke give en garanti for, at de skal finde de penge sammen med os og resten af aftalekredsen. I stedet peger regeringen på at sløjfe udflytninger, selvom det risikerer at medføre, at endnu flere uddannelsespladser lukker med den måde, aftalen er skruet sammen på”, skriver Enhedslistens uddannelsesordfører Victoria Velásquez på Facebook.
Enhedslistens og Alternativets beslutning ændrer ikke på, at der stadig er flertal for aftalen.
Kritik fra prefessionshøjskoler
Også fra professionshøjskolerne, der blandt andet rummer en række store velfærdsuddannelser, er der kritik af udflytningsaftalen.
Foreningen Danske Professionshøjskoler advarer politikerne mod at tro, at aftalen vil løse de store udfordringer, der er med at rekruttere tilstrækkeligt med unge til velfærdsuddannelserne.
Udflytningsplanen lægger op til, at 60 procent af uddannelsespladserne på de fire store velfærdsuddannelser til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver på sigt skal være udenfor de største byer.
Det mål skal opnås ved at oprette 1000 nye uddannelsespladser udenfor de fire største byer og flytte andre 1000 pladser væk fra de fire største byer.
Danske Professionshøjskoler deler ønsket om uddannelser i alle dele af Danmark.
Særligt i de store byer er det en udfordring, at der skal flyttes uddannelsespladser, selvom der mangler arbejdskraft .
Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler
– Professionshøjskolerne tilbyder allerede i dag uddannelser i hele landet fra Nykøbing Falster til Hjørring. Det er en del af vores DNA og professionshøjskolerne har faktisk ikke centraliseret de senere år. Tværtimod har vi skabt 12 flere udbud af lærer-, pædagog-, sygeplejersker- og socialrådgiveruddannelsen uden for de fire store byer, siger Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler.
Han er bekymret over planerne om at udflytte uddannelsespladser på velfærdsuddannelserne.
– Særligt i de store byer er det en udfordring, at der skal flyttes uddannelsespladser, selvom der mangler arbejdskraft – her tænker jeg især på regioner og kommuner, som skriger på flere sygeplejersker og pædagoger, siger Stefan Hermann.
Han peger på, at der for eksempel i november sidste år var 142 ubesatte sygeplejerskestillinger på Skejby Sygehus i Aarhus. Og i Københavns Kommune blev omkring halvdelen af 1200 opslåede pædagogstillinger i 2020 ikke besat af en uddannet pædagog.
Advarer mod udflytning
Derfor foreslår professionshøjskolerne, at der ikke flyttes uddannelsespladser på pædagog-, lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne ud af de fire store byer, hvor der i dag er stor mangel på netop disse faggrupper. I stedet skal der etableres flere nye pladser udenfor disse byer.
Der er to overordnede tendenser, som bekymrer professionshøjskolerne. For det første de faldende ungdomsårgange, som betyder, at der i 2030 vil være ni procent. færre 17-årige end i dag. For det andet, at antallet af unge med en studenterhue fra det almene gymnasium, som læser videre på universitetet, de sidste 25 år er steget med 147 procent, mens det tilsvarende tal for pædagog-, lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne er 36 procent.
– Rekrutteringsudfordringerne til professionsuddannelserne vil kun vokse, medmindre vi får en national rekrutteringsplan, som blandt andet tager fat om både udsigten til færre unge samt de seneste mange års stødt stigende søgning mod universiteterne. Det har vi kaldt på længe, men vi savner handling og initiativ, siger Stefan Hermann.
Danske Professionshøjskoler støtter på den baggrund, at der sker en reduktion i antallet af studiepladser på universiteterne på ti procent.
Professionshøjskolerne kritiserer derudover også økonomien i aftalen.
“Mens aftalen afsætter 420 millioner kroner til at etablere fire nye universitetsudbud, så afsættes der kun 84 millioner kroner til 16 nye udbud af professions- og erhvervsrettede uddannelser. En række professionshøjskoler får væsentligt forringet deres økonomiske muligheder for at levere ordentlig kvalitet både i de nye uddannelsesudbud, men også i de eksisterende. Der er behov for, at professionshøjskolerne får bedre økonomiske muligheder for at levere ordentlig kvalitet”, skriver Danske Professionshøjskoler i en kronik i Jyllands-Posten den 7. februar.
Ud over universiteterne og professionshøjskolerne omfatter aftalen om udflytning også erhvervsakademier, maritime institutioner og kunstneriske uddannelser
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.