Ikke med i FN-forbud
Tusindvis af demonstranter går på gaden i flere byer i USA, efter den 22-årige sorte mand Amir Locke blev vækket af politiet, der brød ind i hans hjem, skød og myrdede ham den 2. februar.
Amir blev dræbt af politiet i Minneapolis, hvilket er den samme by, som i 2020 så den sorte mand George Floyd blive kvalt ihjel af betjenten Derek Chauvin.
Andre Locke, der er far til Amir, deltog i weekendens protester mod politidrabet på sin søn.
– Hvem bildte jer ind, at I var dommer, jury og bøddel, sagde han ifølge den internationale medieorganisation Peoples Dispatch.
Politidrabet på Amir har antændt vrede i USA, hvor studerende forlader deres skoler i protest mod arrestordren “no-knock”, der er en form for arrestation, hvor betjente bryder ind i mistænktes hjem uden at banke på.
No-knock og politidrab
Uden at banke på brød betjentene ind i Amir Lockes hjem og vækkede ham ved at sparke til den sofa, som han lå og sov på.
Amir vågnede op med et chok og greb ud efter en pistol, hvorefter betjenten Mark Hanneman dræbte den sorte mand ved at skyde ham tre gange.
Efter politidrabet på Amir er protester brudt ud i delstaten Minnesotas tvillingebyer Minneapolis og Saint Paul, hvor studerende har iklædt sig sort tøj og forladt deres skoler i protest mod, at endnu en sort mand har mistet livet til USA’s politi.
Anført af organisationen Minnesota Teen Activists marcherede demonstranterne gennem gaderne for at kræve en ende på politimord mod sorte og et forbud mod arrestordren no-knock, oplyser det lokale medie Bring Me The News.
No-knock blev indført i 1970’erne som en del af USA’s såkaldte krig mod stoffer. Selvom formen for arrestation var tiltænkt sjældne tilfælde, bliver der gennemført mere end 20.000 årlige arrestationer, hvor politiet bryder ind i hjem uden at banke på.
I 2020 blev den sorte kvinde Breonna Taylor også dræbt af USA’s politi, der brød ind i hendes hjem uden at banke på, skød efter hendes kæreste, men endte i stedet med at ramme og dræbe hende med seks skud, mens hun lå og sov.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
