“Den mentale sundhed er faldende i Danmark, og det er særligt bekymrende, at et stigende antal børn og unge oplever dårlig mental sundhed med potentielt alvorlige konsekvenser for blandt andet deres udvikling, skolegang og videre livsforløb.”
Sådan indleder Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen det oplæg til en 10-årsplan for en bedre psykiatri, som de har udarbejdet sammen. Her kommer de med anbefalinger til den 10-årsplan, som regeringen har lovet vil komme i den her valgperiode.
De to styrelser fortsætter med at kritisere, at mennesker med psykiske lidelser ikke modtager indsatser af samme kvalitet som dem med fysiske sygdomme, og oplyser, at de tværtimod får behandling med manglende sammenhæng og utilstrækkelig kvalitet – hvis de overhovedet får nogen hjælp. Styrelserne påpeger samtidig problemer med manglende forebyggelse, kapacitet, rekruttering, forskning og udvikling på området.
Politikerne har tidligere gennemført mange forskellige tiltag i forsøg på at løfte psykiatrien, men de mange tiltag har været for spredte, usammenhængende og uden fælles faglig retning, lyder kritikken fra Sundheds- og Socialstyrelsen.
Mennesker med psykisk sygdom har 20 gange højere sandsynlighed for at ville begå selvmord og dør i gennemsnit 15 til 20 år tidligere end andre.
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen
Den negative beskrivelse af tingenes tilstand i psykiatrien følges i styrelsernes oplæg op med oplysninger om, hvor meget antallet af børn og voksne, som har behov for psykiatrien, er vokset, og hvor stort behovet for hjælp er i dag.
Antallet af patienter i psykiatrien er således steget med 30 procent inden for de seneste 10 år. Til sammenligning er det steget med 13 procent på det somatiske felt.
Det skønnes, at 580.000 børn og voksne i dag har en psykisk lidelse. 40 til 50 procent af befolkningen bliver ramt af en psykisk lidelse i løbet af livet, og 15 procent af alle børn og unge får en diagnose, inden de fylder 18 år, lyder det også fra styrelserne.
Konkrete mål
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har valgt at opstille nogle konkrete, ambitiøse mål, som skal vise, om den kommende 10-årsplan reelt kommer til at skabe forbedringer af befolkningens mentale helbred.
Blandt målsætningerne er, at procenten af børn og unge med mentale helbredsproblemer generelt skal falde, og at mennesker med alvorlige psykiske sygdomme skal have højere gennemsnitlig levealder, end de har i dag.
Børn, unge og voksne med psykiske lidelser skal i fremtiden være bedre inkluderet i sociale fællesskaber, og de skal blive bedre fastholdt i henholdsvis skole, uddannelsestilbud og job, hedder to andre af målene.
Daginstitutioner, skoler, praktiserende læger og andre skal være bedre til at se tegn på psykisk mistrivsel, lyder endnu et mål, og en tidligere indsats af høj kvalitet skal forefindes i alle kommuner, hedder det også.
Der skal anvendes mindre tvang og magtanvendelse i psykiatrien, og mennesker med psykisk sygdom og misbrug skal modtage en sammenhængende og effektiv behandling er også blandt målene.
Mennesket skal i centrum
Mia Kristina Hansen er formand for interesseorganisationen SIND. Hun fortæller til Arbejderen, at hun synes, at Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i deres fælles oplæg er kommet med nogle gode anbefalinger:
– Jeg kan særlig godt lide, at de har fremlagt målbare mål, og ønsket om at skabe lighed i sundhed er helt fantastisk.
SIND-formanden er samtidig bekymret for, at forslagene i det videre arbejde vil blive udmøntet med fokus på systemet i stedet for på mennesket, og at det hele bliver et spørgsmål om at dreje på nogle knapper frem for at se på helheden. Hun tilføjer:
– Når vi taler om mental sundhed, er det vigtigt at overveje, hvad det er for et samfund, vi vil have. Det er jo allerede i vuggestuerne, at der ikke er ordentlige normeringer, og da man nedlagde de små institutioner og oprettede de store, medførte det, at omsorgen og forebyggelsen blev forringet.
Hun fremhæver behovet for, at vi får menneskers behov i fokus og dermed en forståelse for, at forebyggelse også er at se på, hvordan mennesker passer til samfundet i dets helhed.
Forebyggelse og afstigmatisering
De to styrelser giver Folketinget i alt 37 anbefalinger, som de mener bør være indeholdt i den ny 10-årsplan for psykiatrien.
De fortæller, at stigmatisering og berøringsangst i forhold til psykisk sygdom stadigvæk er stor i samfundet. Som eksempel nævner de, at nogle mennesker med psykisk sygdom vælger at holde sygdommen hemmelig og kun at fortælle om fysiske symptomer, når de har det skidt.
Sundheds- og Socialstyrelsens anbefalinger:
- En langsigtet, national afstigmatiseringsindsats på tværs af sektorer.
- Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse.
- Afstigmatisering af psykisk lidelse.
- Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer.
- Styrket forskning og udvikling af netværk.
- Opbygning af tværfaglige grupper til at understøtte faglig udvikling og kvalitetsarbejde.
- Mental sundhedsfremme styrkes i svangreomsorg, dagtilbud og skoler.
- Oplysningsindsatser om mental sundhed i befolkningen og målrettet arbejdspladser.
- Systematisk indsats for mental sundhedsfremme til mennesker med psykiske lidelser på sygehuse og i socialpsykiatrien.
- Tidlig opsporing af børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser.
- Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne af ensartet høj kvalitet til børn og unge med psykisk mistrivsel.
- Øget kvalitet i behandlingen til børn og unge med svære psykiske lidelser gennem tværfaglige, udgående funktioner og forløbsbeskrivelser.
- Etablering eller udbygning af eksisterende specialiserede sociale tilbud til børn og unge med svære psykiske lidelser.
- Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne af ensartet høj kvalitet til unge og voksne i psykisk mistrivsel.
- Systematisk og målrettet opsporing af mennesker med psykiske lidelser i almen praksis og kommuner.
- Let og hurtig adgang til akutte psykiatriske tilbud for mennesker med akut opstået eller akut forværret psykisk lidelse og styrkelse af de udgående akutte funktioner.
- Udarbejdelse og systematisk implementering af ny specialevejledning skal løfte kvaliteten for de sværest syge og mest komplekse patienter i det psykiatriske sygehusvæsen.
- Bedre organisering af den specialiserede behandling for de sværest syge gennem udbygning af differentierede og specialiserede sengepladser.
- National satsning og høj kvalitet i digitale løsninger og tilbud til mennesker med psykiske lidelser.
- Udvikling og implementering af nationale forløbsbeskrivelser skal løfte kvaliteten i den samlede indsats.
- Udbredelse af udgående specialiserede, tværfaglige funktioner til mennesker med svær psykisk lidelse.
- Ambitiøse målsætninger for nedbringelse af tvang og styrket indsats for kvalitet og forebyggelse af tvang gennem nationalt videnscenter og rejsehold.
- Et kvalitetsløft i indsatsen til mennesker med psykisk lidelse og samtidigt misbrug gennem et samlet og integreret behandlingstilbud.
- Opbygning af et lettilgængeligt, evidensbaseret behandlingstilbud til voksne med lette til moderate psykiske lidelser.
- En styrket støtte og inddragelse af pårørende til mennesker med psykiske lidelser.
- Der foretages en gennemgang af den lovgivning, der regulerer retspsykiatrien, herunder straffelovens bestemmelser.
- Styrkede faglige rammer for indsatserne til retspsykiatriske patienter med henblik på korrekt visitation til behandling.
- Opbygning og omlægning af kapaciteten i socialpsykiatrien, så der er de tilstrækkelige og tilgængelige vidensbaserede tilbud, samtidig med at der sker en udbredelse af fleksible tilbud, der møder de varierende behov, som mennesker med psykiske lidelser har.
- Kvaliteten i sagsbehandlingen på voksenområdet styrkes, så mennesker med psykiske lidelser modtager det sociale tilbud, som bedst hjælper dem til at komme sig.
- Der iværksættes et eftersyn af servicelovens voksenbestemmelser i forhold til, om de effektivt understøtter mennesker med psykiske lidelser i at komme sig.
- Et bredt og ensartet kvalitetsløft af hele socialpsykiatrien gennem en national udviklingsstrategi.
- Et bredt uddannelses- og kompetenceløft af socialpsykiatrien og en styrket rekruttering.
- En øget specialisering af socialpsykiatriske indsatser til mennesker med de sværeste psykiske lidelser og mest komplekse problemer.
- Udvikling og udbredelse af opsøgende gadeplansarbejde til mennesker med de sværeste psykiske lidelser og komplekse sociale problemer.
- Etablering af et stærkt myndighedssamarbejde som understøtter en sammenhængende indsats til mennesker med psykiske lidelser.
- En styrket koordination af det samlede forløb for mennesker med psykiske lidelser med faste kontaktpersoner og koordinatorer i alle sektorer.
- Bedre digital understøttelse af sammenhængende forløb for borgerne.
De anbefaler, at der oprettes et nationalt videnscenter, et korps af “ambassadører” og en handleplan – alt sammen som del i en “langsigtet national afstigmatiseringsindsats” på tværs af sektorer og i samarbejde mellem regioner og kommuner. Tiltaget skal oplyse befolkningen bredt om psykiske lidelser, men også klæde fagpersoner og myndighederne på.
Mennesker med psykisk sygdom har oftere et dårligere fysisk helbred end andre, og de har 20 gange højere sandsynlighed for at ville begå selvmord. Mennesker med alvorlige psykiske sygdomme dør også i gennemsnit 15 til 20 år tidligere end andre.
Derfor anbefaler styrelserne også, at der etableres tiltag, så psykisk syge borgeres fysiske helbredsproblemer bliver opsporet og behandlet, og at der iværksættes “et systematisk og langsigtet løft af indsatsen til forebyggelse af selvmord.”
Et konkret forslag lyder, at der oprettes forsøg med en borgerrettet psykiatrisk telefonlinje til forebyggelse af selvmord på voksenområdet.
National forskningsstrategi og fælles faglig udvikling
Styrelserne fortæller i oplægget, at psykiatriområdet i dag ikke har samme vilkår for faglig udvikling og forskning som det somatiske område.
Det betyder, at psykiatrien kan kritiseres på kvaliteten og også ofte opleves mindre attraktiv at beskæftige sig med sammenlignet med andre sygdomsområder. Der er derfor meget stor mangel på personale med de rigtige uddannelser på psykiatriområdet.
Styrelserne anbefaler derfor, at forskningen i psykiske lidelser styrkes omfattende de kommende år, og at den eksisterende forskning udbredes til fagfolk, sagsbehandlere og andre i regioner og kommuner. Samtidig foreslås det, at der oprettes tværsektorielle og tværfaglige grupper for fagpersoner, som sammen skal arbejde for at udvikle den faglige kvalitet i arbejdet med mennesker med psykiske lidelser.
Én indgang til børn og unge
Børn og unge, som har psykisk mistrivsel, venter i dag i op til flere år, før de får hjælp til det, som er årsagen til mistrivslen. Problemerne vokser sig herved ofte større og kan udvikle sig til konkrete psykiske lidelser.
Social- og Sundhedsstyrelserne foreslår, at denne triste udvikling stoppes ved, at forældre, den praktiserende læge og andre i alle kommuner skal kunne henvende sig ét sted, hvor man kan identificere problemet og viderehenvise til det rigtige tiltag fra starten.
Læs også
Øget mistrivsel blandt børn og unge skyldes højere tempo og ustabilitet
Nogle børn skal måske herefter støttes særligt i børnehaven eller skolen, andre skal måske visiteres til børne- og ungepsykiatrien, og atter andre skal måske visiteres til et særligt kommunalt tilbud.
Styrelserne anbefaler, at der i alle kommuner oprettes et særligt tilbud, hvor børn med lettere psykiske lidelser – som for eksempel lettere angst eller depression – får behandling med mulighed for vejledning fra psykiatrien. De anbefaler også, at der alle steder er en sagsgang, som muliggør, at børn kan skifte tilbud mere smidigt end i dag.
Endelig anbefales det, at der i alle kommuner udbygges og oprettes særlige tilbud til børn med psykisk mistrivsel, som samtidigt har alvorlige kriminalitetsproblemer, misbrug, selvskade eller spiseforstyrrelser. Styrelserne understreger, at disse forslag kræver stort fokus på rekruttering og opkvalificering af personale.
De voksne
På voksenområdet anbefaler styrelserne blandt andet flere sengepladser og fælles regler i hele landet for akutte patienter, så antallet af patienter, der udskrives for tidligt, kan nedbringes.
De anbefaler, at organiseringen og kapaciteten på det akutte psykiatriske område styrkes, og at der udvikles fælles retningslinjer for akutmodtagelse i alle regioner, så færre med psykiske lidelser i udbrud afvises eller udskrives for tidligt.
De understreger også, at der er behov for et generelt løft af kapacitet, kvalitet og samarbejdsstrukturer, og påpeger særligt behovet for fagligt løft til at nedbringe magtanvendelse og tvang i psykiatrien.
Og endelig anbefaler de, at der foretages en gennemgang af den lovgivning, der regulerer retspsykiatrien, herunder straffelovens bestemmelser, så de rigtige mennesker modtager en behandlingsdom.
Bliver 10-årsplanen starten på en bedre psykiatri?
Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke, havde den 6. januar, før Sundheds- og Socialstyrelsernes oplæg blev offentliggjort, et debatindlæg på foreningens hjemmeside.
Hendes hovedbudskab var, at hun håber, at psykiatrien fremadrettet i den ny 10-årsplan bliver prioriteret lige så højt som det somatiske sygdomsområde, så psykiatriske patienter ikke længere skal behandles dårligere end kræftpatienter. Hun ønsker som minimum for den nye plan, at der kommer “midler, hænder og hoveder nok til området.”
Sundheds- og Socialstyrelserne mener selv, deres oplæg er ambitiøst.
Nu vil de politiske forhandlinger vise, om oplægget bliver brugt til denne gang at rykke grundlæggende på psykiatriens mange problemer.
Læs også
Mor til handicappet: Handicappede på bosteder har ringere forhold end indsatte i fængsler
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.