“Vi kræver undskyldning for det forræderi, staten begik mod vores forfædre”
Manifestation foran Christiansborg den 4. maj for kravet om en undskyldning til de kommunister, der blev arresteret, interneret og sendt i kz-lejr under besættelsen.
Det er en regnfuld og blæsende 4. maj. Klokken nærmer sig 13, og på Højbro Plads i København samler en gruppe mennesker sig omkring tre iøjnefaldende faner, som man ikke ser hver dag. Det er frihedsfanen, Stutthoffanen og de spaniensfrivilliges fane, som er med til dagens manifestation.
Søren Taarnbergs bedstefar var kommunist og modstandsmand og blandt de fængslede.
Foto: Klaus-Henrik Andreasen
Det er i dag, at Horserød-Stutthof Foreningen vil aflevere et brev til regeringen og alle folketingsmedlemmer med krav om en undskyldning for de overgreb, der fandt sted mod over 350 kommunister under besættelsen. Fra den 22. juni 1941 og i den efterfølgende tid blev de arresteret og interneret, 150 af dem endte i kz-lejr, som kostede 22 livet og gav alle livsvarige mén.
Brevet til regeringen er skrevet under af 73 efterkommere til de internerede kommunister. En del af dem er med til dagens manifestation.
Grundlovsbrud
Det gælder blandt andre Søren Taarnberg, hvis bedstefar, Holger Kaiser Jensen, der var kommunist og aktiv i modstandsbevægelsen, blev arresteret af dansk politi. Han blev sat i Vestre Fængsel og senere overført til Horserødlejren, som det lykkedes ham at flygte fra.
– For mig at se er der tale om et grundlovsbrud med arrestationerne af kommunisterne. De mennesker, der gjorde en indsats, fortjener en undskyldning, siger Søren Taarnberg.
Det er en historie, der handler om et forræderi. Det største forræderi staten har begået mod sine statsborgere i demokratiets historie.
Albert Scherfig, historiker
Arrestationen og interneringen af hans bedstefar, der efterfølgende måtte tage i eksil i Sverige, kom til at præge hele familien.
– Der var en stor frygt og usikkerhed. Min far, der var en ung mand, blev sendt ud som karl på landet, for at han ikke også skulle blive taget. Han var også siden hen meget påvirket af det, som skete under besættelsen. I dag ville man sige, at han havde posttraumatisk stress. Han var angst for at stå ved sine politiske holdninger og frygtede, at noget lignende kunne ske igen, fortæller Søren Taarnberg.
Han er kommunist ligesom hans far og bedstefar. Han mener, at det er noget, der ligger i blodet i familien.
Optog til Christiansborg
Deltagerne samler sig bag de tre faner og går i optog til Christiansborg. I Rigsdagsgården foran trappen op til Folketinget har fanebærere fra de kommunistiske partier og en række københavnske fagforeninger taget opstilling for at vise deres støtte til dagens arrangement.
Oktoberkoret er stillet op og starter med at synge “De mørke fugle fløj” af Otto Gelsted.
Foto: Klaus-Henrik Andreasen
– Tak til alle jer, der er mødt op for at støtte mindearrangementet i dag, siger Annette Mørk, formand for Horserød-Stutthof Foreningen.
Hun fortæller, at statsminister Mette Frederiksen har afvist at modtage brevet fra de 73 efterkommere til arresterede kommunister. I stedet har statsministeren sendt brevet videre til Justitsministeriet.
– De vil nok prøve at sylte sagen, men vi holder fast, understreger Annette Mørk, inden hun giver ordet til historiker Albert Scherfig, hvis oldefar, forfatteren Hans Scherfig, var blandt de kommunister, der blev arresteret i juni 1941.
Et stort forræderi
– I år er det 80 år siden, kommunisterne blev arresteret. Vi er familierne til de arresterede. Vi er kommet for at fortælle deres historie. Vores historie. En historie om ulovlige arrestationer. Lyssky registreringer og en grundlovsstridig lov. Det er en historie, der handler om et forræderi. Det største forræderi staten har begået mod sine statsborgere i demokratiets historie, erklærer Albert Scherfig.
Albert Scherfig holder tale, mens Annette Mørk, formand for Horserød-Stutthof Foreningen, holder paraplyen.
Foto: Klaus-Henrik Andreasen
En anden af de fængslede kommunister var forfatteren Hans Kirk, der fra Horserødlejren skrev lange klager til justitsministeren flere gange om ugen. Han skrev også Horserødsangen om opholdet i lejren. Den synger Oktoberkoret nu.
“Og vi lover, vi er rede, når vor friheds time slår”, lyder de afsluttende ord i sangen.
En anden af de fremtrædende kommunister, der blev fængslet og interneret i Horserød i juni 1941, var folketingsmedlem Martin Nielsen. Han blev i 1943 sendt til Horserød, men overlevede både kz-lejr og dødsmarch og vente tilbage til Danmark og sin post i Folketinget.
Fascismen truer også i dag
Hans søn, Anton Nielsen, er også kommunist og har viet sit liv til kampen mod fascisme. Han er med i dagens manifestation og griber megafonen for at sige et par ord.
– Det mindste, regeringen kan gøre, er at give en undskyldning til dem, der blev sat udenfor loven og blev sendt til Nazityskland, starter Anton Nielsen.
Jørn Madsen lægger brev til statsminister Mette Frederiksen. Foto: Laura Hansen
– Men vi har også en fascistisk trussel, der skal bekæmpes i dag. I for eksempel Estland, Letland og Litauen marcherer gamle SS’ere i parade gennem byerne. Vi skal sætte kraftigt ind for at knuse fascismen, tilføjer han.
Mens Oktoberkoret gør klar til at synge en sidste sang, samler en gruppe af efterkommere sig og går ind på Christiansborg for at lægge et personligt brev til hvert enkelt folketingsmedlem i deres posthylder.
Det er en særlig glæde for Jørn Madsen, hvis far, Aninus Madsen, mistede livet umiddelbart efter ophold i koncentrationslejren Stutthof, at lægge et brev til statsminister Mette Frederiksen.
Jørn Madsen deltager sammen med sin datter i dagens arrangement.
– Der er brug for, at offentligheden bliver bekendt med det eklatante grundlovsbrud, der skete med interneringen af kommunisterne. Der bliver talt alt for lidt om det, og mange ved ikke, hvad der skete. Det skal frem, at vi er nogle efterkommere, der mener, at historien aldrig skal glemmes, siger Jørn Madsen.
Fra Folketinget går turen over i Proviantgården, hvor Enhedslisten er vært ved en kop kaffe som afslutning på dagens arrangement.
Den 21. juni klokken 13-16 arrangerer Horserød-Stutthof Foreningen en høring på Christiansborg om kommunistloven, der to måneder efter arrestationerne af kommunisterne startede, forbød al kommunistisk virksomhed med tilbagevirkende kraft.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Boligaktionen kommentar
Stutthof foreningen
Efter Hitlers overfald på Sovjetunionen 22. juni 1941 vedtog hele det dansk Folketing – efter tysk pres og imod Grundloven – loven om interneringen af de danske kommunister.
– 150 danske kommunister, som tilbragte 18 måneder i KZ-lejren Stutthof ved Gdansk i Polen.
Til ære for Stutthof foreningen af gamle KZ fanger
Med årvågenhed i kampen imod fascismen
I anerkendelse af den frivillige indsats i den internationale brigade under den spanske borgerkrig
Til minde om BOPA og Danmarks frihedskamp.
Gør oprør!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
