Danmark skal importere klimaskadelig CO2 fra hele Europa og dumpe det i Nordsøen.
Sådan lyder visionen i den aftale om fangst, transport, lagring og anvendelse af CO2 i Danmark, som regeringen og et bredt politisk flertal (regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet) har indgået.
Klimabevægelsen kalder fangst og lagring af CO2 for “et teknologisk fix” – men sådan ser aftalepartierne og klimaministeren ikke på det:
Potentialet er enormt, og derfor er det vigtigt for os at sparke markedet i gang nu.
Dan Jørgensen, klimaminister
– I årtier er der blevet pumpet olie op af Nordsøen. Det skal høre fortiden til. I stedet skal vi nu indfange CO2 og lagre den i selv samme undergrund. Netop den teknologi spiller en vigtig rolle for vores 70 procents-mål. Fangst og lagring af CO2 kan nemlig nedbringe udledninger nogle af de steder, hvor det indtil nu har været rigtig svært. For eksempel i forhold til affaldsforbrænding og cementproduktion. Potentialet er enormt, og derfor er det vigtigt for os at sparke markedet i gang nu, siger klimaminister Dan Jørgensen.
Regeringen håber på, at aftalen vil sikre, at de første danske CO2-fangst- og lagringsanlæg kan sættes i drift allerede i 2025.
I sidste uge vedtog Folketinget den lov, der gør det lovligt at dumpe CO2 på havets bund.
Læs også
CO2-syndere kan få milliarder fra 1. januar
Med aftalen følger ikke mindre end 16 milliarder kroner, som energitunge virksomheder og kraftvarmeværker allerede fra 1. januar kan bruge til eksempelvis at bygge anlæg, der kan indfange CO2.
Olie- og gasindustriens lobbyorganisation, Dansk Offshore, jubler da også over den nye aftale.
“Regeringen har indgået en politisk aftale, der skal sætte gang i den danske CCS-industri. Aftalen udmønter den første del af den markedsbaserede pulje og kan sikre Danmark en europæisk styrkeposition inden for CO2-lagring. Dansk Offshore glæder sig over, at regeringen har lyttet til behovet for at få afklaret væsentlige regulatoriske rammer, som skal skabe den fornødne investeringstryghed for en dansk CCS-satsning”, skriver lobbyorganisationen blandt andet på sin hjemmeside.
Nordsøen skal være dumpinglager for hele Europa
Ambitionen med aftalen er at udvikle Danmark til en europæisk hub for lagring af CO2 i 2025.
Aftalen sætter 210 millioner kroner af til at kortlægge potentielle CO2-lagre i Nordsøen. Der er allerede igangsat to CO2-lagrings projekter – “GreenSand” og “Bifrost” – der skal forberede CO2-lagring i den danske del af Nordsøen.
Herudover bliver der med aftalen nedsat lokale arbejdsgrupper i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Fredericia og eventuelt andre større danske byer, der skal undersøge behovet for og omkostningerne ved at opbygge infrastruktur til transport af CO2 i forskellige geografiske områder.
Partierne bag aftalen håber på, at den indfangede CO2 med tiden kan bruges til at lave såkaldt “grønt brændstof” via ny “Power-to-X”-strategi.
“Aftalen skal bane vej for, at Danmark kan påtage sig et globalt lederskab inden for fangst, lagring og anvendelse af CO2. Med denne aftale tager vi det første spadestik til en helt ny type infrastruktur for fangst og transport af CO2 i Danmark, som er afgørende for, at Danmark vil kunne opnå klimaneutralitet senest i 2050 – og samtidig udgør grundlaget for virksomheds- og teknologiudvikling i Danmark i de kommende år, der vil være stærkt efterspurgt globalt set”, hedder det.
Miljøbevægelser advarer mod teknologiske fix
Miljøorganisationerne Greenpeace, NOAH og Danmarks Naturfredningsforening advarer mod at satse på fangst og lagring af CO2 som en løsning på klimaproblemerne.
– Metoden er et teknologisk fix. Et forsøg på at “indfange” den skadelige CO2 og “komme af med den” ved at lagre den i depoter i Nordsøen, siger klima- og energipolitisk rådgiver hos Greenpeace Tarjei Haaland til Arbejderen.
– Det er en farlig vej at gå at tro på, at vi en dag opfinder en teknologi, der kan gemme CO2’en af vejen – og så ellers fortsætte med at udlede CO2 som hidtil. Det går ikke. Hvis vi fortsætter med den slags drømmeri om et teknologisk fix på vores CO2-udslip, undlader vi at gøre, hvad der er brug for – nemlig at reducere CO2-udslippet, tilføjer han.
Tarjei Haaland peger også på, at indfangning og lagring af CO2 er en meget dyr “løsning”, som endnu kun er i testfasen. Ingen ved, hvornår eller om teknologien kommer til at virke.
– Det er en ukendt teknologi, der har lange udsigter. Jeg tror ikke, at der kommer noget brugbart op at stå inden år 2030. Hvis vi vil nå vores klimamål, bør vi satse på tiltag, vi ved virker. Der er brug for at komme i gang med den grønne omstilling nu, understreger klimarådgiveren, der også advarer om sikkerheden i teknologien.
– Der er en række eksempler på lækager i CO2-lagre i andre dele af verden, eksempelvis i Norge. Adskillige CCS-projekter er blevet opgivet på grund af lækager. Der er også hele spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for lagrene? Er det staten eller virksomhederne? Hvem vil forsikre dem? Det er et stort eksperiment, siger Tarjei Haaland.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.