Klar politik og stærk musik
Det planlagte byggeri af en helt ny bydel med 5000 beboere og lige så mange arbejdspladser på Amager Fælled i København kan gennemføres.
Det har Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet besluttet tirsdag. Men nævnene påpeger samtidig en række fejl og mangler i den lokalplan og miljøvurdering, der danner grundlag for hele beslutningsgrundlaget for byggeret.
På trods af fejl og mangler når de to nævn alligevel frem til, at klagerne fra Amager Fælleds Venner og Danmarks Naturfredningsforening ikke giver anledning til at stoppe byggeplanerne eller ændre planerne.
– Vi er dybt skuffede over, at nævnene er nået frem til den konklusion. Vi mener fortsat, at byggeriet af en ny bydel med omkring 5000 beboere på Amager Fælled vil have store konsekvenser for den fredede stor vandsalamander, der er beskyttet af EU’s habitatsdirektiv, samt fugle og andre arter, siger talsmand for Amager Fælleds Venner Steffen Rasmussen.
Det er uacceptabelt, at planerne trods de konstaterede fejl bliver erklæret for gyldige. Det betyder, at en myndighed kan lappe på fejl efter vedtagelsen af en plan.
Steffen Rasmussen, Amager Fælleds Venner
Det er Amager Fælleds Venner og Danmarks Naturfredningsforening, der står bag klagen over byggeriet.
Afgørelserne fra de to nævn er ikke enstemmige. Tre medlemmer af Planklagenævnet mener, at lokalplanen og miljøvurderingen for byggeprojektet er så mangelfulde, at de burde ophæves. I Miljø- og Fødevareklagenævnet er der et enkelt medlem, som ikke støtter afvisningen af klagerne.
Fejl og mangler i lokalplan og miljøvurdering
Begge nævn understreger, at der er en række fejl og mangler i den lokalplan og miljøvurdering, der danner beslutningsgrundlag for byggeriet.
Det gælder blandt andet i forhold til byggeområdets betydning for stor vandsalamander og en vurdering af, om de planlagte alternative raste- og ynglesteder var tilstrækkelige.
Herudover burde Københavns Kommune have lavet en vurdering af konsekvenserne for alle de fuglearter, der bliver berørt af byggeriet, konkluderer nævnene.
Nævnene besluttede i juli, at byggeforberedelserne skulle stoppes, indtil klagerne var endeligt behandlet.
Læs også
Men siden da har bygherre Fælledby P/S afleveret uddybende materialer om de kritiserede punkter.
Med de nye oplysninger finder nævnene det nu godtgjort, at de alternative yngle- og rastesteder for stor vandsalamander, der etableres som erstatning for de områder, der forsvinder med byggeriet, er nok til at opfylde kravene i EU’s habitatsdirektiv.
– Det er uacceptabelt, at planerne trods de konstaterede fejl bliver erklæret for gyldige. Det betyder, at en myndighed kan lappe på fejl efter vedtagelsen af en plan, og dermed at der kan tages chancer på naturens vegne. Fejlene bliver kun opdaget, hvis der er borgere, som klager, konstaterer Steffen Rasmussen.
Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over, at klagenævnene har givet bevægelserne ret i, at miljøvurderingen ikke har været grundig nok.
“Klagenævnene har givet os medhold i, at miljøvurderingen og dokumentationen for påvirkning af stor vandsalamander hverken var tilstrækkelig eller grundig nok. Det er af principiel betydning og vil danne præcedens for dokumentationskravene i fremtidige større sager. Det betyder konkret, at kommunen fremover skal gøre sig ekstra umage med at foretage grundige miljøkonsekvensvurderinger forud for større anlægsprojekter. Det er vi meget tilfredse med. Uden den nødvendige dokumentation ville grundlaget for byggeriet være ugyldigt”, skriver naturfredningsforeningens formand Maria Reumert Gjerding i et opslag på Facebook.
- I 1990’erne beslutter de københavnske politikere, at der skal bygges på Strandengen på Amager Fælled. Men beslutningen ligger i dvale frem til 2016, hvor kommunen vil realisere planerne fra 1990’erne. De vil bygge på den 5-6000 år gamle Strandeng, der som et af de få områder i Danmark aldrig har været opdyrket. Området har en unik biodiversitet. Salget af byggegrunden skal finansiere en del af kommunens gæld til Metroselskabet.
- Der rejser sig en stor protestbevægelse mod byggeplanerne. Amager Fælleds Venner dannes og sætter sig i spidsen for modstanden, som også Danmarks Naturfredningsforening København er meget aktiv i. Der bliver gennemført et væld af folkeringe, demonstrationer og andre protester.
- Op til kommunevalget i 2017 går fire partier – Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF – til valg på, at der slet ikke vil blive bygget på Amager Fælled, hvis de får flertal efter valget.
- Godt to måneder før kommunevalget giver den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen efter for presset og meddeler, at der alligevel ikke vil blive bygget på Strandengen på Amager Fælled.
- Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF får ikke flertal ved valget i 2017. Frank Jensen fastholder, at der skal sælges byggegrunde, der kan finansiere en del af metrogælden. I september 2018 stiller overborgmesteren som betingelse for at være med i budgetforliget for 2019, at partierne accepterer, at der nu skal bygges på tre grønne områder: Lærkesletten på Amager Fælled, Stejlepladsen i Sydhavnen og Selinevej. Med i budgetaftalen er Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Alle tre områder er fredede, men fredningerne bliver helt usædvanligt ophævet af et flertal i Folketinget ved lov i marts 2019 – uden om Fredningsnævnet.
- Der har siden været massive protester mod byggeplanerne og affredningerne. Der har været underskriftsindsamlinger, demonstrationer, aktioner, klager, rekordmange kritiske høringssvar og meget andet.
- Trods protesterne vælger et flertal i Borgerrepræsentationen den 4. februar 2021 at godkende de lokalplaner, der åbner for byggerierne. For byggeplanerne stemmer Socialdemokratiet, SF, Radikale, Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti samt de to løsgængere Kasandra Behrndt-Eriksen og Kåre Traberg Smidt.
- Den 24. februar 2021 går byggeforberedelserne i gang på Lærkesletten på Amager Fælled, men protesterne fortsætter.
- Den 7. juli 2021 kommer en afgørelse fra Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet, der giver klager over byggeplanerne på Amager Fælled opsættende virkning. Bygherre Fælledby P/S indstiller byggeforberedelserne.
- Den 15. juli 2021 går byggeforberedelserne på Lærkesletten i gang igen. Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune vurderer, at der godt må arbejdes på lysåbne områder, og at de fire tilladelser til byggeaktiviteter, der er givet efter, at klagerne er afsendt, stadig gælder.
- Den 27. juli 2021 stævner Amager Fælleds Venner Fælledby P/S for at få dem til at overholde byggestoppet.
- Den 17. august 2021 siger Københavns Byret i en kendelse, at byggestop omfatter hele området og alle givne tilladelser. Afgørelsen er betinget af, at Amager Fælleds Venner kan stille en sikkerhed på to millioner kroner.
- Onsdag den 18. august har Amager Fælleds Venner samlet de to millioner kroner ind. Byretten erklærer byggestop.
- Den 14. december 2021 træffer Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet endelig afgørelse. Klagerne får ikke medhold. Det betyder, at det planlagte byggeri på Amager Fælled kan gennemføres.
- Den 22. december 2021 ophæver byretten byggeforbuddet. I starten af 2022 går byggeforberedelserne i gang igen.
- Den 2. februar 2022 stævner Amager Fælleds Venner Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse for at være i strid med reglerne for VVM-processen, der skal sikre, at et projekt ikke skader miljøet. Senere er også Planklagenævnet blevet stævnet.
- Den 12. december 2022 erklærer Københavns Byret byggestop på Amager Fælled indtil, der er faldet en afgørelse i retssagen. Den afgørelse blev kæret til landsretten af blandt andet klagenævnene.
- Den 26. maj 2023 ophæver landsretten byggestoppet.
- Den 27. september 2023 starter retssagen i Københavns Byret.
Amager Fælleds Venner overvejer nu næste skridt.
– Vi har ikke tænkt os at give op. Der er mulighed for, at vi kan tage nævnenes afgørelse i byretten, ligesom vi kan gå til EU med vores klage over det, vi ser som en overtrædelse af EU’s habitatsdirektiv. Vi er godt klar over, at byggeriet kan gå i gang i mellemtiden, men det er afgørende for os at få slået fast, at økonomiske interesser ikke må sættes over beskyttelsen af vores natur, siger Steffen Rasmussen.
Bygherre glæder sig over kendelse
Bygherren på projektet, Fælledby (der er ejet af PensionDanmark og By & Havn), glæder sig til gengæld over, at de nu kan fortsætte med det enorme byggeprojekt.
– Vi er glade og lettede over at få bekræftet, at vi har arbejdet inden for gældende rammer. Vi har gjort et massivt forarbejde for både at sikre naturhensyn i området og at efterleve alle myndighedernes anvisninger. Vi er selvfølgelig ærgerlige over den lange periode med stilstand, men har respekt for, at nævnene skulle have tid til at komme frem til en endelig afgørelse. Nu glæder vi os til at komme videre med at opføre de nye boliger og vise København, hvor godt et projekt vi kommer med, siger Fælledbys administrerende direktør Erling Thygesen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
