Vestens demokrati i dyb krise – men skyd hellere skylden på de andre
Det er helt tydelig, at demokratiet ikke fungerer, når der skal træffes hurtige beslutninger – som angående klimaproblemerne og afskaffelsen af militarismen. Man bliver jo ikke valgt på at sige nogle ubehagelige sandheder, men på at love guld og grønne skove.Uanset hvordan man definerer vestlig demokrati, så er det i dyb krise. Vi har levet alt for længe med det selvtilfredse argument, at det er den mindst ringe beslutningsmetode – lullet sig i søvn med at vestlig demokrati er det eneste mulige, og noget andre også burde have.
Det er helt tydelig, at demokratiet ikke fungerer, når der skal træffes hurtige beslutninger – som angående klimaproblemerne og afskaffelsen af militarismen. Man bliver jo ikke valgt på at sige nogle ubehagelige sandheder, men på at love guld og grønne skove.
Situationen på så mange områder i dagens USA burde få Washington til at ophøre med at lege global skolemester. Men tragisk nok er virkelighedsfornægtelse blevet USA’s særkende.
Demokratiet har det ikke godt. Ukrudtet har fået lov at vokse hæmningsløst i dets ellers så smukke have – for eksempel når:
• Repræsentanter og politik fremmes ved reklame, som om det er en vare, der skal sælges på et politisk marked – gennem informationsrådgivere, spindoktorer og markedsføringsfirmaer.
• Valgkampagner bliver til indsamlinger til sig selv, og derefter styrer pengepolitikken.
• Samfundets samtale bliver reduceret til flertalsdiktatur.
• Vælgerne ikke længere tror på demokratiet, fordi de folkevalgte ikke holder deres løfter eller tjener folket.
• Politik bliver en profession udøvet af folk, der aldrig har haft et normalt arbejde.
• Materiel og moralsk korruptionen siver ind overalt.
• Politikere tror, det er nok at være på sociale medier, men træffer aldrig sine vælgere i forsamlingshusene.
• Vælgerne føler, at politik bedrives af kundskabsfattige robotter, der lirer PR-soundbites af, ikke klarer en intellektuel problemstilling, men taler i mantraer – kort sagt dér, hvor demokratiet slår over i kakistokrati, det vil sige politik drevet af de mindst egnede og dårligste.
• De folkevalgte ikke længere står for noget klart, savner civilcourage, fremmer bestemte mål, men kører “pragmatisk” politik, det vil sige går efter magtens centrum og glemmer det oprindelige idégrundlag (ideologi).
• Demokratiet er blevet magtmaskine og ikke en kultur.
USA’s “demokratitopmøde”
Og hvad gør man så? Jo, man beskylder andre for at være “autoritære” regimer eller “diktaturer”, der truer vores demokratiske værdier. Og hvis de ikke ændrer system, skal Vestens eget fallerede system påduttes ved regimeskifte tilsat en dosis menneskerettigheder, markedsøkonomi, vestlig massekultur samt “frihed” – dog kun friheden til at blive som vi.
Missionsvirksomhed med sværd og demokrati-bibel i hånd! Læs: Jugoslavien/Serbien, Afghanistan, Irak, Syrien, Libyen.
USA’s præsident Biden har inviteret til internationalt flagskibslignende “Topmøde for Demokrati” den 9.-10. december med fokus på at styrke demokratiet, forsvare verden mod de autoritære regimer, bekæmpe korruption og fremme menneskerettighederne.
Det er altså ikke formålet at diskutere demokratiets åbenbare krise.
Den virkelige målsætning er at samle lande, virksomheder, NGO’er og individer bag USA’s nye kolde krig mod Kina. Så Taiwan er indbudt, men ikke for eksempel Rusland, Kina eller Iran.
Unge amerikanere tvivler på USA’s demokrati
Ironisk nok finder topmødet sted på baggrund af en ny undersøgelse fra amerikanske Harvard Kennedy School, som viser, at blandt de 18-29-årige amerikanere mener kun 7 procent, at USA’s demokrati er “sundt”, 27 procent mener, at det er nogenlunde fungerende, 39 procent mener, at det har problemer, og 13 procent mener, at det har slået fejl.
Og nok så chokerende, men vist heller ikke nævnt i danske medier: De unge amerikanere mener, at der er 35 procents risiko for borgerkrig i USA i deres livstid, og 25 procent mener, at der er risiko for, at mindst en stat vil forlade USA.
Situationen på så mange områder i dagens USA burde få Washington at ophøre med at lege global skolemester. Men tragisk nok er virkelighedsfornægtelse blevet USA’s særkende.
PS. Mens jeg skriver på dette, publicerer det officielle Kina en kritisk rapport om USA’s demokrati og en hvidbog om sit eget. Læs dem!