Læserbrev
På fredag vil Forslag til folketingsbeslutning om sagsbehandlingsgaranti med nationale tidsfrister og tværfaglig kvalitet i sagsbehandlingen for syge blive førstebehandlet i Folketinget.
Det er et borgerforslag, hvis hovedstiller er jurist og socialrådgiver Louise Schelde Frederiksen. Hun er lektor i jura hos Professionshøjskolen Absalon, indehaver af Socialjuridisk Institut og Sociale-rettigheder.dk og har tidligere i år sammen med sin familie stiftet den velgørende fond Human Rise. Den vil blandt andet støtte sygdomsramte familier med juridisk rådgivning i jobcentersager.
Med borgerforslaget foreslås det at indføre en nationalt fastsat tidsfrist på højst to år for afklaring af arbejdsevnen frem mod afgørelse af et mere permanent forsørgelsesgrundlag. Forslaget angår borgere, der modtager sygedagpenge, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb og ledighedsydelse. Der regnes fra den første henvendelse til kommunen.
Det foreslås ligeledes, at sagsbehandleren og borgeren sammen eller hver for sig får ret til sundhedsfaglig rådgivning herunder vurdering af både helbred og funktionsevne på ethvert tidspunkt i sagsbehandlingen. Den rådgivning skal sikre, at den sygemeldtes sag bliver oplyst på et fuldt kvalificeret sundhedsfagligt grundlag, og at det er de lægelige vurderinger og ikke kommunens sagsbehandlere eller økonomiske hensyn, der vilkårligt afgør en sag.
Derfor er dette beslutningsforslag vigtigt
Det er i mine øjne et meget vigtigt forslag om ændring af retssikkerhedstilstanden for sygemeldte i beskæftigelsespolitikken og jobcentersystemet. Det er det, fordi sygemeldte igennem en årrække har stået uden garantier for afklaring inden for en nærmere bestemt tidshorisont og for respekt for lægelig dokumentation af nedsat funktionsevne. Mange er derfor kommet i klemme i systemet.
Disse problemer blev for alvor dokumenteret af Psykiatrifonden og SIND i deres sociologiske undersøgelse fra 2019 af sygemeldtes livskvalitet og psykiske helbred i jobcentrene.
Undersøgelsen viste, at et flertal af de adspurgte 1400 syge respondenter fra Magisterforeningen, FOA og 3F havde erfaret mødet med jobcentret som værende meget belastende for dem.
En del af belastningen af de sygemeldte grundede i de meget lange afklaringsforløb og den ventetid, uforudsigelighed og uvished, som de medfører. Således var en af undersøgelsens markante konklusioner, at længden af den tid, som de sygemeldte tilbringer i systemet, er stærkt associeret med forekomst af belastet livskvalitet.
Uden respekt for borgernes sygdoms- eller handicapvirkelighed er der ingen retssikkerhed.
Allerede efter de første seks måneder i systemets vold begynder det at nedbryde de sygemeldte, så de bliver endnu mere syge. Efter 6-11 måneder i systemet øges sandsynligheden for en belastning med 45 procent, og efter et til to år er denne sandsynlighed 3,4 gange højere end hos dem, der har været tilknyttet et jobcenter i under seks måneder. Sandsynligheden for en belastet livskvalitet er efter tre år blevet 5,4 gange højere end hos personer tilknyttet jobcentret i under seks måneder.
Også den sygemeldtes risiko for at begå selvmord er associeret med længden af jobcenterforløb. Jo længere forløb, jo større er risikoen.
En anden væsentlig del af belastningen skyldtes, at de ikke mødte respekt for deres lægeerklæringer og helbred, men generelt blev presset ud over evne.
Derfor anbefalede Psykiatrifonden og SIND, at regeringen bør tidsbegrænse syges jobcenterforløb ved at give en afklaringsgaranti på maksimalt ét år.
Jobcenterforløb uden tidsbegrænsning bliver til psykisk tortur
Ventetid bliver vi alle stillet overfor i nogle situationer af livet. Det er, når der ikke er nogen rimelig sammenhæng mellem kommunernes krav til behandling eller arbejdsprøvning af borgeren og borgerens reelle mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, at ventetiden og sagsbehandlingen bliver problematisk. Så bliver den til tortur eller nedværdigende behandling, udtalte professor i socialret Kirsten Ketscher i 2011 til Fagbladet 3F.
“Man kan ikke plage folk med hvad som helst. Der skal være tale om realistiske krav, og der skal foreligge en objektiv vurdering i form af en lægeerklæring”, forklarede hun.
Ikke desto mindre er det præcis, hvad mange kommuner udsætter sygemeldte borgere for: De sætter syge borgere i uvished om deres fremtid i 5, 10 og 15 år eller mere. Dertil kommer trusler og andre utryghedsskabende aktiviteter fra myndighedernes side. Uvisheden er en svær psykisk belastning, et psykisk fangenskab.
“At blive bragt i en sådan situation af total uvished og udmattelse kan sammenlignes med elementer i avanceret psykisk tortur”, skrev praktiserende læge, tidligere formand for Dansk Selskab for Almen Medicin Anders Beich i et debatindlæg i Politiken i 2017.
Jeg mener, at regeringen og Folketinget er forpligtede på at reagere på de mange alvorlige opfordringer til at gribe ind i en lovgivning og forvaltningskultur på dette område, som er kørt helt af sporet.
Selv har jeg en række steder brugt beskrivelsen psykisk tortur eller systemisk eller strukturel vold. Louise Schelde Frederiksen kalder det social kontrol.
Uanset hvilken betegnelse man vælger at bruge, kan disse forhold bringe et menneske i en tilstand af fuldstændig afmagt og handlingslammelse, fordi kontrollen er taget helt ud af dets hænder, og det fastholdes i konstant usikkerhed og katastrofeberedskab. Nogle mennesker brydes psykisk ned eller invalideres (yderligere) ved denne behandling fra systemets side. Uden fremtid, intet håb.
Derfor er vi også mange, der siden daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) forringelser af lovgivningen om førtidspension, fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge i 2013 og 2014 har arbejdet for at få skiftende regeringer til at tidsbegrænse syges jobcenterforløb. Det ønske har også været fremsat flere gange af Enhedslisten, men er hver gang blevet afvist af den siddende regering.
Den 4. januar stillede beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez (Enhedslisten) således beskæftigelsesministeren § 20-spørgsmål S 639 om, hvorvidt ministeren er åben over for at indføre en afklaringsgaranti på maksimalt et år for personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, i jobafklaring og selvforsørgere, hvor det er lægeligt eller socialfagligt vurderet, at der er tvivl om deres fremtidige arbejdsevne i forhold til at kunne bestride ordinært arbejde.
Daværende fungerende beskæftigelsesminister Ane Halsboe svarede 12. januar, at “… det efter regeringens opfattelse [vil] være uhensigtsmæssigt at indføre en generel afklaringsgaranti. Det ville tvinge kommunerne til at træffe afgørelse på et tidspunkt, hvor man ikke nødvendigvis har det nødvendige dokumentationsgrundlag”, idet hun henviste til, at nogle sager er “komplekse“.
Jeg håber, regeringen ændrer holdning hertil i lyset af Psykiatrifonden og SIND’s såvel som mange andre eksperters klare opfordring til at tidsbegrænse sagsbehandlingen.
Når økonomi og “synsninger” trumfer lægefaglige hensyn, er der ingen retssikkerhed
Hvad laver syge mennesker overhovedet i et jobcenter, spurgte Louise Schelde Frederiksen i en kronik i Jyllands-Posten i december 2020. Hun fastslog:
“Når vores politikere har et mål om, at alle skal bidrage til fællesskabet via job, bliver vi snart nødt til at inddrage virkeligheden i den målsætning. For det er ikke alle, der realistisk set kan arbejde – heller ikke, selv om politikerne siger, de skal. Mange af de mennesker, der er tilknyttet jobcentret, er svært invaliderede. (…) En arbejdsevne og en vurdering heraf må aldrig blive illusorisk, som flere retskilder på beskæftigelsesområdet også angiver. Det afgørende er derfor, at et nyt system forankres omkring den juridiske metode, hvor der tages objektivt udgangspunkt i lægefaglige oplysninger og arbejdsevnevurderinger.”
Når realisme og anerkendelse af borgernes erfaringer med virkeligheden er erstattet af en erfaringsløs pseudovirkelighed bestående af ideologisk ressourcehokuspokus, og der er kommet et fundamentalt gab mellem den politisk udtænkte virkelighed og borgernes erfarede virkelighed, så er der noget grundliggende galt. Så er politikken og forvaltningen af lovgivningen blevet totalitær, som den politiske tænker Hannah Arendt fastslog i sin politiske tænkning.
Derfor, mener jeg, må et opgør med det illusoriske og ideologiske være centralt for at opnå grundliggende retssikkerhed. Og det kræver, at den medicinske virkelighed og lægernes vurderinger får en meget mere central plads både i lovgivningen og i forvaltningsudøvelsen. Uden respekt for borgernes sygdoms- eller handicapvirkelighed er der ingen retssikkerhed.
Jeg mener, at regeringen og Folketinget er forpligtede på at reagere på de mange alvorlige opfordringer til at gribe ind i en lovgivning og forvaltningskultur på dette område, som er kørt helt af sporet. Den alvorlige kritik af lovgivningen på området og forvaltningen af den, som nærværende borgerforslag vil gøre op med, er beskrevet fra mange sider igennem nu en årrække.
Det kan ikke være meningen, at titusindvis af syge mennesker med politikernes blåstempling fortsat skal behandles så uværdigt, nedbrydende og umenneskeligt år efter år, at de bliver mere syge og uarbejdsdygtige af systemets behandling af dem, og at de mister deres livskvalitet eller ligefrem overvejer selvmord. Det er hverken et velfærds- eller retssamfund værdigt. Og det ved regeringen og Folketingets medlemmer godt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
