Læserbrev
Den 18. oktober indførte Ecuadors præsident Guillermo Lasso undtagelsestilstand i 60 dage. Undtagelsestilstanden medførte, at ecuadoranernes forfatningsmæssige rettigheder blev suspenderet, og tungt bevæbnede soldater oversvømmede gaderne i Ecuador.
Den umiddelbare anledning til at indføre undtagelsestilstand var mordet på en 11-årig dreng, Sebastían Obando, som blev dræbt i en krydsild mellem “en bevæbnet røver og en politibetjent” den 17. oktober ved en café og isbar i Centenario-kvarteret i Guayaquil.
Drengen, som blev skudt tre gange, blev ramt i hjertet, i højre arm og i ryggen, fortalte hans far, Tomás Obando. Lassos undtagelsestilstand bygger på det offentlige ramaskrig efter dette mord. Præsidenten sagde, at han var nødt til at suspendere befolkningens forfatningsmæssige rettigheder for at konfrontere narkobandernes greb om landet.
Lasso-regeringen er”politisk ude af stand til” at løse de reelle problemer, så den tyr til militarisering af en social krise.
Den 19. oktober ankom USA’s udenrigsminister Antony Blinken til Quito for at give støtte til Lasso. Blinken mødtes med Lasso og bekræftede de tætte bånd mellem USA og Ecuador. Ved en pressekonference afholdt af Ecuadors udenrigsminister Mauricio Montalvo og den amerikanske udenrigsminister, sagde Blinken, “i demokratier er der tidspunkter, hvor der under usædvanlige omstændigheder er nødvendigt med foranstaltninger for at håndtere hastende situationer og akutte situationer som den, Ecuador oplever nu.”
Lasso, som blev valgt i april, har stået i spidsen for den ene ekstraordinære hændelse efter den andet. Ecuadors økonomi bryder sammen, mens regeringen kæmper med at finde svar på stigningen i volden i landet. I september resulterede et fangeoprør i Litoral-fængslet (Guayaquil) tab af 116 menneskeliv.
Tidligere i februar 2020 førte en koordineret række af oprør i fire fængsler til 79 døde fanger i Ecuador. Som svar på de seneste begivenheder i september indførte Lasso undtagelsestilstand i Ecuadors fængsler, som var en forløber for den nationale undtagelsestilstand.
Strukturelt problem – ikke en ekstraordinær hændelse
Lassos dekret antyder, at der foregår noget presserende i Ecuador, der kræver handling. Nela Cedeño, en ung leder af organisationen Folkets Revolution, fortalte os, at Ecuador har befundet sig i en langvarig krise. Alene i år, fortæller hun, har der været 1213 mord, mange af dem uden forbindelse til narkohandel.
– Dekretet [undtagelsestilstanden] er ikke berettiget, siger Cedeño.
Data viser en “stigning i volden i landet over de sidste seks år, som vi ser som et strukturelt problem og ikke som en exceptionel situation”, tilføjer Cedeño.
Ud af Ecuadors 18 millioner indbyggere lever 5,7 millioner “i fattigdom”, og ud af “disse 5,7 millioner lever omkring 2,6 millioner” i ekstrem fattigdom ifølge det Nationale Statistiske Institut. UNICEF anslår, at tre ud af ti børn under to år i Ecuador lider af kronisk underernæring. “Landet ligger nummer to med den højeste andel (af underernærede, red.) i Latinamerika og Caribien efter Guatemala” ifølge UNICEF. Hverdagen i Ecuador er blevet kraftigt forringet, lige siden IMF’s nedskæringsprogram blev indført under den tidligere præsident Lenin Moreno. Morenos aftale med IMF i marts 2019 resulterede i omfattende protester landet over.
- Er en indisk historiker, redaktør og journalist.
- Er skribent og chefkorrespondent hos Globetrotter og direktør for Tricontinental: Institut for Socialforskning.
- Er ikke-hjemmehørende gæsteprofessor ved Chongyang Institute for Financial Studies, Renmin University i Kina.
- Har skrevet flere end 20 bøger, herunder The Darker Nations og The Poorer Nations. Hans seneste bog er Washington Bullets, med en introduktion af Evo Morales Ayma.
Som en del af Morenos aftale med IMF, skar han i regeringens finansiering af sundhedsvæsenet, inklusive fyringen af 3680 ansatte i sundhedsvæsenet. I Guayaqill, hvor fangeoprøret fandt sted, og hvor Sebastían blev myrdet, resulterede det i, at døde mennesker blev efterladt i gaderne, da covid-19-pandemien toppede, fordi sundhedsvæsenet var underfinansieret og overbebyrdet.
Guayaquil var “epicenter” for udbruddet i april 2020, og Ecuador havde et af de højeste antal af covid-19-tilfælde i Latinamerika som et resultat af et ødelagt sundhedsvæsen. Lasso, hvis parti kun har 12 ud af 137 mandater i Nationalforsamlingen, ønsker at udvide Morenos nedskæringsprogram. Programmet inkluderer lavere skat for de rige og afskaffelse af arbejderrettigheder såvel som fortsættelse af udenlandske virksomheders tilladelser til at operere i Ecuadors minesektor.
- Er skribent og spansk mediekoordinator for Globetrotter.
- Er medredaktør sammen med Giordana García Sojo på bogen Venezuela, Vórtice de la Guerra del Siglo XXI (2020).
- Er medlem af Secretaría de Mujeres Inmigrantes en Chile.
- Er også medlem af Mecha Cooperativa, et projekt under Ejército Comunicacional de Liberación.
Lassos nedskæringsplaner, fortalte Cedeño os, løser ikke folkets problemer. Der er ingen planer for at takle usikkerheden i beskæftigelsen, behovet for en minimumsstøttepris til landmændene, behovet for tilskud til brændstof, den eksploderende sociale krise i fængslerne og det generelle problem med vold i samfundet.
Lasso-regeringen er “politisk ude af stand til” at løse de reelle problemer, så den tyr til militarisering af en social krise, siger Cedeño.
Militarisering af en social krise
Lassos undtagelsestilstand, fortæller Cedeño, har ikke beroliget en rædselsslagen og bekymret befolkning. Faktisk blev den endnu mere opskræmt, da Lasso fyrede forsvarsminister Fernando Donoso og erstattede ham med en tidligere general, Luis Hernández.
At indsætte militæret i Ecuadors gader og presse på for love for at tillade det at operere uden at blive set efter i sømmene (og give det straffrihed for deres handlinger) skaber betingelserne for et militærdiktatur med et civilt figenblad i form af en regering. Lassos undtagelsestilstand gav amnesti til sikkerhedsstyrkerne, som han sagde, bliver “uretfærdigt fordømt for deres arbejde”.
Siden 2019 er Ecuadors sociale bevægelser, inklusive de oprindelige folks bevægelse ofte gået på gaden for at kræve en alternativ vej. I år, fortæller Cedeño, “har vi haft adskillige strejker og protester imod forskellige foranstaltninger, som Lassos regering har vedtaget. Bønder, lærere og transportarbejdere er gået i spidsen. Lærere gik endda i sultestrejke”.
- Ligger i den nordvestlige del af Latinamerika.
- Grænser op til Colombia og Peru.
- Hovedstad: Quito.
- Indbyggertal: 17,3 millioner.
- Befolkning: Mestiser 65 procent, indianere 25 procent, spanske og andre 7 procent, afrikansk oprindelse 3 procent.
- Valuta: US dollar.
- Ifølge FN’s opgørelse fra juni 2020 lever 58,7 procent i fattigdom, heraf lever 38,6 procent i ekstrem fattigdom.
- Er verdens største eksportør af bananer.
- Andre eksportvarer er guld og olie.
Lassos dekret, påpeger Cedeño, kom, netop da de folkelige bevægelser indkaldte til social mobilisering mod prisstigninger på brændstof og Lassos forslag om nedskæringer.
“Det er let for os at antage, at undtagelsestilstanden belejligt (blev) indført af Lasso for at beskytte hans politik og ikke på grund af volden, som plager landet”.
Protester mod undtagelsestilstanden begyndte den 26. oktober. Anført af Arbejdernes Forenede Front (FUT), Den Nationale Fagforbund af Undervisere (UNE), Ecuadors Forbund af Oprindelige Folk (CONAIE) og Folkets Revolution tog protesterne for alvor fart. Skønt disse protester blev mødt af hård modstand fra de væbnede styrker, døde de ikke ud. Veje blev blokeret i nøgleområder i Sierra og Amazonas, og massedemonstrationer samledes foran præsidentens hovedsæde, Carondelet Palace i Quito.
Efter få dages protester opfordrede CONAIE’s leder Leonidas Iza den 28. oktober til at suspendere dem for at ære de dødes dag. Iza sagde, at protesterne vil starte op igen.
Artiklen er produceret af netmediet Globetrotter
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
