Pensionsinvesteringer skal fremtvinge grøn omstilling
Når danske pensionsselskaber fortsat har investeret over 30 milliarder kroner i aktier og obligationer i den fossile industri, så modarbejder man de målsætninger, vi i fællesskab har sat os i klimaaftalen fra Paris.Klimavidenskaben fortæller os, at vi kun har få år til at frigøre os fra vores afhængighed af fossile brændsler. Derfor skal vi hastigt øge investeringer i grøn energi og samtidig kraftigt reducere investeringer i kul, olie og gas.
Verdens største investor-netværk, Climate Action 100+, har netop konkluderet, at ingen af verdens 160 største CO2-udledende selskaber er på rette kurs på trods af mangeårige bestræbelser med aktivt ejerskab.
Faktisk har vi med tiltrædelsen af Paris-aftalen forpligtet os til at sikre, at forvaltningen af pengestrømmene skal understøtte målene i Paris-aftalen.
Så når danske pensionsselskaber fortsat har investeret over 30 milliarder kroner i aktier og obligationer i den fossile industri, så modarbejder man de målsætninger, vi i fællesskab har sat os i klimaaftalen fra Paris.
En stor del af investeringerne havner i selskaber, som fortsætter med at støtte lobbygrupper og tænketanke, der blokerer for CO2-afgifter eller anden nødvendig klimapolitisk lovgivning, og de samme selskaber fortsætter med at investere milliarder i nye oliebrønde og kulminer, selv om videnskaben entydigt fortæller os, at kloden skal på en hastig fossiludfasningskur.
Pensionsselskaber tøver
Men mange pensionsselskaber tøver med at trække penge ud af de sorte selskaber med henvisning til, at de fossile investeringer er nødvendige for at skabe et fornuftigt afkast. Det er dog ikke støttet af fakta.
Pensionsselskabet AkademikerPension har som en af de få danske pensionsselskaber solgt stort set alle olie/gas-aktier fra og har derved indkasseret cirka 460 millioner kroner i fortjeneste.
Også verdens største kapitalforvalter, BlackRock, som ellers ikke er kendt for sine grønne meritter, har for nyligt dokumenteret, at fossile frasalgsstrategier har vist sig at fremme afkastet og ikke mindske det. Og med en grøn omstilling der accelererer, så må vi bestemt forvente, at denne tendens fortsætter.
Et andet ofte brugt argument af pensionsselskaberne er, at man ihærdigt bruger dialog og aktivt ejerskab til at trække selskaberne i en grønnere retning. Desværre er der ikke meget, der tyder på, at den taktik er tilstrækkelig effektiv.
I hvert fald har verdens største investornetværk, Climate Action 100+, netop konkluderet, at ingen af verdens 160 største CO2-udledende selskaber er på rette kurs, og det på trods af mangeårige bestræbelser med aktivt ejerskab.
Sidste udkald
Det er altså sidste udkald, hvis det aktive ejerskab skal nå at virke, og det er derfor nødvendigt, at investorerne opruster gevaldigt på det aktive ejerskab, herunder ved at benytte muligheden for at stemme for klimavenlige tiltag på fossilselskabernes generalforsamlinger.
I AnsvarligFremtid-netværket har man netop sat sig for at undersøge, om danske pensionsselskaber så også lever op til deres løfter om at presse på med aktivt ejerskab.
Derfor har vi i april/maj 2021 igangsat en rundspørge blandt 16 danske pensionsselskaber, hvor vi spørger ind til, hvordan de konkret udfører aktivt ejerskab i forhold at stemme for eller imod klimarelevante aktionærforslag, der bliver fremsat på generalforsamlingen blandt en række af verdens største olieselskaber og banker.
Svaret skal snart vise, om aktivt ejerskab vedbliver at være en sovepude, eller om det kan udvikle sig til en transformativ grøn kraft.