Den 21. oktober bød på to store afsløringer af, hvordan firmaer og regeringer henholdsvis forsøger at bagatellisere, benægte klimakrisen og modarbejde globale tiltag for at stoppe den globale temperaturstigning.
Først kunne miljøtidsskriftet Global Environment Change afsløre, hvordan den franske oliegigant TotalEnergies har lobbyet imod klimavenlig politik siden 1980’erne, efter at firmaet var blevet advaret om, hvordan fossilindustrien ville påvirke klimaet i fremtiden.
Senere på dagen kunne BBC så afsløre, at en række lande som Schweiz, Australien og Saudi-Arabien forsøger at påvirke international klimapolitik ved at kræve, at FN ændrer en omfattende klimarapport, så den stemmer overens med de forskellige landes økonomiske interesser.
Afsløringerne kommer ti dage inden starten på FN’s klimatopmødet i Glasgow (COP26) den 31. oktober, som afholdes oven på et år med rekordstore skovbrande, oversvømmelser, hedebølger og mange andre ekstreme vejrbegivenheder på Jorden.
Blev advaret i 1971
De tre forskere Christophe Bonneuil, Pierre-Louis Choquet og Benjamin Franta har forsket i, hvordan TotalEnergies (tidligere Total) har lobbyet imod klimavenlig politik siden 1980’erne. Det er deres forskning, som Global Environment Change har udgivet.
Forskningen afslører geografen F. Durand-Dastès’ artikel fra 1971, der blev udgivet i Totals eget magasin Total Information, som primært blev læst af firmaets ansatte.
“Siden det 19. århundrede har mennesker forbrændt stigende mængder fossile brændstoffer. Dette resulterer i frigivelse af enorme mængder kuldioxid. Denne stigning i koncentrationen er ret bekymrende… kuldioxid spiller en stor rolle i atmosfærens termiske balance”, skrev Durand-Dastès i artiklen og fortsatte:
“Det er, ifølge nogle, ikke umuligt at forudse mindst en delvis afsmeltning af polernes iskapper, hvilket helt sikkert vil resultere i en markant havstigning. De katastrofale konsekvenser er lette at forestille sig”.
Benægtede videnskaben
På trods af advarslen tav TotalEnergies om fossilindustriens påvirkning af klimaet indtil 1980’erne, da opmærksomhed omkring klimaforandringer var blevet mere udbredt. Herfra begyndte TotalEnergies at benægte, hvad videnskabsmænd fortalte om klimakrisen.
I 1992 skrev TotalEnergies’ miljødirektør Jean-Philippe Caruette således i firmaets magasin:
“Ganske vist er der en sammenhæng mellem temperaturen og kuldioxidindholdet i atmosfæren, men dette forhold åbner ikke for en ekstrapolering, der fører til mere eller mindre katastrofale scenarier for global opvarmning af planeten.”
“Og frem for alt er der ingen vished om virkningen af menneskelige aktiviteter herunder
forbrænding af fossile brændstoffer”, tilføjede han.
“Mest glubske lobbyisme set i Bruxelles”
Bonneuil, Choquet og Frantas forskning viser, at TotalEnergies og andre firmaer i fossilindustrien i løbet af 90’erne måtte opgive at så tvivl om fossile brændstoffers effekt på klimaforandringer. I stedet begyndte firmaerne at lobbye imod klimavenlige lovforslag.
Således gik oliefirmaerne TotalEnergies og Elf sammen om at lobbye imod et lovforslag i EU, der ville beskatte fossile brændstoffer.
I 1992 blev lovforslaget så blokeret af EU’s industriministre, og i den forbindelse henviste EU-kommissionen til “kritikere, som først kom fra olieproducenterne”.
Læs også
Oliegiganter sjakrer med klodens overlevelse
Blokeringen af lovforslaget blev af The Economist beskrevet som “den mest glubske lobbyisme nogensinde set i Bruxelles”.
Elfs miljødirektør Bernard Tramier måtte efterfølgende erkende, at TotalEnergies havde været den mest effektive til at “udvikle lobbyaktiviteter” ved EU’s hovedkvarter i Bruxelles, hvor TotalEnergies havde udstationeret en fuldtidsansat.
Alligevel er TotalEnergies’ lobbyisme mod klimavenlig politik blot endnu en sag i rækken af afsløringer af, hvordan andre oliegiganter som USA’s ExxonMobil og hollandsk/britiske Shell ligeledes stiller sig i vejen for kampen mod klimaforandringer.
Regeringer vil ændre FN’s klimarapport
Men det er ikke kun verdens oliegiganter, der aktivt forsøger at lobbye mod international klimapolitik. BBC afslører, at en række landes regeringer også forsøger at modarbejde politiske tiltag, der bekæmper klimaforandringer.
I overensstemmelse med de forskellige landes økonomiske interesser har flere regeringer nemlig krævet, at FN’s Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPPC) ændrer sin rapport om, hvad der kræves af lande, for at verden bliver mere klimavenlig.
Ifølge BBC er IPPC’s klimarapport udarbejdet af videnskabsmænd, der vil “sammenbringe de bedste videnskabelige beviser for, hvordan man bekæmper klimaforandringer”.
Kritisk overfor støtte til udviklingslande
Alligevel har regeringen i Schweiz krævet, at IPPC ændrer flere udtalelser i rapporten. Specifikt har Schweiz forsøgt at ændre de dele af rapporten, der argumenterer for, at udviklingslande skal have økonomisk støtte fra rige lande for at bekæmpe klimaforandringer.
Lignende takter ses hos Australiens regering, der ikke er enig i IPPC’s udtalelse om, at der mangler “troværdige offentlige forpligtelser” for at gennemføre den økonomiske støtte til udviklingslande.
Disse ændringskrav fra Schweiz og Australien kommer, på trods af at FN under klimakonferencen i København i 2009 besluttede, at rige lande skal betale 100 milliarder dollars til udviklingslande om året fra 2020. Men dette mål er aldrig blevet nået, oplyser BBC.
Ifølge oplysningssiden Globalis er Schweiz nummer to og Australien nummer 11 over verdens rigeste lande, når man regner efter BNP per indbygger.
Modsætter sig nedskæringer af fossile brændstoffer
BBC’s afsløring viser desuden, at flere regeringer og deres interessenter modsætter sig IPPC’s rapportering om nedskæring af fossile brændstoffer.
En rådgiver for Saudi-Arabiens olieministerium har således krævet, at sætninger som “behovet for presserende og fremskyndede afværgeforanstaltninger i alle skalaer” bliver slettet fra IPPC’s rapport.
Samtidig afviser en embedsmand for Australiens regering rapportens konklusion om, at det er nødvendigt at lukke kulfyrede kraftværker.
Ifølge organisationen World Population Review er Saudi-Arabien nummer to på listen over lande, der producerer mest olie om dagen. Og Australien er det land i verden, der eksporterer mest kul, oplyser eksportmediet World’s Top Exports.
Klimatopmøde under klimakrisen
De forskellige afsløringer om, hvordan firmaer og lande aktivt lobbyer imod klimavenlig politik, kommer op til klimatopmødet COP26. I 2021 afholdes klimatopmødet oven på et år med mange ekstreme vejrbegivenheder.
Iføge klimamediet Carbon Brief så Rusland sin største skovbrand i landets historie, da 1,5 millioner hektarer af Sibirien var i brand. Skovbranden var så stor, at røgen bredte sig hele vejen til Nordpolen, der ligger 3000 kilometer væk.
Pakistan, Indien og dele af Mellemøsten har i år oplevet hedebølger på over 52 grader. Europa målte sin højeste temperatur nogensinde, da den italienske ø Sicilien blev ramt af en hedebølge med over 48 grader. Imens slog Spanien og Tunesien begge national rekord med henholdsvis 47 og 49 grader.
- COP26 er FN’s 26. klimatopmøde.
- Topmødet bliver afholdt i Glasgow, Skotland den 31. oktober-12. november 2021.
- Storbritannien og Italien er arrangører.
- Som en del af COP26 mødes ledere af verdens lande til Verdensledernes Topmøde den 1.-2. november.
- Det britiske parti Labours tidligere leder Jeremy Corbyn vil i Skotland være vært for det “Alternative COP26”, der afholdes i samme periode som FN’s klimatopmøde.
- Ligeledes afholder sammenslutningen COP26 Coalition et “Folkets Topmøde” den 7.-10. november med workshops og paneldebatter.
- Både det Alternative COP26 og Folkets Topmøde består af aktivister og fagforeningsfolk, der er gået sammen om at engagere civilsamfundet i klimakampen.
Nigeria, Ghana, Burkina Faso og Indien har oplevet “dødbringende oversvømmelser”, der har smadret hjem, infrastruktur og bøndernes afgrøder. Samtidig har Haiti været hårdt ramt af både oversvømmelser og jordskælv.
Også Europa har set store oversvømmelser, da floder flød over sine bredder i Belgien, Holland og Tyskland. En oversvømmelse førte ligeledes til, at vand brusede ned i Londons undergrundsstationer.
Madagaskar oplever fortsat landets værste tørke i over 40 år, hvilket fører til akut mangel på fødevarer. FN har advaret om, at tørken i Madagaskar kan blive verdens første “klimaforandringshungersnød”.
I store dele af verden har disse former for klimaforandringer altså dødelige konsekvenser. Et studie udgivet af tidsskriftet The Lancet Planetary Health viser, at fem millioner mennesker dør af klimaforandringer årligt.
Læs også
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.