Læserbrev
Oprindeligt stammer ordet fra det latinske corpus, der betyder krop og bruges i betydningen en sammenslutning med et bestemt formål.
Den italienske fascisme i 1920’erne byggede på korporatismen i form af korporationer for hvert område inden for industrien og for landbruget. Men formen er ikke det afgørende, og i nutiden foregår korporatismen på andre måder.
Det afgørende er, at det er finanskapitalens og monopolernes kontrol med statsmagten og derigennem med borgernes holdning. Det borgerlige demokrati tillader en vis selvstændig optræden af arbejderklassen, det gør korporatismen ikke!
Korporatismen foregår i dag på flere planer.
Med forandringerne i de nye teknologier har overklassen fået ubegrænsede muligheder for at kontrollere borgerne. Det gælder gennem den aflytning, der foregår på Amager af FE, hvor man udveklser aflytningen med CIA og NSA.
Skiftet til den korporative stat indtræder i 1980’erne og slår fuldt igennem i midten af 1990’erne. Hvis vi fastsætter korporatismens indførelse i Danmark til cirka 1995, er vi ikke helt forkert på den.
Vi forbinder fascisme og korporatisme med den åbenlyse terror, som Dimitrov definerede den på den 7. Verdenskongres i Komintern.
Men begreberne udvikler sig og forandrer form og indhold. Hvorfor skulle overklassen, finanskapitalen og monopolerne bruge åbenlys terror, hvis de kan klare det gennem overvågning og kontrol af borgernes politiske holdninger og aktivitet?
Korporatismen foregår i dag på flere planer.
Den sker gennem de trepartsaftaler, som arbejdsmarkedet parter indgår med regeringen. Den sker gennem en benhård kontrol med medierne og gennem ensretning af hele uddannelsesområdet, hvor arbejderklassens historie og ideologi fremlægges ud fra borgerlige holdninger.
Det vil sige, korporatismen foregår på tre planer – politisk, økonomisk og ideologisk – for at kontrollere den gnidningsfri drift af kapitalismen og eliminering af klassekampen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
