Analyse
Den lidet kendte ECT-traktat er et gigantisk tag selv-bord for investorer i energisektoren. Energitraktaten blev til midt i 1990’erne med den daværende socialdemokratiske Poul Nyrup Rasmussen-regerings velsignelse.
Formålet var at sikre investorers investeringer på det nye lukrative marked i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen efter socialismens sammenbrud. Traktaten skal sikre, at stater behandler virksomheder og investorer “fair og retfærdigt” samt sikre deres nuværende og især fremtidige afkast mod fremtidige lovændringer, der kunne begrænse profitten.
Derfor indeholder traktaten en bestemmelse om, at uenigheder mellem stater og investorer skal afgøres af en international voldgiftsdomstol, også kaldet ISDS. Det er denne ordning, der er blevet til et tag selv-bord.
ECT-traktaten viser, at et lands energiforsyning og dets indsats mod klimaforandringerne er alt for vigtig til at blive overladt til private investorers profitbegær.
P.t. ligger der 136 sager og venter på en afgørelse i ISDS-systemet med krav om erstatning på omkring 173 milliarder kroner.
En af dem handler om den tyske energigigant RWE, som sagsøger den hollandske stat for at have begrænset selskabets fremtidige profitter ved at udfase kulkraftværker fra 2030, afslører det tyske medie DW. RWE kræver erstatning på hele 1,4 milliarder euro, hvilket svarer til over 10 milliarder danske kroner. Kravet kommer, selv om selskabet selv hævder, at det siden 2012 har været i gang med at udfase kulkraft.
Et andet tysk energiselskab, Uniper, meddelte fredag, at det følger trop med krav om erstatning fra Holland på én milliard euro, svarende til knap 7,5 milliarder kroner. Traktaten, som altså skulle beskytte investeringer i Østeuropa, bruges i dag til at sagsøge EU-lande, EU og andre af de oprindelige 53 underskrivere af traktaten samt lande, der er trådt ud af traktaten.
Traktaten indeholder nemlig en klausul, som DW kalder en zombie-klausul, der betyder, at investorer kan sagsøge lande for tabte fremtidige profitter i 20 år, efter at landet er trådt ud af traktaten. En sådan sag kører mod Italien, der bliver sagsøgt af et britisk selskab med krav om erstatning på 225 millioner euro for tab i forventede profitter – langt mere end de 38 millioner euro, som selskabet har investeret.
EU og de øvrige traktatlande er i færd med forhandle den femte revision af ECT-traktaten, og EU-kommissionens seneste udspil til kompromis fra februar 2021 afslører, at Kommissionen skandaløst går efter at beskytte investeringer af fossil energi i yderligere 10 år.
Miljø- og klimaorganisationer samt eksperter har længe advaret mod, at denne pengemaskine truer landes mulighed for at sætte ind mod klimaforandringer. Den frarøver skatteyderne milliarder af kroner, som kunne investeres i omlægning til grøn energi.
Sagen viser også, at både et lands energiforsyning og dets indsats mod klimaforandringerne er alt for vigtig til at blive overladt til private investorers profitbegær.
Regeringen og Folketinget bør trække Danmark ud af traktaten, og det kan ikke gå hurtigt nok.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
