Socialdemokratiets, SF’s og Enhedslistens medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg har for anden gang i løbet af det seneste halve år modtaget et brev underskrevet formændene for 15 lokale 3F afdelinger.
Første gang var den 9. april, hvor brevet indeholdt en kritik af et forslag fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) om en bedre dagpengedækning. FH foreslog blandt andet en højere dagpengesats til arbejdsløse i de første tre måneder af dagpengeperioden – også kaldet en trappemodel.
Nu har regeringen taget ideen om en trappemodel med i det udspil til reformer – “Danmark kan mere I“ – som den præsenterede i starten af september måned. Og det er forklaringen på, at 3F-formændene endnu engang henvender sig til folketingspolitikerne, forklarer Søren Becher, leder af a-kassen i 3F København, hvis formand er blandt underskriverne af brevet.
Faktisk er vores pointe, at et mere trygt dagpengesystem vil være til gavn ikke bare for de arbejdsløse, men for hele samfundet
Søren Becher, leder af a-kassen i 3F København
– Regeringen foreslår ganske vist dagpengeniveauet hævet med 5.000 kroner om måneden i de første tre måneder, som er mere, end FH foreslog, men trappemodellen er usolidarisk. Hvis den indføres, så vil de stærke grupper på arbejdsmarkedet blive tilgodeset på bekostning af grupper med svagere tilknytning og med mere og længere arbejdsløshed. Derfor er vi en lang række 3F-afdelinger, der siger fra, siger Søren Becher til Arbejderen og fortsætter:
– Det korte af det lange er, at man her smider det solidariske dagpengesystem på ryggen, og så er det ikke nok, at man giver en kompensation i form af højere dagpengedækning i tre måneder.
Udpluk af forslag i regeringens reformudspil:
- Dagpengesatsen for nyuddannede arbejdsløse uden børn sættes ned med 4.000 kroner til 9.800 kroner om måneden før skat.
- Andre arbejdsløse skal have dagpengesatsen sat op med cirka 5.000 kroner om måneden i de første tre måneders arbejdsløshed.
- Regeringen vil investere 4,5 milliarder kroner årligt i uddannelse, forskning og grøn omstilling. Der skal blandt andet oprettes tre nye klimavenlige erhvervsskoler.
- Borgere med et integrationsbehov skal være omfattet af kravet om 37 timers arbejdspligt som forudsætning for at få kontanthjælp.
- Modregningen af partners arbejdsindkomst i både folke-, førtids- og seniorpension bliver afskaffet.
- Skatten på store aktiegevinster øges fra 42 procent til 45 procent.
3F og den øvrige fagbevægelse har i årevis krævet forbedringer af dagpengesystemet efter årtiers forringelser.
Eksempelvis har brancheorganisationen Danske A-kasser beregnet, at dagpengene over de sidste 20 år er blevet forringet så meget, at det beløb, man som arbejdsløs tidligere fik udbetalt på 10 måneder, nu skal række til 12 måneder. Samtidig er dagpengeperioden sat ned til to år.
– Som et samlet modsvar til forslaget fra FH og regeringens udspil foreslår vi en generel stigning af dagpengene med 4103 kroner om måneden. Med den stigning vil den højeste dagpengesats for fuldtidsforsikrede komme op på 23.425 kroner om måneden før skat, forklarer Søren Becher.
Regeringen overdriver pris for dagpengestigning
Hver gang forslaget om en generel forhøjelse af dagpengene har været i spil, er det blevet tilbagevist med svaret, at det er for dyrt. Derfor har 3F-afdelingerne fået Cevea til at regne på, hvad den foreslåede stigning på godt 4000 kroner ekstra om måneden reelt vil koste. Notatet herom er vedlagt brevet til politikerne, og det viser helt andre og lavere tal, end regeringen kommer frem til.
Asbjørn Sonne Nørgaard, der er vicedirektør i Cevea, skriver i notatet:
“Det er ikke de umiddelbare udgifter til forbedringerne, der slår bunden ud af statsbudgettet. Især ikke når man tager højde for, at en del af de højere dagpenge kommer tilbage i form af skat og moms og afgifter på det forbrug, som den højere indkomst vil føre til. Det er det, man kalder udgifter eller (budget-)virkning efter skat og tilbageløb.”
Og videre:
“Det er de beregnede dynamiske effekter – den såkaldte adfærdsvirkning – der fordyrer ethvert forslag om forbedrede dagpenge, og som virkelig belaster statsbudgettet. I forhold til de direkte offentlige merudgifter efter skat og tilbageløb bliver udgifterne nu 4-5-6 gange så store.”
Samme pointe har Verner Sand Kirk, der er direktør i Danske A-kasser, tidligere fremført.
Læs også
– Ceveas beregninger viser, at Finansministeriet konsekvent har overdrevet udgifterne og underdrevet indtægterne. Så landets økonomi sættes altså ikke over styr, hvis dagpengene bliver hævet. Faktisk er vores pointe, at et mere trygt dagpengesystem vil være til gavn ikke bare for de arbejdsløse, men for hele samfundet, siger Søren Becher.
37 timers arbejdspligt forarger
Et andet forslag i regeringens udspil vækker stor forargelse hos Thorkil Jansen, formand for 3F TLB i Aarhus. Det retter sig mod forslaget om 37 timers arbejdspligt for først og fremmest indvandrere og flygtninge i kontanthjælpssystemet.
– Det forslag bygger videre på en forældet tankegang om, at nedsatte ydelser, øget utryghed og pisk er det, der skal til for at få flere i arbejde. Det er et helt igennem usympatisk angreb på sårbare grupper, siger Thorkil Jansen til Arbejderen.
Får regeringen flertal for forslaget om arbejdspligt, så skal en enlig voksen på selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse arbejde i 37 timer om ugen for at få en ydelse på 6219 kroner om måneden før skat. Uden arbejde ingen ydelse. Arbejdes der kun noget af tiden, sættes ydelsen tilsvarede ned.
– Som vi gør opmærksom på i brevet, så er det også et angreb på vores medlemmer. Hver gang man historisk har været ude med den her arbejdspligt, så mister 3F arbejdspladser.
– Forslaget kan ramme nogle af faggrupperne i udkanten af håndværkerområdet, så som vedligeholdelse af offentlige bygninger, men det vil hovedsagligt gå ud over de offentlige arbejdspladser. Det vil sige de 3F’ere, der sørger for renholdelse af gader og parker. De frygter med rette at deres job på overenskomst bliver afløst af folk på statsfinansieret social dumping, siger Thorkil Jansen.
Hvorfor melde sig i a-kasse?
Tilbage til dagpengesystemet, hvor Alan Busk, formand for 3F Aalborg, peger på endnu en tidsel i “Danmark kan mere I“.
– Forslaget om lavere dagpenge og en halvering af dagpengeperioden fra to til et år for arbejdsløse nyuddannede vil øge uligheden og rykke ved solidariteten i dagpengesystemet, siger den nordjyske formand til Arbejderen.
Allan Busk synes, det klinger hult, når regeringen snakker om den danske flexicurity-model og om, hvor vigtigt det er med et trygt dagpengesystem, når den samtidig foreslår forringelser for dimittenderne:
– Det vil ikke ligefrem opmuntre nyuddannede til at melde sig ind i en a-kasse, og dermed undermineres forsikringssystemet stik mod hensigten, mener han.
Allerede i dag har nyuddannede ikke-forsørgere en lavere dagpengesats end andre arbejdsløse. De får i dag 13.815 kroner om måneden før skat. For unge under 30 år vil beløbet falde helt til 9500 kroner, mens dimittender over 30 år vil få 12.000 kroner om måneden før skat.
Samtidig er der lagt op til krav om at kunne tale dansk for at få dimittendsats og en forkortelse af dagpengeperioden for dimittender til kun et år.
Rammer bredt
Forslaget rammer både akademikere og faglærte. En opgørelse fra februar i år lavet af regeringens Partnerskab for Dimittender viser således, at hver femte arbejdsløse metalarbejder er på dimittenddagpenge. Det samme gælder hver fjerde arbejdsløse HK’er og hver tredje ledige medlem af BUPL’s A-kasse.
“Hvor de akademisk uddannede med dette forslag kan se frem til en mindre stigning, end de ellers ville have fået, når de går fra SU til dimittendsats, så vil de faglærte opleve et fald i indtægten, når de ryger fra slutlærlingelønnen og ned på den dimittendsats, der er lagt op til,” skriver formændene fra 3F Frederikshavn, 3F Aalborg, 3F Midtvendsyssel, 3F Randers, 3F Aarhus TLB, 3F Horsens, 3F Kolding, 3F Ringkøbing-Skjern, 3F Midtjylland, 3F Esbjerg, 3F Esbjerg Transport, 3F Aabenraa, 3F Bygningsarbejderne Fyn, 3F Bygge-, Jord- og Bygningsarbejdernes Fagforening og 3F København.
3F formændene håber, at politikerne vil læse notatet fra Cevea og lade sig inspirere til at støtte forslaget om en generel forhøjelse af dagpengesatsen.
Positive elementer
De ser imidlertid også positive tiltag i regeringens udspil, som “berører uligheden på arbejdsmarkedet.”
I brevet til medlemmerne af beskæftigelsesudvalget fremhæver de blandt andet: Nye lærlingeklausuler, at arbejdsløse kan uddanne sig på 110 procent dagpenge, afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt for pensionister, højere fradrag for fagforeningskontingent og forslag til bekæmpelse af social dumping.
Læs også
Læs også
Læs også
Nyuddannede skal betale for forbedringer for andre i dagpengesystemet, og arbejdsløse skal samle cigaretskodder
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.