Læserbrev
Lad os beholde vores patenter på coronavaccinerne – så skal vi nok sikre, at også de fattige lande får adgang til vaccinerne.
Sådan lød medicinalindustriens budskab til EU i en række dokumenter, som Corporate Europe Observatory, der holder et vågent øje med lobbyismen i EU, har fået aktindsigt i.
Dokumenterne viser, hvordan medicinalindustriens lobbyorganisation nidkært har forsvaret nogle få virksomheders eneret på vacciner.
Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory
Dokumenterne stammer fra en række møder i perioden fra coronapandemiens start til december sidste år mellem EU-kommissionen og medicinalindustriens lobbyorganisation om de kommende vacciner og spørgsmålet om medicinalgiganternes rettigheder til vaccinerne.
Møderne mellem medicinalindustrien og EU mundede ud i en fælles enighed om ikke at pille ved medicinalvirksomheders intellektuelle ejendomsret over vaccinerne.
– Det er det glade vanvid. Vi står i en helt exceptionel nødsituation. Den virus skal bringes under fuld kontrol i en fart, ikke bare i et lille hjørne af verden, men overalt. Jo længere tid der går, des større er risikoen for nye varianter, der kan snyde vaccinen. Og i øjeblikket koster pandemien mange menneskeliv i eksempelvis Indien og Brasilien, siger researcher hos Corporate Europe Observatory, Kenneth Haar, til Arbejderen.
Han uddyber:
– Der findes ikke et godt argument for at lade nogle få virksomheder forvalte produktion af vacciner. Vi ved med sikkerhed, at de kun lader nogle få andre producenter være med, og det skaber knaphed og vaccinenationalisme.
Falske løfter om adgang til vacciner
Corporate Europe Observatory vil med aktindsigten afdække de input, som medicinalindustrien gav til EU-kommissionen i den globale debat om industriens rettigheder til kommende vacciner.
– Flere af dokumenterne viser, hvordan medicinalindustriens lobbyorganisation nidkært har forsvaret nogle få virksomheders eneret på vacciner og medicin, forklarer han til Arbejderen.
Især ét dokument stak ud. Det var fra december 2020 – lige før vaccinerne begyndte at ankomme.
– Dokumentet viser, at industrien kom med overoptimistiske forestillinger om, hvordan vaccinationen ville udspille sig globalt. Industriens centrale påstand var, at med de forskellige samarbejdsaftaler, der var lavet internt i medicinalindustrien i Europa og i USA, kunne de sikre lige adgang til vacciner i en fart til alle på kloden, fortæller Kenneth Haar.
Han uddyber:
– Industriens pointe var, at det ikke ville tjene noget formål at etablere lokal produktion af vacciner rundt omkring i verden, og at det derfor var unødvendigt at dele opskriften på vaccinerne.
– Oversat til almindeligt dansk så sagde medicinallobbyen følgende til EU-kommissionen i december, på et tidspunkt hvor vaccinerne først var ved at blive godkendt: “Vi har situationen under kontrol. Mange virksomheder samarbejder på kryds og tværs om at udvikle vacciner. Vi kan snildt sørge for, at alle på kloden får en vaccine omtrent samtidig. Derfor er der ingen grund til at fravige patentreglerne – det vil være et ekstremt virkemiddel mod et problem, der ikke eksisterer”, fortæller Kenneth Haar.
Flotte ord – moralsk fiasko
I dag ved vi, at medicinalindustriens løfter ikke holdt stik.
Kun et fåtal af mennesker i de fattige lande er blevet vaccineret.
– Det går ikke godt med vaccineringerne globalt. Mange lande har aldrig set en vaccine. Kun tre ud af Afrikas i alt 54 lande har været i stand til at færdigvaccinere mere end én procent af befolkningen, fortæller Kenneth Haar.
FN’s Verdenssundhedsorganisation (WHO) beskriver situationen som “en katastrofal moralsk fiasko“.
EU blæste ellers fra pandemiens start til kamp for solidaritet med verdens fattige i kampen mod corona.
“Vi har brug for at udvikle en vaccine. Vi har brug for at producere den og udbrede den til hver eneste afkrog af verden. Og gøre den tilgængelig til en overkommelig pris. Vaccinen skal være et universelt, fælles gode”, proklamerede EU-kommissionens præsident på et pressemøde i april sidste år.
Men de flotte ord klinger hult i Kenneth Haars ører:
– Det er ikke det, vi ser hende og hendes kolleger i Kommissionen føre ud i livet. Tværtimod har de travlt med at bekæmpe krav om, at opskriften bliver delt, at for eksempel mange virksomheder i Det Globale Syd bliver sat i stand til at producere selv.
I oktober sidste år fremlagde Indien og Sydafrika et forslag i Verdenshandelsorganisationen (WTO) om, at medicinalvirksomhederne skulle give afkald på deres intellektuelle ejendomsret og tillade, at fattige lande kunne producere deres egne, billige vacciner.
EU’s forhandlere i WTO afviste – helt i tråd med medicinalindustriens interesser.
Patenter eller folkesundhed
En af årsagerne til manglen på vacciner i verdens fattigste lande er, at nogle få medicinalvirksomheder kan bestemme, hvem der producerer og hvor meget, påpeger Kenneth Haar.
– Konsekvensen af at overlade rettighederne til vaccinerne til nogle få medicinalvirksomheder er, at man dermed lader det være op til medicinalvirksomhederne at bestemme, om de vil tillade produktion af kopimedicin i ulande eller ej.
Erfaringerne viser, at vaccineproducenterne ikke har interesse i at udvide deres produktion til fattige lande. Coronakrisen er ingen undtagelse.
– Eksempelvis har Pfizer-BioNTech ikke indgået en eneste aftale med lande udenfor Europa og USA. AstraZeneca er det eneste medicinalfirma, der har indgået aftaler med virksomheder i ulande om at producere vacciner.
Researcheren fra Corporate Europe Observatory mener ikke, at det kan undre nogen, at i en situation med knaphed vil politikerne forsøge at sikre deres egne borgere.
– Det store svigt ligger i, at knapheden ikke bliver håndteret ordentligt. EU har accepteret, at nogle få medicinalvirksomheder tager de store beslutninger om, hvem der skal kunne producere og i hvor store mængder. EU har ladt de fattigste lande i stikken. EU tænker egoistisk og kortsigtet, fortæller Kenneth Haar.
– Det er godt, at Indien og Sydafrika har foreslået, at globale regler om patenter midlertidigt må vige for pandemiindsatsen. Pfizer, AstraZeneca og de andre medicinalgiganter må gøre deres vaccineopskrifter til offentligt eje.
Medicinalindustriens europæiske lobbyorganisation EFPIA hævede sidste år sit lobbybudget med otte millioner kroner til 41 millioner kroner. EFPIA har ansat 25 lobbyister i EU-systemet til at fremme medicinalindustriens dagsorden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
