Tale
Tale i lørdags til gadefest i Murergade i København, arrangeret af Faglig Afdeling i Kommunistisk Parti.
Tak for at jeg må sige et par ord.
Som det blev nævnt, så hedder jeg Klaudia, og jeg er inuit-aktivist, jeg læser arktiske studier og er medlem at Nordatlantisk Solidaritetsnetværk, det er et netværk, hvor vi sætter fokus på kolonialisme under det, der i dag kaldes Rigsfællesskabet, og det inkluderer Island. Samtidig sætter jeg fokus på Palæstina med hashtagget: Inuit for Palestine.
Ord har betydning, ord har magt, ord er med til at skabe og kan sørme også udslette.
Grønland er et ord, som Erik den Røde kom med i 900-tallet, Erik den Røde var selv blevet udvist fra sit land Island for at have begået mord. Han tog sin klan og sejlede til Nunarput som han endte med at kalde Grønland, og de kaldte sig selv grønlændere, imens de kaldte oprindelige folk for skrællinger, i betydning af svæklinger i skindtøj.
Inuit og Nunarput eksisterer ikke i magtsproget, ikke i Danmark, ikke i EU, ikke i FN.
Men vi som inuit kalder os selv inuit, som betyder liv, som betyder mennesker, faktisk kalder vi alle mennesker for inuit på vores sprog inuttut, det der i dag eurocentrisk kaldes ved “grønlandsk”.
For at sige at vi alle, der står her, står for menneskeheden og medmenneskelighed, så siger jeg: “Maaniittugut inuit inuppalaassuseq aallaavigaarput”.
Da jeg gik i folkeskolen (i 1990’erne), der var vi inddelt i to grupper, grønlandske klasser og danske klasser, jeg gik i den såkaldte grønlandske klasse, imens mine børns far gik i den såkaldte danske klasse, bare fordi han har en dansk far.
Denne splittelse er et velkendt fænomen “divide and conqour” inden for kolonialisme, for så kan vi indbyrdes slås og overse den reelle magtstruktur.
Splittelsen gjorde, at vi kaldte den såkaldte danske klasse for “de skide små danskere” (qallunaajarakasiit), imens de kaldte os “skide grønlændere”. Splittelsen i et samfund der i forvejen var blevet minimeret.
Da jeg skolen havde samfundsfag, har jeg ofte diskuteret den samfundsstruktur og den form for politik, der var gældende, og jeg snakkede om, hvordan vi som folk hjalp hinanden og ikke kørte solo.
Og jeg har ofte fået tilbage, at det jo var kommunisme, jeg snakker om, og det blev sagt, som om det var noget dårligt.
Men nu, hvor jeg er begyndt at kunne se oprindelige folks måde at være et samfund på, så var kommunismen nok den, der var tættest på et samfund, hvor man tager sig af hinanden. Og igennem historien så kan vi jo se, at det var jer, der er på den rigtige side af sagen, som modstandsfolk og i dag med Palæstina. Så tak for jer!
Mange af jer følger med i, hvad der foregår med USA’s olieudvinding, der er ved at gå i gang i østdelen af Nunarput. Befolkningen iivit er bekymrede over, hvad der kommer til at ske, og har brug for alle allieredes støtte.
Der er meldinger om, at der er sejlet containerskibe og læsset af i området, som kommer til at forstyrre fangstområder i Øst Nunarput. Og der er næsten ingen mediedækning, som sædvanlig.
Og jeg kan ikke snakke om amerikansk imperialisme og glemme dansk kolonialisme.
Jeg er blevet indoktrineret af det, der efter sigende skulle være verdens bedste kolonimagt, til at tro, at kongeriget Danmark bare beskytter os imod det farlige Mellemøsten og Rusland, og at vi derfor ikke har andet valg end at finde os i at være danskere på papiret.
For siden 1953 så påstod Danmark, at kolonitiden er ovre, ved at gøre Nunarput til Danmark, og gjorde os, inuit, til danskere på papiret.
På den måde er vores land og eksistens udslettet i magtsproget, for grønlændere er danskere som sjællændere.
Bo Lidegaard er ifølge det danske register en grønlænder, fordi han er født i det såkaldte Grønland.
Det danske register er baseret på fødestedskriteriet, et kriterie der er skabt til at finde ud af, hvem der skal have en dansker-løn og en “grønlænder”-løn.
Selv om Danmark har underskrevet FN’s deklaration for oprindelige folk, så findes inuit ikke i hele det danske kongerige. For i 1953 påstod det danske styre, at oprindelige folk er uddøde, og at der kun var “grønlændere” tilbage, som gerne ville være danskere, og med ord som “ligestilling” fik en underskrift i et lukket møde, som varede en halv time – uden demokratisk beslutning – det vil sige, inuit har aldrig stemt om indlemmelsen af Nunarput til Danmark.
Og når nu vi først nu er i gang med grave koloniale handlinger frem imellem Danmark og Nunarput, så er det selvfølgelig frustrerende, at der skal komme yderligere imperialistisk angreb fra en anden kolonimagt.
Turtle Island er landet, der blev koloniseret af europæere, og nu kolonialistisk kaldes USA/Canada, og vi skal også huske på, at Trump har tyske forfædre.
Lad os alle blive bedre til at genkende kolonialisme, for kolonialisme er ikke bundet op på tid og kan aldrig anses overstået, men ligger i magtstrukturen og i de handlinger, magten udøver.
Koloniale handlinger foregår også i Danmark, selv over for den danske befolkning, for har befolkningen sagt ja til, at vores skattekroner må bruges på folkemord på ikke-vestlige mennesker? Nej!
At ord har magt, ser vi også i det, der sker i Palæstina. De vestlige kolonister påstår, at palæstinensere ikke findes, og at Palæstina ikke findes, med patetiske argumenter som “at der ikke er P i arabisk sprog”, og der er mange eurofascister, der reproducerer og gentager disse påstande i forsøg på at udslette oprindelige folk af Palæstina.
Europæisk kolonialisme og imperialisme har vist os igennem historien den dehumanisering af oprindelige folk.
England startede i Irland og tvang en hungersnød og kaldte den kartoffelpest, imens England ragede maden til sig fra Irland. I skolen indoktrineres vi, at det var på grund af kartoffelsyge.
Den form for kolonial hvidvaskning vil sikkert også fortælle, at det var rotter og sygdomme, der var skyld i, at så mange palæstinensere døde i Gaza.
Hvidvaskning er en måde, kolonisterne vasker deres skyldfølelse af på ved at beskylde oprindelige folk for deres død, det kaldes victimblaiming.
Kolonialisme er en narcissistisk magtstruktur, den vil altid beskylde de undertrykte for deres egen død og ødelæggelse og samtidig lege frelserne. De vil sige: “Vi måtte undertrykke jer for jeres egen skyld, vi måtte kontrollere jer for at beskytte jer fra jer selv, fra jeres primitive barbarisme”.
Selv ordet barbar kommer af et kolonialistisk ord, som er “berber”, et ord som blev brugt til oprindelige folk, der kaldte/kalder sig selv amazigh.
Kolonialisme dehumaniserer og påstår at frelse oprindelige folk, det kaldes whitesaviorism, hvidfrelser-princip, men for at undgå hvidskrøbelighed eller kolonistskrøbelighed og komme ud af farveopdelingsfælden så lad os kalde den kolonist-frelser-princip.
For hvidskrøbeligheden gør, at eurofascister påtager sig en offerrolle, hvor de påstår, at de er en minoritet i verden, når vi snakker om folkedrab og folkemorderiske handlinger nu og igennem historien.
Kolonialisme angriber spiritualitet af oprindelige folk, et citat fra palæstinensisk/inuk ved navn Isabelle Louise: “De brændte inuit-trommen, ligesom de nu brænder Koranen”, denne tale holdte hun til en MAAFA-ceremoni. MAAFA er ord på swahili, som betyder “den afrikanske nakba”, “den afrikanske holocaust” som beskriver slavegørelsen og massakre på den afrikanske befolkning.
Vi har et ord om europæer, og det er qallunaaq. Qallunaaq det betyder dem med øjenbrynene. Og ordet qallunaaq har farvet vores sprog, for det bruges om den danisering og europæisering, der er på os inuit.
Qallunaanngorsaaneq er ord, der bruges om daniseringsprocessen, som startede i 1953, og stadig findes vi ikke, inuit, i det danske kongerige. Jeg kan ikke komme med papir på, at jeg er inuit, og kræve de rettigheder som oprindelige folk. Og Keira Kronvold kæmper stadig med at få sit barn tilbage, for hun var ikke dansk nok til at beholde sit barn, og hun kunne ikke bevise, at hun er inuit, og kræve sine rettigheder som oprindelige folk.
Inuit og Nunarput eksisterer ikke i magtsproget, ikke i Danmark, ikke i EU, ikke i FN.
Kvinder udnyttes og misbruges under kolonialisme. Nina Sikkersoq, en anden kvindelig inuk-aktivist, sætter spørgsmålstegn ved den såkaldte beskyttelse af kvinder.
For lige nu bliver hijabben dæmoniseret med en påstand om, at man kæmper for kvindernes frihed, men det var den samme kolonialistiske magt, der beskrev inuit-kvinder som de mest frie og kaldte dem promiskuøse og tvang spiraler på dem.
Helt ned til 12-årsalderen fik de skrotspiraler fra Danmark, spiraler der var så store, at de var anbefalet til kvinder, der har født, og egentlig var skrottet fra det danske marked, for der var kommet nyere versioner i de danske kvinders frigørelsestid.
Kvindefrigørelsen i Danmark endte i tvangssterilisering for nogle inuit-kvinder i Nunarput. Rent politisk blev der også skabt juridisk faderløse. Spiralskandalen, som gav danske håndværkere fri adgang til unge piger uden at skulle tage ansvar, frigav også dem for ansvar, når der kom børn til verden, de børn havde ikke ret til at arve eller få deres fars navn. Og når der så var danske arbejdere, der gerne ville tage deres ansvar for deres inuit-familier, så fratog loven dem deres danske privilegier.
Kolonisternes ignorance ignorerer livets cyklus.
Kolonisternes arrogance bekæmper menneskeheden og medmenneskeligheden.
Kolonisternes penge sælger Moder Jord, som om hun er prostitueret, solgt af hendes sønner.
Tak for ordet!
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
