AfD vinder frem
Det foreløbige resultat fra delstatsvalget i tyske Sachsen-Anhalt viser en klar fremgang til højrefløjspartiet Alternative für Deutschland, AfD, men det viser også, at partiet ikke alene kan danne regering på nuværende tidspunkt.
Der er tale om målinger, hvor samtlige stemmer er talt op, men før de sidste fintællinger giver et endegyldigt resultat.
For det første er resultatet en klar afvisning af den siddende delstatsregering. To af tre partier i den hidtidige regering, nemlig konservative CDU og liberale FDP, blev halveret. FDP kom ikke engang over den tyske spærregrænse på fem procent. Ved valget i 2021 var CDU den store stemmesluger, men sådan gik det altså ikke i år.
Det tredje parti i Tysklands regering, Socialdemokraterne fik en mindre fremgang, fra 8,4 procent i 2021 til 9,3 i 2026.
Valget viser også en høj valgprocent. Hele 77 procent af vælgerne afgav deres stemme, en rekord for delstaten, hvor bunden blev nået i 2006 med 44 procent. Ifølge det tyske dagblad junge Welt har særligt AfD og partiet De Grønne haft gavn af den høje valgdeltagelse.
Økonomi, ikke migration
Men først og fremmest viser valgresultatet, at tyskerne er bekymrede for fremtiden. En undersøgelse foretaget af Institut for demokratisk Kultur (IdK) i Magdeburg, den største by i Sachsen-Anhalt, viser, at økonomi, arbejdsløshed og pressede skoler fylder mest for vælgerne i delstaten.
Delstaten har en dårligere økonomi en Tyskland som helhed, med en arbejdsløshed på over otte procent og en økonomi i reel recession, skriver mediet Euractiv.
AfD er i medierne mest kendt for dets fjendtlige politik overfor flygtninge og migranter. Men kun knap en fjerdedel af vælgerne, nemlig 22 procent, nævner immigration og asylpolitik som det vigtigste valgemne.
I stedet fylder forringede vilkår i dagligdagen meget for vælgerne. Både i form af frygt for arbejdsløshed og ringe løn, som bekymrer godt 38 procent. Men også dårlig offentlig service og mangel på kvalificeret arbejdskraft med 30 procent, og presset på skoler og børneinstitutioner med 21 procent, er afgørende for hvor vælgerne sætter deres kryds, viser undersøgelsen fra IdK.
Undersøgelsen viser også, at kun en tredjedel af vælgerne som udgangspunkt identificerer sig med et parti, og at de går mere op i de enkelte politiske spørgsmål end et bestemt partis program.
Sejr eller fallit
Valgresultatet kan derfor fortolkes både som en sejr for det højreorienterede AfD, men det kan også tolkes som en fallit for de eksisterende partier.
Af de etablerede partier blev kun De Grønne tæt på fordoblet og endte med omtrent ni procent af stemmerne. Socialdemokraterne fik som nævnt en mindre fremgang, mens venstrefløjspartiet Die Linke gik tilbage fra 11 til otte procent. Til gengæld fik udbryderne fra Die Linke i form af BSW, med godt fem procent, nok til at komme over spærregrænsen.
BSW peger nu på en delstatsregering med en præsident udenfor partierne, og hvor flertal til beslutninger skal findes fra gang til gang, beretter nyhedsbureauet Taz. Partiet kræver en ny energipolitik i delstaten, at sanktionerne mod Rusland bliver ophævet, og at der tilføres midler til skoler og uddannelser. På landsplan er BSW imod oprustning og militarisering.
På forhånd havde AfD en hård valgkamp at gå i møde. De andre partier meldte ud, at de ikke vil indgå i koalition med partiet, og delstatens efterretningstjeneste verfassungsschütz klassificerede dem som et bevisligt højreekstremistisk parti. AfD fik ikke stemmer nok til et flertal alene, og nu venter vanskelige forhandlinger om delstatsregeringen.
Om to uger bliver der afholdt delstatsvalg dels i Berlin, dels i Mecklenburg-Vorpommern, hvor det store spørgsmål er, om AfD fortsat vil kunne chokere de etablerede partier.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
