Kommuner gemmer på penge
Budgetloven lægger alt for stramme bånd på kommunerne. Det skal være nemmere for kommunerne at investere i velfærd.
Sådan lyder et fælles opråb fra en række fagforbund: Danmarks Lærerforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA, BUPL, Dansk Sygeplejeråd, Socialpædagogerne, 3F Den Offentlige Gruppe og HK Kommunal.
Siden budgetloven blev indført, har kommunerne brugt næsten 40 milliarder kroner mindre på velfærd og andre kommunale investeringer, end de egentlig har råd til.
Det viser en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), der kortlægger konsekvenserne af budgetloven på baggrund af svar fra kommunaldirektører og økonomichefer i 71 kommuner.
Konklusionen er, at budgetloven gør det svært for kommunerne at investere langsigtet i velfærd.
Velfærden bliver udhulet
Budgetlovens stramme tøjler betyder, at kommunerne sætter penge til side for at sikre, at budgetterne bliver overholdt.
Faktisk svarer halvdelen af kommunerne i VIVE’s rapport, at de afsætter økonomiske buffere for at beskytte sig mod uforudsete udgifter og sikre, at budgetterne bliver overholdt.
– Vi har i årevis advaret om, at den stramme økonomistyring udhuler velfærden. Nu har vi forskningsmæssigt belæg for, at kommunerne er blevet så forsigtige, at penge, der kunne være brugt på bedre service, forebyggelse og ordentlige rammer for medarbejderne, bliver holdt tilbage, siger Lene Roed, formand for HK Kommunal
– Kommunerne bliver tvunget til at tænke ét år ad gangen, selv om de problemer, de skal løse, ikke følger kalenderåret. I stedet for at investere i løsninger, der kan forbedre velfærden på længere sigt, ender de alt for ofte med at lappe fra år til år og holde igen med nødvendige investeringer. Det er hverken god økonomistyring eller god velfærd, fortsætter hun.
Når mange kommunale institutioner og arbejdspladser tilbageholder penge til uforudsete udgifter, bliver det til rigtig mange penge, som aldrig bliver omsat til bedre velfærd.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over driftsudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner over for kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
– En kommune består af en række skoler, daginstitutioner, plejecentre og sociale tilbud. Hvis alle skal holde lidt igen for en sikkerheds skyld, kan det samlet blive til meget store beløb, som aldrig bliver omsat til bedre velfærd, påpeger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Undersøgelsen viser samtidig, at den stramme styring begrænser kommunernes lokale råderum. Halvdelen af kommunerne oplever, at deres muligheder for selv at fastlægge skat og serviceniveau er blevet mindre.
– Kommunerne kender deres borgere og lokale udfordringer bedst. Men den stramme styring gør det sværere at prioritere og tilpasse skatten og servicen til lokale behov. Det sætter det kommunale selvstyre under pres, siger Lene Roed fra HK Kommunal.
Vi har i årevis advaret om, at den stramme økonomistyring udhuler velfærden.
Lene Roed, HK Kommunal
Den kortsigtede styring gør det især svært for kommunerne at iværksætte eksempelvis forebyggelse og andre indsatser, der kræver investeringer nu, men først skaber resultater senere.
Det gælder eksempelvis på beskæftigelsesområdet, hvor en tidlig og sammenhængende indsats kan hjælpe udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet.
Det gælder også forebyggende indsatser på social-, sundheds- og børneområdet.
Syv ud af ti kommuner vurderer ifølge undersøgelsen, at deres styringsmuligheder ville blive bedre med et flerårigt perspektiv for serviceudgifterne og mulighed for at overføre over- og underskud mellem årene.
– Man kan ikke skabe varige forbedringer med midlertidige lappeløsninger. Kommunerne skal have mulighed for at investere i indsatser, der både giver borgerne et bedre liv og kan spare samfundet for udgifter senere. Det kræver, at de kan planlægge længere end frem til den 31. december, siger Lene Roed.
HK Kommunal ønsker, at budgetloven bliver justeret, så regler giver mere fleksibilitet og understøtter langsigtede investeringer frem for at belønne kommunerne for at holde penge tilbage.
Kommuner skal kunne planlægge flere år frem
Fagforbundene har tre konkrete krav til, hvordan budgetloven kan lempes:
Kommunerne skal have mulighed for at indgå flerårige økonomiaftaler, så de kan planlægge over længere perioder end ét år ad gangen.
Herudover skal kommunerne have mulighed for at flytte under- og merforbrug mellem budgetår uden at blive ramt af økonomiske strafsanktioner.
Og endelig skal kommunerne have frihed til at foretage forebyggende investeringer, der sparer penge på lang sigt.
– Når Folketinget og kommunalpolitikerne afsætter penge til velfærd, skal de også kunne blive til velfærd. Borgerne kan ikke bruge kommunale buffere i et regneark til noget, og medarbejderne kan ikke løse flere og mere komplekse opgaver med penge, som aldrig når ud på arbejdspladserne, siger Lene Roed.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
