81 år efter Hiroshima:
Frankrig er i fuld gang med det næste skridt i oprustning med atomvåben. Den 25. juli indgik den franske stat en kontrakt om at opgradere og udbygge en eksisterende militær flyvebase ved navn BA116 tæt ved grænsen til Tyskland, så basen kan rumme en ny generation af atomvåben. Det fremgår blandt andet af magasinet Army Recognition.
Basen skal efter planen huse to helt nye eskadriller kampfly, der ved hjælp af nye planlagte krydsermissiler kan affyre atombomber. Til det skal basen udvides, så den kan huse yderligere 800 fast udstationerede piloter og teknikere. Kontrakten er på næsten 1,5 milliarder euro – hvilket svarer til, at hver soveplads koster et stykke over 20 millioner kroner.
Hverken de nye fly af typen Rafale F5 eller missilerne af typen ASN4G er udviklede endnu, så en pris for dem er ikke regnet ind i kontrakten på de 1,5 milliarder euro. Efter planen skal der være op mod 50 Rafale-kampfly med atombevæbnede krydsermissiler fra 2032 eller 2033.
Danmark leger med
Den franske atomoprustning på base BA116 er en del af en større oprustning. Den blev annonceret tilbage den 2. marts i år, da den franske præsident Macron i en tale annoncerede atomoprustning for minimum 36 milliarder euro frem til 2030. Denne sum medregner ikke prisen for nye kampfly, ubåde eller missiler – det er udelukkende udgifter til nye baser og anden infrastruktur over de sammenlagt fem år.
Frankrig har allerede nu officielt 290 atombomber i højeste beredskab. En del af planen er at øge dette tal betragteligt, men Macron har ikke givet nogen nye tal til offentligheden. Ud over bomber i højeste beredskab har Frankrig et større antal bomber i reserve, fremgår det af en rapport fra 2023 udgivet af Federation of Amarican Scientists (FAS).
Det er ikke kun Frankrig, der nu tager konkrete spadestik i en planlagt atomoprustning.
En del af den nye franske opustning er at dele teknologi og våben med otte andre lande i NATO. Macron har specifikt nævnt Danmark – hvilket blev bekræftet af regeringen dagen efter Macrons tale. Foreløbig går planerne ud på, at de franske atomvåben bliver på de franske baser, men at de potentielt kan overflyttes til baser hos de otte samarbejdspartnere som del af en såkaldt fremskudt afskrækkelse.
Detaljerne i samarbejdet mellem Frankrig og de otte lande, herunder Danmark, er ikke offentlige. Den danske regering har dog ikke kategorisk afvist at have franske atomvåben. Men som ICAN, den internationale kampagne for atomafrustning, påpegede umiddelbart efter Macrons tale i marts, så er alle de otte navngivne lande underskrivere af Ikke-Spredningsaftalen (NPT) og har dermed forpligtet sig til ikke at overføre atomvåben.
Storbritannien leger med
Det er ikke kun Frankrig, der nu tager konkrete spadestik i en planlagt atomoprustning. Storbritannien satte sidste år gang i en renovering af de underjordiske lagre for atomvåben på to udvalgte flyvepladser i Lakenheath og Farham. I juli sidste år overførte USA sandsynligvis op til 20 atombomber til basen Lakenheath, det blev afdækket af britiske fredsaktivister.
De to baser Lakenheath og Farham skal rumme amerikanske atombomber af typen B61-12. Men samtidigt med at USA genopbygger lagerrummene, indkøber Storbritannien 12 nye kampfly fra USA af typen F-35A, der specifikt skal udrustes til at medbringe atomvåben. De 12 britiske fly skal efter planen være på basen i Farham.
At britiske fly skal kunne flyve med atombomber fra USA er et udtryk for en strategisk ændring i britisk militær og politisk tankegang. Ifølge den nye tankegang skal Storbritannien ikke blot afskrække, men være klar til at udkæmpe en krig med atomvåben, påpeger forskere ved den amerikanske Bulletin Of Atomic Scientists, et tidsskrift mod atomoprustning.
Det britiske skifte går tilbage til 2021. Her ændrer den britiske regering sin politik, så man ikke længere offentliggør antallet af atomvåben – der på det tidspunkt talte 260 i højeste beredskab. Det reelle tal er sandsynligvis større i dag, fremgår det af The Bulletin. Samtidigt vil den britiske regering ikke længere forpligte sig på kun at bruge atomvåben mod andre stater med atomvåben, som det fremgår af den officielle reviderede strategi fra 2021.
For sin part er USA i en proces, hvor de overvejer at udstationere et langt større antal atomvåben på de europæiske NATO-baser. Det er først og fremmest baser i Polen, Litauen og andre lande tættere på Rusland. USA’s kommende baser i Danmark er foreløbig ikke nævnt.
En del af overvejelserne i USA er også at tredoble antallet fra de nuværende omtrent 100 bomber af typen B61-12 samt supplere med de mange gange kraftigere bomber af typen B12-13, som det fremgår af en analyse fra det svenske Consilio, der baserer sig på artikler i en række amerikanske aviser fra sommeren 2026.
Der er ingen traktater tilbage
Atomoprustningen fra NATO-landene kommer i en situation, hvor en infrastruktur af traktater til at regulere og begrænse atomvåben ikke længere eksisterer. Der findes simpelthen ikke længere hverken internationale eller bilaterale traktater, der sætter loft over antal eller typer af atomvåben.
Den oprindelige Ikke-Spredningstraktat NPT er stadig gyldig, omend den er kraftigt udhulet, dels på grund af at atommagter som Israel, Indien, Pakistan og Nordkorea ikke er del af den, dels fordi forbud mod at overføre atomvåben til andre lande reelt set ikke håndhæves, når der er tale om militære baser i andre lande.
Der eksisterede ellers en struktur af traktater, der daterer sig fra Den Kolde Krigs tid. Men én for én har USA ensidigt opsagt dem, fra AMB-traktaten mod atomart missilforsvar i 2002 over forbuddet mod kortdistancemissiler, der blev ophævet i 2019, til at den seneste aftale mellem Rusland og USA, New Start, ikke blev forhandlet videre, efter at den udløb i februar i år.
Der er dermed ikke længere begrænsninger på antal eller typer af atomvåben og heller ikke et forbud mod bestemte typer af atommissiler. Der eksisterer heller ikke en international ramme for at erklære antal eller typer af atomvåben og slet ikke for at inspicere dem.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
