I starten af september offentliggjorde regeringen udspillet “Danmark kan mere I“. Det er den første af en række reformer, regeringen vil fremlægge i den kommende tid.
“Alt for ofte forholder vi os kun til de kortsigtede udfordringer. Vi skal også turde adressere de forhold, der langsigtet og strukturelt vil stille Danmark stærkere. Det er ikke gjort med én reform, men kræver en vedvarende indsats – også når reformerne er vedtaget og skal implementeres”, skriver regeringen i indledningen til reformudspillet.
Udpluk af forslag i regeringens reformudspil:
- Dagpengesatsen for nyuddannede arbejdsløse uden børn sættes ned med 4.000 kroner til 9.800 kroner om måneden før skat.
- Andre arbejdsløse skal have dagpengesatsen sat op med cirka 5.000 kroner om måneden i de første tre måneders arbejdsløshed.
- Regeringen vil investere 4,5 milliarder kroner årligt i uddannelse, forskning og grøn omstilling. Der skal blandt andet oprettes tre nye klimavenlige erhvervsskoler.
- Borgere med et integrationsbehov skal være omfattet af kravet om 37 timers arbejdspligt som forudsætning for at få kontanthjælp.
- Modregningen af partners arbejdsindkomst i både folke-, førtids- og seniorpension bliver afskaffet.
- Skatten på store aktiegevinster øges fra 42 procent til 45 procent.
Udspillet er led i den samme proces som regeringens kommission for nye reformveje, der til næste år skal komme med bud på, hvordan flere unge får en uddannelse, hvordan flere kommer i arbejde, ikke mindst i gruppen af ikke-vestlige indvandrere, og hvordan produktiviteten øges.
Regeringen har bebudet, at den sideløbende med kommissionens arbejde vil komme med en række reformudspil. De nye reformer er af regeringen blevet kaldt 2. generationsreformer med en klar understregning af, at der er tale om noget helt andet end de sidste årtiers mange reformer, der har forringet stort set alle sociale ydelser og haft et ensidigt fokus på, at øget arbejdsudbud vil skaffe flere i job.
– Da jeg trådte til som finansminister, varslede jeg, at vi ville sætte en ny reformkurs. En socialdemokratisk reformkurs hvor vi styrker beskæftigelsen og vores økonomi, uden at vi øger utrygheden eller uligheden. Det er det reformarbejde, vi nu sætter i gang. Vi kalder det 2. generationsreformer for at markere, at det er noget andet end det, vi kender som reformer i dag, sagde finansminister Nicolai Wammen i forbindelse med nedsættelsen af kommissionen sidste år.
Ikke et endegyldigt farvel til pisk og øget utryghed
Men en gennemlæsning af det 40 sider lange reformudspil viser tydeligt, at regeringen ikke har sagt endegyldigt farvel til tankegangen bag tidligere reformer om, at nedsatte ydelser samt øget utryghed og pisk er det, der skal til for at få flere i arbejde.
Hverken forslaget om lavere dagpenge og kortere dagpengeperiode for arbejdsløse nyuddannede eller kravet om 37 timers arbejdspligt for først og fremmest indvandrere og flygtninge i kontanthjælpssystemet kan betegnes som et brud med de seneste årtiers reformkurs. Det er klassisk udbudsreform med en tyrkertro på, at fattigdom og pisk får folk i arbejde.
Professor emeritus Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business Scoll er manden, der introducerede begrebet konkurrencestat i Danmark. Han mener, at regeringens reformudspil er gennemsyret af nyliberalisme og er Mette Frederiksens udgave af konkurrencestaten.
– Det er en fortsættelse af de sidste 40 års reformpolitik. Reformudspillet er også et nybrud i den forstand, at det går dybere og mere detaljeret til værks end tidligere reformer, men ved at følge den samme strategi og grundlæggende tænkning. Derfor kan man sige, at det her er konkurrencestaten 2.0, siger Ove Kaj Pedersen i et interview i Information den 13. september.
Holder løfte til Radikale
Med reformudspillet har regeringen sat sig den opgave at skaffe et øget arbejdsudbud på godt 10.000 fuldtidspersoner. Det modsvarer det antal, som regeringen vurderer vil benytte sig af muligheden for tidligere pension, den såkaldte Arne-pension, og som dermed betyder et fald i arbejdsstyrken.
Radikale har sørget for, at der i forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier står, “at initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre men ikke nødvendigvis samtidige tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende”.
Det krav har regeringen imødekommet med sit reformudspil. Reformen er dermed et led i at bevare Radikales støtte til regeringen.
Kovending for at komme Venstre i møde
Ifølge regeringens beregninger vil langt det største bidrag til det øgede udbud af arbejdskraft komme fra forringelserne for nyuddannede arbejdsløse, de såkaldte dimittender. Allerede i dag har de en lavere dagpengesats end andre arbejdsløse. Men den skal nu sænkes yderligere for alle, der ikke har børn. De får i dag 13.815 kroner om måneden før skat. For unge under 30 år vil beløbet falde helt til 9500 kroner, mens dimittender over 30 år vil få 12.000 kroner om måneden før skat.
Samtidig er der lagt op til krav om at kunne tale dansk for at få dimittendsats, og dagpengeperioden for dimittender forkortes til kun et år.
Danske A-kasser, der er brancheorganisation for 21 statsanerkendte a-kasser, er dybt bekymrede over de planlagte forringelser for dimittender.
– For det første er vi simpelthen bange for, at mange nyuddannede vil have svært ved at klare sig økonomisk, hvis de ikke finder job med det samme. For argumentet med, at en nyuddannet får en kæmpe indtægtsfremgang med den nuværende dimittendsats, holder ikke. Man skal jo huske på, at det er de færreste, der “kun” har SU, når de læser. Langt de fleste har både lån og løn ved siden af – og dermed er det noget sludder, når politikerne får det til at lyde som om, de nyuddannede bliver forgyldt af at komme på dimittendsatsen, siger Eva Obdrup, formand for Danske A-kasser.
– For det andet vil vi med en meget kort dagpengeperiode for dimittender, som ofte har svært ved at lande det første faste job, kunne se ind i, at mange efter et års tid falder ud af dagpengesystemet uden at have fået et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet, tilføjer hun.
Læs også
4000 kroner mindre i dimittendsats sender unge under fattigdomsgrænsen
Regeringen tegner et billede af, at det alene er akademikere, der er på dimittenddagpenge. Men det er langtfra tilfældet.
Hver femte arbejdsløse metalarbejder er på dimittenddagpenge. Det samme gælder hver fjerde arbejdsløse HK’er og hver tredje ledige medlem af BUPL’s A-kasse. Det viser en opgørelse fra februar i år lavet af regeringens Partnerskab for Dimittender.
Eva Obdrup advarer om, at den kraftige forringelse for dimittender kan få alvorlige konsekvenser for tilslutningen til dagpengesystemet.
– Jeg er simpelthen bange for, at en så kraftig forringelse af ydelsen vil føre til, at langt færre vil forsikre sig mod ledighed, og at vi over tid vil se en kraftigt faldende tilslutning til vores system, siger hun.
Danske A-kasser stiller i øvrigt spørgsmålstegn ved påstanden om, at lavere dimittendsats vil få flere i arbejde.
I 2017 blev dimittendsatsen beskåret med 13 procent. Ifølge regeringens logik skulle det havde ført til et fald i antallet af dimittender på dagpenge. Men tværtimod var der efterfølgende en svag stigning i antallet på dimittendsats, viser undersøgelser fra Danske A-kasser.
Regeringen har tidligere været modstander af at forringe dimittendsatsen. I februar 2020 argumenterede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard imod et forslag fra Liberal Alliance om at nedsætte dimittendsatsen.
“Der er grundlæggende to måder at løse udfordringen med dimittendledigheden: pisk eller indsats. Jeg tror på, at vi kan hjælpe dimittenderne mere intelligent end ved at sænke dagpengesatsen for dimittenderne”, sagde ministeren dengang.
– Antallet af dimittender i dagpengesystemet er steget kraftigt, og næsten hver fjerde dagpengemodtager er i dag dimittend. Vi strammer derfor reglerne, så nyuddannede kommer hurtigere i arbejde. Det giver os et økonomisk råderum til at investere i bedre dagpengedækning for flertallet af danske lønmodtagere. Det er socialt retfærdigt, erklærer Peter Hummelgaard nu halvandet år senere.
Ministerens kovending kan ses som et ønske om at få Venstre med i reformen. Det er kun en måned siden, at Venstre fremlagde et forslag om at skaffe flere penge til grøn omstilling ved at sænke dimittendsatsen til 9500 kroner.
Regeringen er klar over, at der er modstand i fagbevægelsen mod en lavere dimittendsats. Men fagbevægelsen bliver til gengæld imødekommet med flere andre forslag i reformudspillet.
Ikke ét kritisk ord fra Fagbevægelsens Hovedorganisation
Det, som vækker mest begejstring i fagtoppen, er forslaget om at hæve dagpengesatsen i de første tre måneders arbejdsløshed med op til 5000 kroner om måneden. For at få del i den højere dagpengesats skal den arbejdsløse have fire års sammenhængende medlemskab af en a-kasse og derudover have været i beskæftigelse i to ud af de sidste tre år.
Forslaget er stort set identisk med det, som Fagbevægelsens Hovedorganisation fremsatte for nylig. Formand Lizette Risgaard er da også yderst tilfreds. I den pressemeddelelse, organisationen har sendt ud, er der ikke en eneste kritisk bemærkning om reformforslaget.
– Udspillet er ambitiøst, effektivt og retfærdigt. Vi får flere i job, vi får flere faglærte, og så kommer vi til at stå bedre rustet i den grønne omstilling. Og samtidig mindsker regeringen uligheden. Vi får også forbedret dagpengene de første tre måneder og dermed vores samlede flexicuritymodel, siger Lizette Risgaard.
Forslagene om lavere dimittendsats og arbejdspligt for en stor gruppe kontanthjælpsmodtagere nævner hun slet ikke.
Fagtoppen fremhæver også planerne om at investere 2,5 milliarder i bedre uddannelser, initiativer i forhold til social dumping og forhøjet fradrag for fagforeningskontingent.
Professor Ove Kaj Pedersen undrer sig over tilfredsheden i fagbevægelsen.
– Nogle mener, at det her er en sejsbølge for fagbevægelsen. Jeg mener, at det er det modsatte. At udbudspolitikken har afløst efterspørgselspolitikken har minimeret muligheden for at føre faglig kamp, og derfor er det også paradoksalt, at nogen beskriver det som en sejr for fagbevægelsen, fordi det faktisk er en understregning af en historisk udvikling, hvor fagbevægelsens rolle bliver minimeret, og virksomhedernes rolle bliver maksimeret, udtaler han til Information.
3F-afdelinger er imod model for højere dagpenge
Mens der er tilfredshed i fagtoppen med forslaget om højere dagpenge under de tre første måneders arbejdsløshed for udvalgte arbejdsløse, er en række lokale 3F-afdelinger modstandere af den model.
I april sendte 15 3F-afdelinger et åbent brev til Socialdemokratiets, SF’s og Enhedslistens medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg som reaktion på forslaget fra Fagbevægelsens Hovedorganisation om højere dagpengesats til nogle arbejdsløse.
“Denne model vil øge forskellen mellem top og bund. Den vil skabe et A- og et B-hold. Modellen åbner samtidig op for, at fremtidige regeringer kan skrue yderligere op for forskelsbehandling. Den er et opgør med det solidariske dagpengesystem”, skrev 3F-afdelingerne dengang.
Læs også
De peger på, at det er de mest udsatte arbejdsløse i midlertidige job, sæsonarbejdere, vikarer og langtidsarbejdsløse, der bliver taberne, når alle arbejdsløse ikke får samme vilkår.
Samlet set kendetegner det regeringens udspil på arbejdsløshedsområdet, at det er de stærke arbejdsløse, der har tæt tilknytning til arbejdsmarkedet og kun er uden job i en kort periode, som bliver favoriseret af regeringen.
Modsat er der voldsomme forringelser for de mest sårbare grupper af arbejdsløse som nyuddannede, der skal prøve at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og kontanthjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at udspillet ingen initiativer har i forhold til gruppen af langtidsarbejdsløse, der rummer mange ufaglærte og kortuddannede. Det er, som om regeringen mener, at de arbejdsgivere, der lige nu råber højt om mangel på arbejdskraft, står i kø for at ansætte langtidsarbejdsløse.
Krav om 37 timers arbejde for 6219 kroner
For en gruppe af de mest udsatte i kontanthjælpssystemet vil regeringen indføre 37 timers arbejdspligt om ugen.
I første omgang skal omkring 20.000 flygtninge og indvandrere på den lave selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse og andre, der har problemer med skolegang og danskkundskaber, arbejde 37 timer om ugen for at få ret til deres i forvejen meget nedsatte ydelse. Senere skal endnu flere i kontanthjælpssystemet omfattes af kravet.
For en enlig voksen på selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse betyder det, at han eller hun nu skal arbejde i 37 timer om ugen for at få en ydelse på 6219 kroner om måneden før skat. Uden arbejde ingen ydelse. Arbejdes der kun noget af tiden, sættes ydelsen tilsvarede ned.
Regeringen fremhæver, at størstedelen af arbejdspligten skal sikres gennem kommunale nyttejob. Det kan for eksempel være at samle affald på stranden eller vaske legetøj i børnehaven.
Kommunerne får ikke ekstra penge til den store nye opgave, regeringen vil pålægge dem. Den omfattende nytteindsats skal finansieres gennem nedskæringer på andre områder af den kommunale beskæftigelsesindsats.
Det kan undre, at fagtoppen ikke slår alarm over et så omfattende statsligt løndumpingsprojekt. Men herfra er der stort set tavshed omkring den del af udspillet.
– Plan A er selvfølgelig, at nye borgere i Danmark og andre, der har været her i længere tid, men fortsat har et integrationsbehov, selv skal finde et arbejde. Er det ikke muligt for den enkelte at finde et ordinært job, skal kommunen fremover hive plan B op af skuffen. Nemlig en hverdag, der svarer til det at gå på arbejde fuld tid. Der skal være en mere synlig sammenhæng mellem indsats og ydelse. Mellem ret og pligt. Det, tror vi på, vil få flere ud på arbejdsmarkedet, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.
Der er ingen dokumentation for, at sårbare og udsatte kontanthjælpsmodtagere, som der her er tale om, kommer nærmere et ordinært job ved at skulle arbejde for ydelsen.
Regeringen forventer da heller ikke, at mere end 250 af de 20.000, der skal med i ordningen i første omgang, kommer i arbejde. Det fremgår af reformudspillet.
Hvor er jobbene?
Mens regeringen har fokus på, hvordan lavere ydelser og pisk skal få flere i arbejde, forholder den sig ikke til, hvorvidt der er arbejdsgivere, der er parat til at ansatte disse mennesker. Mange nyuddannede oplever problemer med arbejdsgivere, der kun vil ansætte folk med langvarig erfaring, ligeledes er det svært for mange langtidsledige at komme tilbage i job.
Heller ikke når det gælder udsatte kontanthjælpsmodtagere står arbejdsgiverne i kø for at ansætte dem.
I juni kommenterede socialrådgiver Bettina Post i en artikel i Arbejderen på Reformkommissionens overvejelser omkring indvandrerkvinder, der ikke er i arbejde.
Hun pegede på, at mens anderledes familiestrukturer og andre forhold er medvirkende til, at mange midaldrende kvinder med indvandrerbaggrund ikke er i arbejde, forholder det sig anderledes med deres døtre.
– De unge kvinder vælter ind på universiteterne og får gode uddannelser. Men deres mødre har ofte helbredsproblemer, er uden uddannelse og taler sproget dårligt. Hvor er de arbejdspladser, der efterspørger dem som arbejdskraft, spurgte Bettina Post, der arbejder som borgerrådgiver i Høje-Taastrup Kommune.
Guleroden er også fremme
Sideløbende med, at regeringen med forslag om lavere dimittendsats og 37 timers arbejdspligt bruger pisken i sine bestræbelser på at øge udbuddet af arbejdskraft, er der også initiativer i reformudkastet, hvor det er guleroden, der skal øge udbuddet.
For eksempel er der forslag om at afskaffe den forhadte gensidige forsørgerpligt for ægtepar, hvor den ene er på pension. Konkret betyder det, at folke-, førtids- eller seniorpensionister ikke længere vil blive modregnet i deres pension, hvis deres ægtefælle har en indtægt over et vist niveau.
Det forslag vækker begejstring i bevægelsen TAAGF, Total Afskaffelse Af Gensidig Forsørgerpligt, der i lang tid har kæmpet en indædt kamp for at få afskaffet den gensidige forsørgerpligt. Reformudspillet er et skrift på vejen, men regeringen fastholder stadig gensidig forsørgerpligt overfor kontanthjælpsmodtagere.
Regeringens udspil indeholder også gulerødder i form af en kontant præmie på 5000 kroner til kontanthjælpsmodtagere, der bliver selvforsørgende, samt en forhøjelse af den skattefri seniorpræmie til dem, der arbejder ud over folkepensionsalderen.
Det er forslag som disse, der skal være med til at sikre fagbevægelsens og venstrefløjens støtte til reformudspillet.
Det samme gælder de store investeringer i uddannelse, forskning og grøn omstilling, som regeringen lægger op til, hvor en del af finansieringen findes ved en højere skat på aktie- og kapitalindkomst.
Regeringens reformudspil er det første i en række udspil, der vil blive lanceret i den kommende tid. I denne uge har regeringen startet forhandlinger med Folketingets andre partier om udspillet med en understregning af, at de ønsker en bred aftale med støtte fra mange partier.
Læs også
Nyuddannede skal betale for forbedringer for andre i dagpengesystemet, og arbejdsløse skal samle cigaretskodder
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.