Skader klimaet
Uganda kriminaliserer støtte fra udlandet
Ny lov om udenlandske interesser og ”fremmedagenter” vil ramme oppositionen, økonomien og danske partnerorganisationer i Uganda, skriver Global Aktion.
|
Af Peter Kenworthy, Global Aktion
Ugandas præsident Yoweri Museveni underskrev den 5. maj 2026 Loven for Beskyttelse af Suverænitet, der gør det strafbart at handle på vegne af udenlandske interesser imod Ugandas egne interesser. Hvis man gør dette, risikerer man at blive idømt op til 20 års fængsel.
Ugandiske statsborgere, der bor i udlandet, klassificeres i loven som ”udlændinge”. Det samme gør internationale organisationer og ”enhver person, institution eller organ, som ministeren[…] erklærer for at være udenlandsk”. Loven kræver, at ”fremmedagenter”, der handler på vegne af udlændinge, skal registreres.
Ifølge lovteksten er det meningen, at loven skal beskytte landets nationale interesser, stabilitet og suverænitet mod udenlandsk indblanding ved at regulere udenlandsk finansiering og indflydelse.
Kan bruges som våben
Loven kan dog også nemt bruges til at undertrykke oppositionspartier og en række andre aktører i landet, ligesom den risikerer at skade Ugandas økonomi.
Den manglende reaktion fra Danmark på udviklingen i Uganda – som har stået på i årtier – er skræmmende.
Morten Nielsen, politik- og kampagnemedarbejder, Global Aktion
Parliament Watch Uganda mener således, at dens ”brede, vagt definerede klausuler[…] kan bruges som våben mod alternative holdninger, uafhængige medier, civilsamfundet og forskningsinstitutioner”. Ugandas centralbankdirektør, Michael Atingi-Ego har udtalt, at loven risikerer at gå ud over udenlandske investeringer i Uganda.
Og oppositionsbevægelsen Forum for Democratic Change havde, inden loven blev vedtaget, kraftigt opfordret til, at man droppede den, samt pointeret det ironiske i, at den ugandiske regering selv er afhængig af støtte fra udlandet.
Vil ramme partnerskaber
Loven har fået en relativt begrænset omtale i de danske medier. Også selvom Uganda er programsamarbejdsland med Danmark, og Danmark giver både bistand til Uganda direkte, samt støtter bilateralt gennem internationale organisationer som FN og EU.
– Den manglende reaktion fra Danmark på udviklingen i Uganda – som har stået på i årtier – er skræmmende. For loven vil i høj grad ramme partnerskaber mellem danske og ugandiske organisationer i landet, som mange danske organisationer samarbejder med, udtaler Morten Nielsen, politik- og kampagnemedarbejder i Global Aktion.
– Men samarbejdet med lande som Uganda handler i vid udstrækning om at pleje danske interesser, herunder ikke mindst at stoppe flygtningestrømme, samt økonomiske interesser, og i mindre grad om civilsamfund, friheds- og menneskerettigheder, tilføjer han.
65 medlemsorganisationer af Civilsamfund i Udvikling oplyser, at de arbejder i eller med Uganda. Dette gør flere af de helt store danske NGO’er, såsom Mellemfolkeligt Samvirke og Folkekirkens Nødhjælp, også.
Masser af penge
I Udenrigsministeriets Danmark-Uganda-strategiske ramme for 2023-2028, kan man læse, at partnerskabet mellem de to lande skal ”understøtte et mere retfærdigt, bæredygtigt og velstående samfund med fokus på økonomisk vækst, grøn omstilling, inklusion, menneskerettigheder samt regional stabilitet”.
Danmarks bilaterale udviklingssamarbejde for perioden 2023-2028 forventes at være på 650 millioner kroner, kan man læse i finansloven for 2026.
Her står der desuden: ”Der lægges i 2026 op til et løft inden for indsatser bl.a. inden for anti-tortur, frie og uafhængige medier og menneskerettighedsforkæmpere”.
Står skidt til med frihed og menneskerettigheder
Det går nemlig ikke ret godt med frihed og menneskerettigheder i Uganda. Freedom House vurderer Uganda til at være ”not free” (ikke fri) i sin årlige undersøgelse og rapport, “Frihed i Verden”, der måler graden af frihedsrettigheder og politisk frihed i verdens lande.
Freedom House konkluderer samtidig, at Musevenis Nationale Modstadsbevægelse (der har regeret Uganda siden 1986, red.) holder fast på magten ved at intimidere og retsforfølge oppositionsledere samt chikanere Ugandas civilsamfund og medier.
I april blev aktivister fra XR Justice Movement Uganda for eksempel først løsladt, efter at have været varetægtsfængslet i ni måneder for fredelige protester mod en kontroversiel rørledning. Aktivisterne mener, forståeligt nok, at civilsamfundets råderum i landet skrumper ind.
Yoweri Museveni har været præsident i landet i over 40 år, og han er i gang med at køre sin søn i stilling til at overtage magten efter ham.
Onsdag den 27. maj klokken 19-22 kan du møde tre unge ledere fra Forum for Democratic Change (FDC) og høre deres perspektiver på fremtiden i Uganda – blandt andet om demokratisering i Uganda er muligt gennem valgsystemet, eller om kampen skal føres på anden vis. Mødet finder sted i Global Aktions lokaler, i Kompagnistræde 32A, 1208 København K.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
23. maj 2026 | 06:46
