Kommentar
Lokalvalget i England, Skotland og Wales blev en katastrofe for det britiske socialdemokrati, Labour, og dets leder, premierminister Keir Starmer.
Partiet mistede 1498 pladser i byrådene i England og sidder tilbage med 1068 pladser. I Wales blev Labour nærmest udraderet ved valget til det lokale parlament Senedd Cymru. Partiet mistede 35 mandater i parlamentet og har i dag ni. I det skotske parlament mistede Labour fire mandater.
Det får nu flere fagforeninger til ikke bare at kræve Keir Starmers afgang, men også at Labour skifter kurs.
– Labour står over for at blive udslettet politisk, fordi partiet ganske enkelt ikke leverer resultater for flertallet af befolkningen, siger Andrea Egan.
Hvis partiet ikke skifter kurs beslutsomt mod arbejderklassen, er det færdigt. Det er forandring eller død. Nu eller aldrig.
Sharon Graham, formand for fagforeningen Unite
Hun er formand for Unison, der er Storbritanniens største fagforening med mere end 1,3 millioner medlemmer, der leverer offentlige tjenester inden for uddannelse, kommunal forvaltning, det offentlige sundhedsvæsen (NHS), politiet og energisektoren. De er ansat i den offentlige, frivillige og private sektor.
– Der vil helt klart ske et skifte i Labour-ledelsen før eller senere. Men det, der virkelig skal ændres, er den grundlæggende tilgang: Kun en Labour-regering, der uden skam sætter arbejdstagernes interesser før de riges, kan få succes, tilføjer Andrea Egan.
Sharon Graham, formand for Unite, der har over 1,2 millioner medlemmer, er heller ikke i tvivl om, at Labour står i problemer til halsen. Unite organiserer blandt andet arbejdere i transportsektoren og industrien.
– Skriften på væggen er tydelig for denne Labour-regering, og det kan blive begyndelsen på enden for selve partiet. Arbejderklassen er blevet svigtet og har afsagt sin dom, vurderer Sharon Graham.
– Vi sidder fast i et manipuleret system, hvor almindelige mennesker altid, altid betaler. Kun grundlæggende, uigenkaldelige forandringer kan vende tidevandet. Hvis partiet ikke skifter kurs beslutsomt mod arbejderklassen, er det færdigt. Det er forandring eller død. Nu eller aldrig, tilføjer hun.
Også Fran Heathcote, formanden PCS, fagforeningen for de offentligt ansatte i administrationen, er hård i sin dom. Hun advarer samtidig mod valgets store vinder, det højreekstreme parti Reform UK.
– Offentligheden har afsagt en knusende dom over Labours tid ved magten indtil nu. Dets manglende evne til at hæve levestandarden i overensstemmelse med de lovede forandringer har kostet dyrt og vil fortsætte med at gøre det, hvis der ikke sker en markant kursændring, siger Fran Heathcote.
– Vi opfordrer regeringen til at genoverveje sin økonomiske strategi og skabe en økonomi, der arbejder i de manges interesse, ikke de fås. Undlader man dette, vil man rulle den røde løber ud for en kvasi-fascistisk regering i 2029, advarer hun.
Nigel Farage og hans parti Reform UK stormede frem i både England, Wales og Skotland. I England er Reform UK nu det største parti målt på antal pladser i byrådene. Her fik Reform UK 1455 pladser i byrådene, hvilket er en fremgang på 1453 pladser. I Skotland kom Reform UK ind i parlamentet med 17 mandater og ligger side om side med Labour. I Wales blev partiet det andetstørste med 34 mandater, hvilket svarer til knap 30 procent af stemmerne.
Fran Heatcote er ikke den eneste, som advarer mod Reform UK. Også fagforeningen for skuespillere og scenekunstnere
Equity, fagforeningen for skuespillere og scenekunstnere advarer om, at Nigel Farage vil få Margaret Thatchers krig mod fagforeningerne i 1980’erne til at “ligne det rene vand”.
En Reform UK-ledet regering ville udgøre en trussel mod fagbevægelsen, sagde Lynda Rooke, forkvinde for Equity, på organisationens årlige konference.
Hun tror, at “al eksisterende kunststøtte næsten helt sikkert vil forsvinde”, og kunst og kultur vil stå højt på Reform UK’s listen over nedskæringer.
– Og lad os være klare: selve fagbevægelsen vil blive udsat for alvorlige angreb. Dette er en eksistentiel trussel, sagde Lynda Rooke til de delegerede i Miners hall i Durham
– Disse vægge er vidne til noget af det. Men det vil være intet i sammenligning med angrebet fra en potentiel højreekstremistisk regering., fortsatte hun og fortalte om medlemmer fra marginaliserede samfund, der allerede nu bliver overfaldet på arbejde og chikaneret sent om aftenen af modige højreekstremistiske bøller.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
