Flere bliver afhængige
Forskere, myndigheder og behandlingssystemer beskriver en udvikling, hvor flere unge får alvorlige problemer med afhængighed, forgiftninger og behandling som følge af indtagelse af opioider. Det gør unge, der indtager opioider, til et voksende sundheds- og socialpolitisk problem.
Tal fra Center for Rusmiddelforskning viser, at 0,8 procent af 1. g-elever på 16 gymnasier havde prøvet illegale opioider, mens 0,1 procent havde brugt dem den seneste måned. Blandt 18-19-årige havde 2 procent prøvet opioider, og blandt 20-29-årige gjaldt det 3,7 procent.
Opioider er en gruppe stoffer, der virker smertestillende og påvirker hjernens belønningssystem. Gruppen omfatter blandt andet:
Morfin: Et stærkt smertestillende opioid, der bruges på hospitaler og i behandling af alvorlige smerter. Kan skabe eufori og høj afhængighed.
Oxycodon: Receptpligtigt opioid mod stærke smerter. Kendt fra blandt andet OxyContin og forbundet med omfattende misbrug og afhængighed.
Fentanyl: Et meget stærkt syntetisk opioid, der bruges medicinsk i små doser. Selv meget små mængder kan føre til overdosis og dødsfald.
Tramadol: Et receptpligtigt smertestillende opioid, som mange unge opfatter som mindre farligt. Kan hurtigt føre til afhængighed og abstinenser.
Heroin: Illegalt opioid fremstillet af morfin. Giver kraftig rus og er forbundet med høj risiko for afhængighed, overdoser og dødsfald.
Stofferne bruges medicinsk til behandling af smerter, men kan samtidig skabe eufori, ro og følelsesmæssig dæmpning. Den samme effekt gør opioider stærkt afhængighedsskabende.
Samtidig er antallet af unge med opioidbrug i rusmiddelbehandling steget markant. Center for Rusmiddelforskning oplyser, at 23 procent af unge indskrevet i rusmiddelbehandling i efteråret 2024 havde brugt opioider i måneden op til indskrivning.
Udviklingen peger på den centrale modsætning i opioidproblemet: Relativt få unge bruger stofferne, men konsekvenserne er langt mere alvorlige end ved mange andre rusmidler. Opioider adskiller sig fra eksempelvis hash og kokain ved den høje risiko for hurtig afhængighed, overdoser, alvorlige forgiftninger og dødsfald.
Selv et relativt begrænset forbrug kan udvikle sig hurtigt, og behandlingssystemet registrerer flere unge med opioidproblemer og flere tilfælde af opioidforgiftning blandt de yngste aldersgrupper.
Opioider skiller sig ud ved høj risiko
Opioider dækker over stoffer som morfin, oxycodon, heroin, fentanyl og tramadol. Stofferne bruges medicinsk som smertestillende, men kan samtidig skabe eufori, ro og følelsesmæssig dæmpning. Den samme effekt gør dem stærkt afhængighedsskabende.
Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2024 beskriver, hvordan opioider virker dæmpende på åndedrættet, og hvordan overdoser kan føre til dødsfald. Risikoen stiger ved samtidig brug af alkohol eller andre sløvende stoffer som benzodiazepiner.
I Ungeprofilen 2024/25 fra Københavns Kommune beskrives opioider som det farligste rusmiddel i Danmark på grund af den høje risiko for afhængighed og dødelige forgiftninger.
Selv om opioider fortsat bruges af relativt få unge, er stofferne involveret i hovedparten af de narkotikarelaterede dødsfald i Danmark. Samtidig viser udviklingen i opioidforgiftninger blandt unge, at problemet også vokser i de yngre aldersgrupper. Landspatientregistret registrerede eksempelvis en stigning i opioidforgiftninger blandt 16-20-årige fra 110 tilfælde i 2022 til 141 i 2023.
Uenige tal, samme tendens
Rockwool Fondens analyse viser, at fire procent af de 15-19-årige har brugt opioider det seneste år. Samtidig viser Sundhedsstyrelsens Voxmeter-undersøgelse blandt 18-25-årige, at fire procent har brugt opioider eller benzodiazepiner uden recept.
Københavns Kommunes Ungeprofil viser, at otte procent af unge har prøvet andre stoffer end hash. Blandt disse havde 21 procent brugt opioider inden for det seneste år, mod 15 procent i 2022.
Center for Rusmiddelforskning peger på, at mange unge opfatter opioider som tramadol og oxycodon som mindre farlige, fordi stofferne også bruges som receptpligtig medicin.
Undersøgelserne peger derfor ikke i forskellige retninger, men beskriver forskellige dele af samme udvikling.
Hvem er de unge, der bruger opioider?
Der findes ikke én typisk opioidbruger blandt unge.
Center for Rusmiddelforskning identificerer både unge med tidlig stofdebut og blandingsmisbrug, socialt stabile, men risikovillige unge samt psykisk belastede unge, der bruger opioider til at håndtere sociale problemer, mistrivsel og hverdagspres.
Rapporten viser samtidig, at opioidbrug ikke længere kun er knyttet til socialt udsatte miljøer. Flere unge i behandling er under uddannelse eller i arbejde og beskriver stabile opvækstvilkår.
En analyse af Rockwool Fondens om stofsituationen i dansk festkultur peger samtidig på, at opioidbrug blandt unge kvinder ligger på niveau med unge mænd, hvilket adskiller sig fra andre typer illegalt stofbrug.
DR’s podcastserier Piger på piller og Piller fra helvede illustrerer samme mønster. Her beskriver unge kvinder et skjult opioidmisbrug forbundet med mistrivsel og præstationspres, mens mænd fortæller om et forbrug, der begynder som rekreativt stofbrug og gradvist udvikler sig til afhængighed.
Opioider: Brug versus misbrug
Brug af opioider: Brug af opioider kan både være medicinsk og illegalt. Det dækker over personer, der bruger opioider som smertestillende medicin eller som rusmiddel, uden nødvendigvis at være afhængige.
Misbrug af opioider: Opioidmisbrug opstår, når brugen bliver skadelig eller ukontrolleret. Det kan føre til afhængighed, abstinenser, overdoser og sociale eller psykiske problemer.
Unge og opioider: Sociale medier og kiosker ændrer adgangen
Adgangen til opioider er blevet både mere digital og mindre synlig.
Center for Rusmiddelforskning beskriver, hvordan unge fortsat introduceres til opioider gennem venner og sociale miljøer, men samtidig får adgang via recepter, sociale medier, internettet og i nogle tilfælde kiosker.
Udviklingen dokumenteres også i rapporten Stoffer i feedet, som identificerede 1341 profiler på Snapchat, TikTok og Reddit med tegn på stofsalg. Rapporten beskriver, hvordan sælgere annoncerer med priser, levering og kontaktmuligheder på en måde, der minder om almindelige webshops.
Emojis: Små digitale symboler og ikoner, der bruges i beskeder og opslag til at udtrykke følelser, stemninger eller skjulte betydninger.
Eksempler på emojis: 😊🌟🫶👀
Hashtags: Ord eller korte sætninger med #-tegn foran, som bruges til at samle og gøre indhold søgbart på sociale medier.
Eksempler på hashtags: #arbejderen #communism #karlmarx
Humor og jokes: Indhold, hvor et emne fremstilles ironisk, sjovt og socialt. Dette bruges blandt andet til at fremstille rusmidler som ufarlige, sjove og socialt acceptable blandt unge.
Influencer: Person med mange følgere på sociale medier, som påvirker andres holdninger, forbrug eller adfærd gennem opslag, videoer og personligt indhold.
Memes: Humoristiske og/eller ironiske billeder eller videoer, der deles hurtigt på sociale medier og bruges til jokes. Disse bruges blandt andet også til at fremstille rusmidler som sjove og ufarlige.
Snapchat: Besked- og social medie-app, hvor billeder, videoer og beskeder ofte forsvinder automatisk efter kort tid. Bruges især af unge til privat kommunikation.
TikTok: Social medie-platform med korte videoer, hvor indhold spredes hurtigt gennem algoritmer og trends.
Trends: Populære videoer, lyde eller udfordringer, som mange kopierer og deler videre på platforme som TikTok og Snapchat.
Rapporten viser samtidig, at salg på sociale medier ofte præsenteres gennem emojis, hashtags, videoer og indhold, der ligner almindelig ungdomskultur. Det gør grænsen mellem social interaktion og narkohandel langt mindre tydelig.
Konsekvensen er, at afstanden mellem nysgerrighed og køb er blevet markant kortere. Hvor adgang tidligere krævede kontakt til et fysisk miljø, kan opioider nu opsøges direkte fra mobilen.
Normalisering gør stofferne sværere at gennemskue
Digitale platforme ændrer ikke kun adgangen til stoffer. Disse ændrer også unges opfattelse af risiko.
Center for Rusmiddelforskning beskriver, hvordan mange unge opfatter opioider som mindre farlige end andre illegale stoffer, fordi de også bruges som medicin.
Samtidig peger rapporten Stoffer i feedet på, at sociale medier normaliserer stoffer ved at integrere salg og brug i almindeligt digitalt indhold. Rapporten beskriver, hvordan humor, trends, emojis, memes og korte videoer bruges til at præsentere stoffer i et sprog og en æstetik, der ligner almindelig ungdoms- og influencerkultur.
Dette gør stofferne mindre synlige som et alvorligt problem og svækker unges risikoforståelse.
Konsekvenserne rammer hurtigt
Flere unge beskriver, hvordan opioidbrug hurtigt udvikler sig til afhængighed.
Center for Rusmiddelforskning dokumenterer, hvordan abstinenser, psykisk mistrivsel, gæld og sociale problemer fastholder unge i brugen. Flere fortæller også om salg af stoffer for at finansiere eget forbrug.
Mange søger ikke hjælp tidligt, fordi opioiderne i begyndelsen opleves som en løsning på angst, stress eller følelsesmæssigt pres. Flere unge fortæller samtidig, at de har svært ved at spejle sig i behandlingssystemer, der traditionelt er indrettet til ældre stofbrugere.
Dette betyder, at mange først kommer i behandling, når afhængigheden er blevet alvorlig.
Et ungdomsliv præget af flere belastninger
Ungeprofilen fra København viser samtidig et ungdomsliv præget af mistrivsel, søvnproblemer og højt forbrug af nikotin og alkohol.
62 procent af de unge sover mindre end otte timer om natten, mens 42 procent oplever, at de bruger for meget tid på mobiltelefon, tablet eller computer. Samtidig bruger 15 procent nikotinposer eller snus, og 38 procent drikker alkohol mindst én gang om ugen.
Brug af opioider opstår derfor sjældent isoleret. For nogle unge bliver stofferne en måde at håndtere stress, angst eller præstationspres på, mens andre indgår i et bredere mønster af rusmiddelbrug og psykisk belastning.
Unge og opioider medfører store konsekvenser
Danmark står ikke i en opioidkrise blandt unge som i USA. (I 2023 døde over 550 teenagere i USA af en opioidoverdosering, red.)
Problemet er mindre i omfang, men udviklingen viser, at konsekvenserne kan være alvorlige, længe før brugen bliver udbredt.
Opioider kombinerer høj afhængighedsrisiko med digital tilgængelighed, lav risikoforståelse og en brugergruppe, der rækker langt bredere end traditionelle stofmiljøer.
Det afgørende er derfor ikke kun, hvor mange unge der bruger opioider. Det afgørende er, hvor hurtigt stofferne kan ødelægge et ungdomsliv.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
