Nyhedskommentar
Novo siger, de er i krise, hvad gør de så?
Intet tyder på, at Novo er i krise. Men det er korrekt, at selskabets aktiekurs er faldet. Ikke fordi der tjenes mindre, men aktionærerne tror ikke så meget på fremtidige overskud, som de gjorde tidligere. Det er altså aktionærernes spådomsevner, der er i krise, ikke selskabet, skriver Frank Aaen i denne blog.
|
Jeg deltog som repræsentant for Kritiske Aktionærer i Novos generalforsamling den 26. marts 2026.
Generalforsamlingen blev holdt i krisens tegn.
Meget mærkeligt. Det regnskab, der blev præsenteret for året 2025, viste igen rekord.
Salget af medicin var på langt over 300 milliarder kroner – for femte år i træk i stigning.
Tilsvarende er overskuddet steget til ny rekord, over 100 milliarder kroner efter skat, mere end dobbelt så stort som i 2021.
Intet der tyder på krise.
Men det er korrekt, at selskabets aktiekurs er faldet. Ikke fordi der tjenes mindre, men aktionærerne tror ikke så meget på fremtidige overskud, som de gjorde tidligere.
Det er altså aktionærernes spådomsevner, der er i krise, ikke selskabet.
Udbetalte over halvdelen i udbytte
For at trøste aktionærerne udbetalte man sidste år, som der stolt står i regnskabet, 50,7 procent af overskuddet i udbytte.
Igen en rekord, den højeste andel i fem år: 53 milliarder kroner.
En linje de vil fortsætte i 2026.
Hvorfor gjorde man det? Og hvorfor fortsætte med så store udbytter når man siger, selskabet er i krise?
Novo har ikke brug for glade aktionærer, de bidrager ikke med noget. De har ikke engang indflydelse på ledelsen af selskabet.
Novo-fonden har magten
Magten er hos Novo-fonden, som vi så sidste år, da ledelsen blev skiftet ud af fonden uden at spørge andre.
Fonden ejer med masser af kapital, hvis Novo skulle få brug for et kapitalindskud.
Novo skal ikke ud at spørge på finansmarkedet.
Der er ingen grund til, at selskabet styres ud fra, hvad aktionærerne gerne vil have. Selskabet skal ikke ledes ud fra, hvad børsen synes om selskabet.
For at trøste aktionærerne udbetalte Novo sidste år 50,7 procent af overskuddet i udbytte. Hvorfor gjorde man det? Novo har ikke brug for glade aktionærer, de bidrager ikke med noget.
Skal man pege på en mulig krise for selskabet, er det den konkurrence, selskabet særligt møder fra den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly. Den konkurrence skal ikke vindes på børsen.
Det, selskabet har brug for, er at udvikle nye og gode produkter og sælge dem billigst muligt i stedet for at tjene penge, der kan uddeles til aktionærerne.
Hvorfor fokuserer ledelsen ikke på det, der bør være det vigtigste, gode lægemidler til dem, der har brug for dem, og som kan købes til en rimelig pris?
Sådan var idealet, da selskabets rødder blev stiftet på produktion af insulin. Ingen skulle tjene på at sælge insulin. Vend tilbage til de idealer!
Den nyindsatte bestyrelsesformand svarede uden nærmere argumentation, at det var markedet, der havde gjort selskabet stort.
Novos CO2-udledning og faglige blokader
Som aktionær tog vi som tidligere år et andet emne op, CO2-udledningen.
Men selskabets CO2-udledning fortsætter med at stige. Selskabets mål er at nedbringe den samlede udledning, men den stiger, nu for tredje år i træk, i 2025, 19 procent mere end i 2024, helt i modstrid med selskabets målsætning.
For at ændre denne udvikling kan en del af overskuddet bruges på klimaet i stedet for at sende milliarder til aktionærerne. Vi tog også fat i de mange skandaler, der er på Novos byggepladser på grund af dårlige arbejdsforhold.
På forrige års generalforsamling stillede vi forslag om, at Novo altid skulle kræve, af de entreprenører, der fik byggekontrakter, skulle indgå overenskomst med de relevante fagforeninger.
Det blev afvist.
Derfor skulle der så sent i marts måned en blokade til, før der blev tegnet overenskomst, en blokade Enhedslisten lokalt bakkede op om og deltog aktivt i.
Og selv om der bliver tegnet overenskomst, kan fagforeningerne fortsat ikke få adgang til byggepladserne for at kontrollere, om aftalen bliver overholdt.
Det er flovt, at en virksomhed som Novo gang på gang skal i aviserne på grund af dårlige forhold på selskabets arbejdspladser.
Massefyringer
I den forbindelse rejste vi spørgsmålet om de massefyringer, Novo har gennemført.
Det er muligt, at der var brug for tilpasning af arbejdsstyrken på nogle områder, men en virksomhed med så store overskud og så stor naturlig personaleudskiftning kunne denne tilpasning være sket med meget større hensyn til de ansatte, for eksempel gradvist i takt med at ansatte kunne flyttes til nye jobfunktioner.
Men fyringer skulle åbenbart ske så dramatisk, som det skete, sikkert for at vise over for finansmarkedet, at nu skulle der ske noget.
Også her er det hensynet til aktionærerne, der helt unødvendigt styrede virksomhedens adfærd.
Mon ikke denne del af indlægget var årsag til, at vi fik en del klapsalver.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. april 2026 | 12:15
