Kronik
Chile: To uger nåede Chile nye præsident at sidde på posten, før de første protester brød ud mod den højreekstreme José Antonio Kast.
Den 26. marts demonstrerede tusindvis i 15 byer imod regeringens beslutning om at trække næsten 50 miljølove tilbage, som ellers var indført af den forrige regering. Få dage efter demonstrerede studerende imod regeringens dekret om at skære tre procent på alle uddannelser og begrænse gratis adgang på universiteterne til dem, der er under 30 år.
Endelig har Kast-regeringen fjernet statsstøtte til brændstof for at bringe priserne på niveau med de internationale priser på råolie.
Nedskæringerne har medført, at støtten til José Antonio Kast, Chiles mest højreorienterede præsident siden Pinochets militærdiktatur, er faldet fra 57 procent ved valget i november 2025 til 47 procent. Samtidig er utilfredsheden med Kast vokset fra 34 procent til 49 procent.
Cuba: To medlemmer af USA’s Kongres har gennemført et officielt fem-dages besøg i Cuba, hvor de blandt andet mødte den cubanske præsident Miguel Díaz-Canel og så konsekvenserne af USA’s 66 år lange blokade mod landet.
Siden 3. januar har USA’s præsident Donald Trump indført en total olieblokade af Cuba. Det første skib, som anløb Cuba med olie siden den 3. januar 2026, var en russisk olietanker, som nåede Cuba lige før påske.
Pramila Jayapal og Jonathan Jackson opfordrer efter besøget USA til øjeblikkeligt at hæve USA’s blokade.
Palæstina: Miljøorganisationen Greenpeace har meddelt, at dets skib Arctic Sunrise vil ledsage den internationale Sumud- flotille, der sætter kurs mod Gaza den 12. april fra Barcelona. Arctic Sunrise vil yde maritim, teknisk bistand og operationel støtte til flotillen på vej over Middelhavet til Gaza.
– I denne tid med eskalerende konflikt, udløst af USA’s og Israels militær, som har spredt en spiral af ødelæggelse og lidelse i hele Mellemøsten, er det en ære at imødekomme opfordringen om at slutte os til Sumud-flotillen med vores Arctic Sunrise, siger Eva Saldaña, direktør for Greenpeace Spanien.
Flotillen med flere end 80 fartøjer med over 1000 mennesker ombord vil udfordre Israels blokade af Gaza med nødhjælp til palæstinenserne.
Spanien: Den spanske nationale solidaritetsbevægelse med Cuba (MESC) har indkaldt til demonstration i Madrid imod USA’s blokade af Cuba den 19. april.
Demonstrationen starter klokken 12 ved Atocha-rundkørslen i Madrid og slutter på Plaza de la Provincia med deltagelse af 69 solidaritetsforeninger.
Demonstrationen er en del af kampagnen “Mod den amerikanske blokade, energi til Cuba”, der løber indtil den 30. april og fordømmer skærpelsen af USA’s økonomiske og oliebaserede blokade mod den caribiske ø.
Demonstrationen finder sted på 65-årsdagen for Cubas sejr over USA’s forsøg på at invadere Cuba. USA forsøgte den 17. april 1961 at invadere Cuba ved at landsætte omkring 1500 eksilcubanere i Svinebugten. De 1500 eksilcubanere var trænet og udrustet af USA’s efterretningstjeneste CIA.
Vietnam: Det vietnamesiske parlament har enstemmigt valgt To Lam til landets præsident for de næste fem år. To Lam, der også er formand for Vietnams Kommunistiske Parti, blev midlertidigt præsident i 2024, da den daværende præsident Vo Van Thuong gik af.
Ved sin tiltrædelse sagde To Lam, at han vil arbejde for en hurtig, men bæredygtig udvikling, forbedre befolkningens livskvalitet markant, så de kan nyde godt af fremskridtet. Desuden vil han fremme, at Vietnam yder et større bidrag til fred, stabilitet og udvikling i hele regionen og verden.
Afrika: FN’s Generalforsamling har den 26. marts vedtaget en resolution, der fordømmer slavehandlen. Resolutionen betegner den transatlantiske slavehandel og det racebaserede slaveri af afrikanere som den “alvorligste forbrydelse mod menneskeheden”.
123 lande stemte for, USA, Argentina og Israel stemte imod, mens hele 52 lande undlod at stemme. Heriblandt var en række tidligere kolonimagter inklusive Storbritannien, en række EU-lande heriblandt Danmark.
Resolutionen sætter erstatning i centrum og fastslår, at det både er nødvendigt og på høje tide at tage fat på de historiske uretfærdigheder begået mod afrikanere og mennesker af afrikansk afstamning.
Imellem 1514 og 1866 blev mindst 12,5 millioner mennesker sendt ud fra den vestafrikanske kyst til en brutal slavetilværelse i blandt andet USA og Caribien. Omkring 1,8 millioner døde under transporten.
Ungarn: Søndag går Ungarn til valg for at vælge 199 medlemmer af landets parlament. Partiet Fidesz’ leder Victor Orbán, der har siddet 16 år som ungarns statsminister, udfordres af Peter Magyar fra Tisza Partiet.
Valget følges med spænding i EU, der håber, at Orbán taber valget. Victor Orbán har trodset EU-kommissionen og flertallet af EU-lande ved at bruge sin traktatfæstede vetoret i EU, når det gælder optagelsen af Ukraine i EU og fælles lån til indkøb af våben til Ukraine. Victor Orbán har også været en åbenlys kritiker af EU’s sanktioner mod Rusland.
Peter Magyar, der tidligere var allieret med Victor Orbán, vil genopbygge tilliden til EU og NATO og forpligter sig til at indføre euroen i 2030. Magyar har en plads i EU-parlamentet, men hverken han eller Tisza Partiet er repræsenteret i Ungarns parlament.
I alt 12 partier stiller op til valget på søndag, heriblandt er også landets kommunistiske parti Ungarns Arbejderparti.
Iran: 24 timer før USA og Iran indgik en to ugers våbenhvile, blev en Rafi-Nia Synagogen i den iranske hovedstad Teheran lagt i ruiner under et israelsk-amerikansk luftangreb. Synagogen blev ødelagt, da en tilstødende boligblok blev bombet i den centrale del af Teheran.
Jødedommen, kristendommen og zarathustrisme er alle anerkendt af Irans forfatning og har ret til at praktisere deres tro med visse begrænsninger.
Israel: Som det eneste land i nyere tid har Israel udvidet brugen af dødsstraf. Den 30 marts vedtog et flertal af det israelske parlament en lov om dødsstraf for terrorister. 62 stemte for loven, mens 48 stemte imod.
Loven foreskriver dødsstraf ved hængning for lovovertrædelser, der klassificeres som “terrorrelaterede”. Den er formuleret således, at den kun gælder for palæstinensere. Den nye lov kræver også, at dommen skal fuldbyrdes inden for 90 dage efter den endelige afgørelse.
Loven er blevet kritiseret af en række muslimske lande, FN-eksperter, menneskeretsgrupper med flere. Blandt kritikerne er udenrigsministrene fra Australien, New Zealand, Italien, Frankrig, Tyskland og Storbritannien.
Frankrig: Frankrigs præsident Emmanuel Macron inviterede personligt Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa til at deltage i det kommende G7-topmøde, der skal afholdes i den franske by Evian til juni. Invitationen blev overrakt på G20-topmødet, der blev afholdt i Sydafrika i november sidste år.
Men nu har Macron trukket invitationen tilbage efter pres fra USA’s præsident Donald Trump. USA’s præsident deltog ikke i G20-topmødet, men boykottede topmødet.
– Vi har erfaret, at Frankrig på grund af vedvarende pres har været nødt til at trække sin invitation til Sydafrika til at deltage i G7-mødet tilbage, fortalte Vincent Magwenya, talsmand for Ramaphosa, og tilføjede:
– Vi har fået at vide, at amerikanerne truede med at boykotte G7, hvis Sydafrika blev inviteret.
USA har forsøgt at isolere Sydafrika diplomatisk, siden landet i slutningen af december 2023 indbragte USA’s allierede, Israel, for Den Internationale Domstol (ICJ) for folkemord i Gaza.
G7 består af USA, Canada, Frankrig, Storbritannien, Italien, Tyskland og Japan. Desuden deltager EU-kommissionen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
