Kommunal velfærd under pres
Med andre ord ikke nogen grund til at spilde sin stemme på Scavenius; hun tilbyder intet, som man ikke kan finde i Ø.
Log ind for at svarePå tirsdag kan du sætte kryds ved Theresa Scavenius til folketingsvalget, hvis du bor i kommunerne København, Dragør, Tårnby eller Frederiksberg.
Hun er kendt for sin stædige modstand mod de tre militærbaser, som Folketinget i juni måned sidste år gav USA lov til at oprette i Danmark.
Hun er ligeledes kendt for sin vedholdenhed i forhold til at holde fast i demokratiske rettigheder og åbenhed i Folketinget.
Theresa Scavenius er i dag løsgænger i Folketinget. Det lykkedes ikke hendes parti Grønne Demokrater at samle de tilstrækkelige vælgererklæringer til at kunne stille op til valget.
Derfor opstiller hun som løsgænger i Københavns Storkreds.
Men hvad står hun for?
Arbejderen har spurgt Theresa Scavenius om, hvordan hun ser på seks temaer, der optager rigtig mange på venstrefløjen.
Hvad tænker du om USA-baser i Danmark?
Jeg ser ikke noget behov for, at Danmark skal lægge territorium til amerikanske baser. Og slet ikke på de betingelser som Folketinget har accepteret – særligt de vide beføjelser, som USA’s soldater med aftalen får over for den danske befolkning. Baseaftalen og den medfølgende lovgivning giver amerikanske soldater vide magtbeføjelser til eksempelvis at tilbageholde demonstranter eller endda skyde mod civile, hvis amerikanske soldater vurderer, at de udgør en sikkerhedsrisiko.
I øjeblikket igangsætter og eskalerer USA med præsident Trump i Det Hvide Hus konflikter og krige mange steder i verden. USA’s politiske linje er ikke i overensstemmelse med den danske udenrigspolitik eller danske interesser. Det er alvorligt. For USA kan fra sine baser i Danmark føre angrebskrige, som Danmark er imod. Vi mister simpelthen kontrollen over, hvad store dele af Danmark kan blive brugt til af USA.
Derfor vil jeg fortsat forfølge baseaftalen både politisk og via domstolene.
Hele tilblivelsen af baseaftalen og lovgivningen bag siger noget om tilstanden af vores demokrati. Langt størstedelen af partierne i Folketinget mangler politisk vilje og mod til at forholde sig til de politiske og juridiske problemer, der er ved baseaftalen.
Det store flertal i Folketinget forholder sig ikke til de helt grundlæggende problemer i baseaftalen. Partierne har på forhånd fastlåst sig og sat aftalen på skinner – uden at være kritiske over for de retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgerne i Danmark.
Skal Danmark øge sin militære oprustning?
Vores udenrigspolitik skal ikke baseres på våben og militær indgriben, men på diplomati, fredelig sameksistens, samhandel, samtale og kulturel udveksling.
Vi skal understøtte en international retsorden, hvor vi løser konflikter via FN, hvor vi finder langtidsholdbare politiske løsninger fremfor at afgøre konflikter på slagmarken. Så længe vi har NATO, er der ikke grund til, at Danmark stiller sig selv i fronten af et våbenkapløb.
Jeg er ikke en del af forsvarsforliget eller de løbende oprustningsaftaler. Vi skal kunne forsvare Danmark. Men vi skal passe på ikke, ligesom i USA, at danne et krigsministerium i stedet for et forsvarsministerium. Bestilling og planer om angrebsmissiler er et eksempel på, at vi går i den forkerte og eskalerende retning.
Jeg er imod regeringens hovedløse panikoprustning.
Vi skal også have en debat af, hvad det er for en type oprustning, der foregår i øjeblikket. Det handler jo ikke kun om forsvaret af Danmark. Det handler også om at styrke forsvarsindustriens konkurrenceevne og støtte industrien, så den kan eksportere flere våben. Det bør debatteres langt mere åbent, hvordan partierne har tænkt sig at finansiere de milliardstore våbenindkøb.
Samtidig bliver der slækket på de regler, der hidtil har reguleret, hvilke våben der må eksporteres og bruges i krig. Det er værd at minde os selv om, hvorfor vi har haft regler, der beskytter civile, når regeringer bekriger hinanden. Det er regler som forbud mod at bruge klyngebomber og andre våben, der forvolder særlig skade og ikke skelner mellem soldater og civile.
I det hele taget bliver love og regler, der skal sikre, at våben ikke bliver brugt til begå menneskeretskrænkelser og folkedrab, siddet overhørige.
Hvad er din holdning til NATO?
NATO er en vigtig forsvarsalliance, som vi skal gøre alt for at bevare – ellers bliver Danmark for sårbart. NATO er en central del af Danmarks sikkerhedsstruktur og bidrager til at afskrække eventuelle fjender.
Men samtidig er NATO amerikansk domineret. Det har gjort det svært for Danmark at træffe selvstændige udenrigspolitiske beslutninger uden om USA.
Hvad tænker du om Palæstinas befrielseskamp?
Palæstina skal anerkendes, og palæstinenserne skal have mulighed for at have deres egen stat.
Den danske stat og danske virksomheder har direkte eller indirekte bidraget til Israels folkemord og menneskeretskrænkelser i Gaza og på Vestbredden via økonomiske og politiske aftaler. Vi har et medansvar, som vi stadig forsøger at tysse ned. Danmark skal indføre økonomiske sanktioner og sætte en stopper for våbeneksport til Israel.
Hvad er din holdning til EU?
EU er en af de vigtigste institutioner, der blev grundlagt efter Anden Verdenskrig. EU har siden da bidraget til fredelig sameksistens mellem Tyskland og Frankrig.
Helt grundlæggende beskytter EU’s regulering borgernes interesser.
Men når det er sagt, så er jeg uenig i meget af den konkrete politik, der bliver vedtaget i EU. I øjeblikket er EU alt for neoliberalt og konkurrenceorienteret. Især EU-kommissionen går i øjeblikket i front med deregulering og arbejder i stedet for hastelovgivning, der tilgodeser erhvervslivets interesser – især kemiindustrien, forsvarsindustrien, bilindustrien og de store olie- og gasfirmaers interesser.
EU er en vigtig institution – men jeg er kritisk over for den politiske linje i EU. Der sker en højredrejning i EU, hvor klima og miljø bliver smidt under bussen.
Skal pensionsalderen sættes op eller ned?
Pensionsalderen skal følge med den stigende gennemsnitlige levealder. Så hvis levealderen stiger, bør pensionen også stige.
Men hvis man er syg og nedslidt, skal man have mulighed for at trække sig tilbage.
Herudover skal alle have mulighed for at trække sig tidligere tilbage mod eksempelvis kun at få udbetalt 60 eller 80 procent af folkepensionen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
