Læserbrev
Der er ingen grund til at lade som om, vi er chokerede.
USA har altid ført en aggressiv, imperialistisk udenrigspolitik. Fra Latinamerika og Asien til Afrika og Mellemøsten, fra kup til krig, fra sanktioner til militærbaser. Det er der hverken noget nyt eller overraskende i. Det nye er, at man nu ikke længere lægger skjul på intentionen bag. Og måske de nye toner med åbne kort har rykket grænserne for, hvad vi som danskere egentlig synes er okay, også lige det lille “hov”, når aggressiviteten rettes mod såkaldte allierede.
Når en stormagt truer Grønland militært, når de taler om mennesker og territorier som handelsvarer, og når de forstår folkeretten, som arbejdsgivere forstår overenskomster, så går vi fra diplomati til rå bøllemagt. Og magtsprog skal ikke belønnes med adgang til dansk jord.
Aftalen giver USA ret til at operere militært fra Danmark, men giver den danske arbejder lige præcis ingenting.
Den såkaldte baseaftale, der åbner op for USA-baser i Danmark, blev ved vedtagelsen i Folketinget solgt som sikkerhed. I virkeligheden er den en ensidig indrømmelse, hvor Danmark afgiver suverænitet uden garanti for hverken sikkerhed, demokrati eller ordnede forhold.
I stedet kan det vise sig, at vi fuldstændig ukritisk har åbnet døren og inviteret fjenden ind. Aftalen giver USA ret til at operere militært fra Danmark, men giver den danske arbejder lige præcis ingenting.
I aftalen er der ingen krav om danske arbejdspladser og slet ingen krav om overenskomster. Tværtimod ved vi fra lignende aftaler med andre lande, at amerikanske baser betyder lukkede områder, amerikanske leverandører, amerikansk arbejdskraft og et bevidst fravalg af fagbevægelsen. Det kan næppe betegnes som samarbejde på danske vilkår.
Politikerne forsøger at bilde os ind, at vi ikke har noget valg. At vi er afhængige af vores fætre på den anden side af søen, og at vi må bøje nakken, fordi USA er “vores vigtigste allierede”. Men er de nu også det?
For hvis afhængighed betyder, at vi accepterer trusler mod rigsfællesskabet, er det så sikkerhedspolitik, eller er det underkastelse?
Danmark har altid sagt, at vores udenrigspolitik bygger på folkeret, respekt og multilateralt samarbejde. Hvis det skal være mere end flotte ord i en nytårstale, må konsekvensen være klar:
Baseaftalen skal opsiges.
Ikke fordi USA er blevet aggressiv. Det har de altid været. Men fordi aggressiviteten nu også rammer os, deres “venner”. Og man må sige, at det efterhånden har udviklet sig til et temmelig giftigt venskab.
For man truer ikke sine venner. Dem respekterer man.
Fagbevægelsen har en pligt her. Når suverænitet, arbejdsvilkår og demokratisk kontrol sættes på spil, er tavshed ikke neutralitet, men stiltiende accept. Og den regning ender altid hos arbejderne.
Danmark skylder ikke USA adgang til vores territorium. Vi skylder til gengæld hinanden at sige fra.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
