Den 1. februar trådte den første del af den omfattende beskæftigelsesreform i kraft. Det betyder blandt andet, at ressourceforløb, revalidering og jobrotation nu er afskaffet. Fremover kan disse indsatser ikke længere tilbydes nye arbejdsløse. Væk er også puljen til uddannelsesløft samt kommunernes pligt til at sikre unge arbejdsløse uden uddannelse en læse-, skrive- og regnetest med det formål at opfange for eksempel ordblindhed og kunne sikre den rigtige støtte.
Denne første etape af reformen afskaffer også kravet til kommunerne om, at beskæftigelsesindsatsen skal være samlet i et lokalt jobcenter. Nu kan hver enkelt kommune selv beslutte, hvordan indsatsen skal tilrettelægges.
Den 9. april 2025 præsenterede SVM-regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale og Liberal Alliance en aftale om et nyt beskæftigelsessystem. Hovedpunkter i aftalen er:
- Krav om at beskæftigelsesindsatsen skal organiseres gennem jobcentre afskaffes. Kommunerne får frie hænder til at tilrettelægge indsatsen efter lokale forhold.
- Fremadrettet skal der spares 2,7 milliarder kroner årligt på beskæftigelsesområdet. Nedskæringerne rammer blandt andet vejledning, opkvalificering og mentorordninger.
- Antallet af målgrupper i beskæftigelsessystemet beskæres fra 13 til fem. Blandt andet afskaffes revalidering, ressourceforløb, jobafklaring og jobrotation.
- Samlet set skal der holdes cirka 500.000 færre samtaler i kommuner og a-kasser.
- 70.000 sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal ikke længere til samtaler hos kommunen.
- Ni ud af ti sanktioner forventes at bortfalde for udsatte arbejdsløse.
- En tre-årig forsøgsordning giver udvalgte dagpengemodtagere mulighed for at lade a-kassen stå for kontakten til dem i de første fire måneders arbejdsløshed.
- En anden tre-årig forsøgsordning giver udvalgte dagpengemodtagere frit valg til et kontaktforløb hos enten kommunen, a-kassen eller en privat aktør i de første fire måneders arbejdsløshedshed.
- Kilde: Mere værdighed, større frihed og færre regler
Over hele landet er kommunerne lige nu midt i en omfattende omlægning af beskæftigelsesindsatsen. Det er meget forskelligt, hvor langt den proces er, og hvordan den foregår i de forskellige kommuner.
Samtidig med omorganisering og nytænkning står kommunerne over for et voldsomt sparekrav på beskæftigelsesområdet. 2,7 milliarder kroner kræver regeringen sparet i forbindelse med indfasningen af beskæftigelsesreformen frem mod 2030.
Oprindelig lød sparekravet på tre milliarder kroner, hvilket forventedes at betyde en nedskæring på 3500 fuldtidsansatte på beskæftigelsesområdet i landets kommuner. Selvom sparekravet endte med at blive reduceret med 300 millioner kroner, er der altså lagt op til en massiv nedskæring på tusindvis af ansatte.
Mange jobcentre landet over har allerede været igennem store sparerunder, hvor ansatte er blevet fyret, mens andre står over for fyringer og nedskæringer i de kommende måneder.
I Odense får 50 en fyreseddel
I Odense Kommune er første del af beskæftigelsesreformen ved at blive foldet ud, fortæller socialrådgiver Tenna Elkrog, der er ansat i kommunens beskæftigelsesforvaltning.
– Første træk har været at dele vores teams op, så de bliver større og har mere fokus på at arbejde tværfagligt. Derudover er tilgangen til ressourceforløb stoppet, og ordningen bliver faset ud over de kommende tre år. Det næste er en sparerunde, hvor der er varslet fyringer til marts, fortæller Tenna Elkrog.
– Det er endt med, at 50 medarbejdere skal fyres, efter at ledelsen har arbejder på, at størstedelen af nedskæringen i antallet af ansatte hentes ved naturlig afgang (ved ikke at genbesætte ubesatte stillinger – red.), tilføjer hun.
Odense Kommune har nedlagt jobcentret. Nu er det Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, der står for beskæftigelsesindsatsen. Der er lagt op til, at sociale indsatser skal tænkes mere ind i beskæftigelsesindsatsen, og at der skal samarbejdes mere med sundhedssektoren. Udsigten til større tværfaglighed glæder Tenna Elkrog.
– Det ser vi frem til. Det kan blive rigtig godt i forhold til udsatte borgere. Men nedskæringerne skaber utryghed og fylder en del blandt kollegaerne, konstaterer hun.
Aarhus nedlægger 52 stillinger
Aarhus Kommune skal som konsekvens af beskæftigelsesreformen spare 57 millioner kroner på beskæftigelsesområdet i år. Beløbet stiger til omkring 150 millioner kroner frem mod 2030.
– Der skal nedlægges 52 fuldtidsstillinger i 2026, men det er lykkedes at nedbringe dette til 19 egentlige fyringer. Det har blandt andet kunnet lade sig gøre via frivillige fratrædelsesaftaler, interne omrokeringer, og ved at stillinger ikke er blevet genbesat i de seneste måneder, siger socialrådgiver Mette Krogh, der er ansat i Job Aarhus, som er det nye navn for kommunens beskæftigelsesindsats.
– Sammen med at der skal spares 150 millioner kroner på socialområdet, fylder det meget lige nu. Men generelt er kollegaerne gode til at være i det her. Vi har jo stået i det siden 2022, hvor statsministeren erklærede, at jobcentrene skulle lukke, tilføjer hun.
I Aarhus er der en fælles magistrat for socialområdet og beskæftigelsesområdet. Det er altså den samme magistrat, der lige nu skal tackle både store nedskæringer på beskæftigelsesområdet og på socialområdet.
Forvaltningens vurdering er, at det ikke kræver de store implementeringsinitiativer at imødekomme ændringerne i den første del af beskæftigelsesreformen. Men man er i fuld gang med at gentænke hele Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse.
– Vi har været i gang med en massiv dataindsamling, og der har været afholdt stormøder for medarbejdere, tillidsvalgte og ledere samt nedsat arbejdsgrupper med videre for at diskutere, hvordan vi kan organisere indsatsen anderledes, forklarer Mette Krogh, der har oplevet en god og gennemsigtig proces, hvor der er blevet lyttet til de ansatte.
Der bliver arbejdet både med en ny organisering af beskæftigelsesområdet samt en plan for at bringe økonomisk balance på socialområdet. Det sidste vil indebære et lavere serviceniveau på dele af socialområdet og lukning af tilbud eller indsatser, oplyser rådmanden i en pressemeddelelse. Nedskæringerne kommer i forlængelse af de seneste års store omprioriteringer og besparelser på socialområdet.
– Der er ingen tvivl om, at vi ser ind i en svær opgave, for mange af de oplagte effektiviseringer er allerede fundet. Mit fokus er at sikre, at der er penge til den kernevelfærd, aarhusianerne har brug for og ret til. Men der vil være andre opgaver, vi ikke længere kan løse. Ting, vi ikke længere kan tilbyde, siger Michael Christensen (LA), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse.
Den nye rådmand får forvaltningens omstillingsplan til godkendelse efter vinterferien. Derefter skal der være drøftelser mellem partierne og en behandling i byrådet den 18. februar, hvorefter planen sendes i høring. Høringsperioden forventes at løbe fra sidst i februar til engang i marts.
Sparerunder i andre kommuner
Kommuner over resten af landet har også været gennem fyringsrunder eller står over for at skulle i gang med nedskæringer på beskæftigelsesområdet.
I Holstebro Kommune fik 11 ansatte et fyringsvarsel den 2. februar. Derudover er der 12 ledige stillinger, som bliver nedlagt. Kommunen skal samlet set spare 27 millioner kroner på beskæftigelsesindsatsen frem mod 2030. Den første runde, som netop er gennemført, sparer otte millioner. Samlet set forventer kommunen, at hver fjerde ud af de i alt 190 ansatte på beskæftigelsesområdet vil forsvinde. Næste sparerunder er i 2027.
I Roskilde Kommune fik 21 ansatte besked om, at de var fyret i november sidste år. Også i Skive, Lemvig, Kalundborg, Fredericia og en lang række andre kommuner er der blevet fyret og nedlagt stillinger.
Det er endnu for tidligt at vurdere konsekvenserne af de store nedskæringer, som vil fortsætte i de kommende år.
Over 1700 mister deres ydelse
For nogle af de arbejdsløse i beskæftigelsessystemet betyder de ændringer, der er sket den 1. februar, at de helt mister deres ydelse.
Mange af dem, der tidligere ville få ressourceforløbsydelse eller revalideringsydelse, vil fremadrettet ryge ind i det almindelige kontanthjælpssystem. Men hvis de har en ægtefælle med en indtægt højere end det dobbelte af kontanthjælpsniveauet eller har en formue over 15.500 kroner, er de ikke berettigede til kontanthjælp. Modsat er revalideringsydelse eller ressourceforløbsydelse uafhængig af formue og ægtefælles indkomst.
Konkret er det omkring 1700 mennesker, der tidligere ville have været i ressourceforløb, som ikke vil være berettiget til kontanthjælp og derfor vil stå uden selvstændig indtægt, oplyste beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek i et svar til Enhedslistens beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez den 4. december 2025. Dertil kommer omkring 50 personer, der tidligere ville have været på revalideringsydelse.
Næste del af beskæftigelsesreformen træder i kraft den 1. juli i år. Her bliver der færre krav til indsatsen over for særligt de mest udsatte arbejdsløse, samt dem der er sygemeldte fra job. Derudover afskaffes unges ret til en uddannelsesmentor, der kan hjælpe og støtte dem, ligesom der ikke længere vil være krav om en kontinuerlig indsats over for unge arbejdsløse uden uddannelse.
Den 1. juli forsvinder også muligheden for at få særlig støtte til høje huslejeudgifter for mennesker på sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og ledighedsydelse, som arbejdsløse fleksjobbere får. Den særlige støtte er allerede afskaffet for kontanthjælpsmodtagere som følge af kontanthjælpsreformen.
Den 1. januar 2027 træder de sidste dele af beskæftigelsesreformen i kraft.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
