Med blik på Iran
Tidligere på måneden blev regeringen og en række andre partier enige om en aftale, der lover en tidligere og mere forebyggende indsats over for elever i folkeskolen, der mistrives og har meget fravær. Aftalen skal sikre en tidligere indsats og støtte, så flere elever kan trives i de almene skoleklasser i stedet for at skulle over i en specialklasse.
Med i aftalen er ud over de tre regeringspartier også Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale. Aftalepartierne er enige om, at der er behov for et opgør med inklusionsloven fra 2012 og reglen om, at specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte kræver et støttebehov på mindst ni timer ugentligt.
Inklusionsloven betød, at langt flere børn med særlige behov skulle undervises i den almindelige folkeskole i stedet for i specialtilbud. Målet var oprindeligt, at 96 procent af alle elever skulle inkluderes i almenklasser. Loven er i årevis blevet kritiseret af forældre og fagpersoner for at være en spareøvelse, der har haft store negative konsekvenser for folkeskolen og de enkelte børn.
Med den nye aftale ophæves ni-timersgrænsen samt kravet om en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) ved et behov på ni timers ugentlig støtte eller herover.
Kritik fra aftaleparti
Et andet element i aftalen er, at der fremover skal bruges færre ressourcer på at skrive pædagogiske-psykologiske vurderinger i de kommunale forvaltninger. I stedet skal ressourcerne bruges på tidlige og forebyggende indsatser på de enkelte folkeskoler med mulighed for at få rådgivning fra pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR).
– Inklusionsloven fra 2012 var en smuk tanke. Men det fungerer ikke. Det må vi politikere erkende. Nu laver vi det endeligt om. Børn skal ikke vente på psykologiske vurderinger, møder og rapporter, før der kommer hjælp. Det slider voldsomt på hele familien. Med dagens aftale får eleverne ret til, at der skal sættes ind med hurtig og konkret støtte, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Når en underfinansieret skole ikke tilføres nogen ressourcer, så skabes ingen forandring.
Autismeforeningen
Med i aftalen er også Radikale, der dog kritiserer, at der ikke følger penge med, så skolerne kan løse de ekstra opgaver, de nu får.
– Det her er en rigtig god aftale. På papiret. Vi laver alle de rigtige regler for at vende systemet på hovedet, så børn får hjælp med det samme og ikke skal slås i årevis mod systemet. Men så længe regeringen ikke vil prioritere en eneste krone, skylder vi også at være ærlige: Det bliver svært for skolerne at gøre det hele til virkelighed, siger Lotte Rod fra Radikale Venstre.
Kritik fra lærere og Autismeforening
Den samme kritik lyder fra skoleledere, lærere samt enkeltpersoner og organisationer med stor viden om elever, der har for eksempel autisme eller ADHD.
– Vi er grundlæggende glade for mange af initiativerne, som går i retning af at kunne arbejde systematisk og tidligt med forebyggende indsatser, fravær og specialundervisning. Det er dog helt afgørende, at der også følger økonomi med. Der skal investeres massivt i folkeskolens almene del – ellers kan de mange gode initiativer og ambitioner ikke blive indfriet, siger Regitze Flannov, forkvinde for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.
Autismeforeningen konstaterer, at der reelt ikke er tale om et opgør med inklusionsloven.
– Tak fordi du erkender, at inklusionsloven har slået fejl, Tesfaye. Den har medvirket til, at alt for mange børn og unge i dag er endt på førtidspension. Men erkendelsen kommer først efter, at tusindvis af børn er blevet skadet af et system, der ikke greb dem i tide. Politikerne siger, man gør op med inklusionsloven, men der er ikke afsat en eneste krone, og med den manglende viden om autisme i skolerne er det bare den samme politik pakket ind i nyt gavepapir, siger Karina Bundgaard, formand for Autismeforeningen.
“Når en underfinansieret skole ikke tilføres nogen ressourcer, så skabes ingen forandring”, konstaterer foreningen.
Karina Bundgaard fortæller, at familier lige nu står i endeløse køer til pædagogisk-psykologisk rådgivning, nogle får direkte at vide, at det ikke kan betale sig at stille sig i kø, og for mange kommer hjælpen for sent eller slet ikke.
– Nu vil man spare på pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV’er) og erstatte dem med en “støtteplan”. I realiteten afskaffer man PPV’er som værktøj i almenskolen. Men man kan ikke lave en meningsfuld støtteplan, hvis man ikke ved, hvad barnet har brug for. Støtte uden forståelse er ikke hjælp. Det er pseudohjælp, erklærer Karina Bundgaard.
Mange nye opgaver til skoleledere
Den nye støtteplan, der er en del af den politiske aftale, skal igangsættes af den enkelte skoleleder, når eleven har 15 timers problematisk fravær i et kvartal. Pædagogisk-psykologisk rådgivning skal inddrages i støtteplanen, der skal indeholde konkrete handlinger og slå fast, hvem der er ansvarlig for, at planen bliver ført ud i livet. Der skal følges op på støtteplanen mindst hver tredje måned. Støtteplanen kræver ikke en forudgående diagnose. Både eleven selv og forældrene kan anmode om en støtteplan.
Fremover bliver det også et krav til den enkelte skoleleder at kontakte forældrene, når en elev har mere end ti dages fravær i et kvartal. Andelen af elever med over 10 procents fravær er steget fra 14,6 procent i skoleåret 2018-2019 til 21,8 procent i skoleåret 2024-2025.
Som noget nyt indføres derudover såkaldt “forstærket undervisning”, som skal gøre det muligt for flere elever at fungere i almenundervisningen med den rette støtte. Der kan for eksempel være tale om klasser med færre elever, eller at en almenklasse har tilknyttet et hold af elever med særlige udfordringer, der har behov for “forstærket undervisning”.
Med aftalen får skolelederne en række nye opgaver i forhold til støtteplaner, forældrekontakt og opfølgning. Det hænger slet ikke sammen uden ekstra ressourcer, konstaterer Skolelederforeningen, der samtidig ser initiativerne i aftalen som et kæmpe skridt i den rigtige retning.
– Der kommer mange nye opgaver ind på skoleledelsernes bord. Det må ikke blive sådan, at ledelsen ikke får mulighed for at iværksætte en tidlig indsats, ganske enkelt fordi der ikke følger ressourcer og ledelseskræfter med til at udmønte aftalen i praksis. Det er nødvendigt med en investering, siger Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen.
Silke Ena Svare Arbo har både autisme og ADHD. Hun arbejder i dag blandt andet som konsulent for Center for Skolevægring. Også hun er bekymret over, at aftalen ikke kommer med en eneste ekstra krone til de hårdt trængte folkeskoler.
“På papiret står der alle de rigtige ting. 9-timersreglen bliver fjernet. Forældre og elever får ret til støtteplaner. Flere af PPR’s ressourcer skal bruges på forebyggende indsatser. Man skal kunne få hjælp, før man er blevet udredt. Alt sammen godt.
Men – fra politisk side vil man nå i mål med det her uden at investere så meget som en krone i det. Vi ved af erfaring, at den slags politisk nulsumsspil er urealistisk og opslidende for de mennesker, der skal eksekvere på det i praksis. Vi har set det før”, skriver Silke Ena Svare Arbo på Facebook.
“Uden en konkret implementeringsplan og tilførte økonomiske investeringer i overgangsperioden ender aftalen som et administrativt monster, der sprænger bunden ud af allerede pressede kommunale budgetter”, konstaterer hun.
Regeringen vil nu fremsætte lovforslag om de dele af aftalen, der kræver lovændringer. De nye love vil træde i kraft fra skolestart næste år.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
