Skummer fløden
En lille brøkdel af rige industrielle landmænd og kapitalfonde sidder tungt på EU’s landbrugsstøtte.
Det viser en kortlægning af EU’s landbrugsstøtte, som Greenpeace har foretaget.
– På grund af EU’s skæve landbrugspolitik går støtten især til de rigeste landmænd, mens der ikke er nok støtte til dem, der virkelig har brug for det: Landmænd på randen af konkurs, små agroøkologiske bedrifter og alle dem, der ønsker at skifte til mere bæredygtige metoder, siger direktør for landbrugspolitik hos Greenpeace EU Marco Contiero.
I de seks lande Danmark, Tjekkiet, Tyskland, Italien, Nederlandene og Spanien, som Greenpeace har kortlagt, sluger de øverste ti procent af landmændene to tredjedele af EU’s landbrugsstøtte.
De øverste 20 procent af landmændene har sat sig på 80 procent af støtten.
Nederlandene har den mest ekstreme koncentration af landbrugsstøtte: Her støvsuger én procent af samtlige modtagere af EU’s landbrugsstøtte hele 40 procent af støtten.
– Der er ingen samfundsmæssig værdi i at fremme ulighed, ødelægge naturen og underminere den langsigtede levedygtighed af selve fødevareproduktionen. Den næste fælles landbrugspolitik har akut brug for reformer, der tjener det offentlige gode i stedet for blot at fylde lommerne på velhavende jordbesiddere, fortsætter Marco Contiero.
På grund af EU’s skæve landbrugspolitik går støtten især til de rigeste landmænd, mens der ikke er nok støtte til dem, der virkelig har brug for det: Landmænd på randen af konkurs og alle dem, der ønsker at skifte til mere bæredygtige metoder.
Marco Contiero, Greenpeace
EU udbetaler hvert eneste år cirka 411 milliarder kroner i støtte til de europæiske landmænd. Det svarer til én tredjedel af EU’s samlede budget.
Størstedelen af støtten bliver givet som en slags indkomststøtte til landmændene i form af en arealstøtte til den jord, som landmænd og kapitalfonde ejer.
Det betyder, at store landbrug løber med langt størstedelen af landbrugsstøtten.
Samtidig lukkede der hvér dag i 2024 et heltidslandbrug, og der er i dag under 5800 heltidslandbrug tilbage i Danmark. Hektarstøtten er altså med til at drive den negative udvikling – med færre og færre små brug og flere og flere såkaldte svinefabrikker og anden storbrug, advarer Greenpeace.
Danskere ligger i top
I Danmark modtager én procent af landmændene 18 procent af EU’s landbrugsstøtte.
De største ti procent af de danske landmænd modtager 61 procent af støtten.
Og de største 20 procent af de danske landmænd modtager 79 procent af støtten.
Blandt de store modtagere af EU’s landbrugsstøtte er den danske Moltke-familie, der ejer Bregentved Gods. I 2024 modtog godset 7,5 millioner kroner i EU-landbrugsstøtte.
Godset ejer 6500 hektarer landbrugsjord og skov og producerer 130.000 slagtegrise og 80.000 smågrise hvert eneste år.
Netop Bregentved Gods indviede i 2018 en kæmpe svinefabrik med fire store stalde på Sydsjælland med et EU-tilskud på 28 millioner kroner i ryggen.
Men de penge skulle Landbrugsstyrelsen slet ikke have udbetalt til Bregentved Gods, ifølge Rigsrevisionen. Faktisk var beløbet fire gang så stort, som støtteloftet tillader.
Det kom frem i en rapport fra Rigsrevisionen i maj 2021, der i skarpe vendinger kritiserede Landbrugsstyrelsens udbetalinger af EU-støtte. Rigsrevisionen konkluderede samtidig, at Landbrugsstyrelsen i årevis har undladt at kontrollere, hvem der ejer de landbrug, der modtager støtte fra EU.
I 2024 krævede staten – efter påbud fra EU – at Bregentved Gods betaler 26,7 millioner kroner i ulovlig landbrugsstøtte tilbage.
Greenpeace nævner også et andet dansk storlandbrug i rapporten.
Det er Danmarks største svineproducent Martin Lund Madsen. Han ejer Ny Endrupholm A/S, der – efter at have opkøbt 25 svinebestande – producerer 250.000 slagtesvin om året.
I 2024 modtog Ny Endrupholm A/S næsten fem millioner kroner i EU-støtte.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
