Tale
December var dårlig for klimaet og miljøet
Tilsynet – eller manglen på samme – med de mest forurenende virksomheder i Danmark afslører, at det ofte er udformet af hensyn til erhvervslivets interesser, skriver Frank Aaen i denne blog.
|
Slutningen af sidste år havde flere dårlige nyheder for den danske indsats for miljø og klima.
I december en beretning fra Statsrevisionen, der viste voldsomme mangler i miljøtilsynet med de mest forurenende virksomheder i Danmark. Og EU vedtog samme måned at sænke kravene til virksomhedernes bæredygtighed.
Beretningen viser, at et stort antal virksomheder har fået lov til at forurene efter forældede krav. Der er 400 særligt forurenende virksomheder, som skal kontrolleres, fordi de har strengere miljøkrav end andre virksomheder. Her er der for 76 procents vedkommende gået mere end 10 år, siden deres miljøkrav sidst er revurderet. Efter loven skal kravene mindst revurderes hvert 10. år. Er der kommet nye EU-krav, skal det ske inden for fire år, men det er ikke sket i 73 procent af sagerne.
Højrepartierne i EU-parlamentet vedtog at slække en række krav til klima- og miljøbeskyttelse. Igen af hensyn til erhvervslivets økonomi, her under fanfaren om at fjerne bureaukrati.
Beretningen indeholder ikke navne på de forurenende virksomheder, der ikke er kontrolleret, men vi kender en række af de virksomheder, der er på listen over særligt forurenende virksomheder. Det gælder for eksempel alle de ni største udledere af CO2. Blandt de 400 er der også en række virksomheder, der udleder fortyndet spildevand med miljøgifte i Vesterhavet, som Cheminova, eller Storebælt som Industrial Water Solutions, ISW på Stigsnæs og Koopers i Nyborg, der udleder i Nyborg Fjord.
Lynetten er også på listen. Her deponeres blandt andet slam fra havbunden, og der pumpes eller siver miljøskadelige stoffer ud i Øresund.
Erhvervsinteresser står over klima og miljø
Og ud over fraværet af tilsyn kender vi utallige eksempler på, at et tilsyn bare er ført til en 10-årig forlængelse af godkendelsen af virksomhedens udledninger, eventuelt med små stramninger. Og hele tilsynet eller manglen på samme er udformet af hensyn til erhvervslivets interesser. Trods gentagne advarsler fra embedsmænd har forureninger fået lov til at fortsætte af hensyn til erhvervsøkonomiske interesser. Det er senest dokumenteret af DR (25. juni 2025).
Samtidig med beretningen fra Statsrevisorerne vedtog EU med højrepartierne i Parlamentet at slække en række krav til klima- og miljøbeskyttelse. Igen af hensyn til erhvervslivets økonomi, her under fanfaren om at fjerne bureaukrati. Venstrefløjen protesterede, men private pengeinteresser vejede tungere end hensynet til mennesker og miljø. Det skete desværre med den danske erhvervsminister Morten Bødskov (S) i spidsen. Dansk erhvervsliv var begejstret, selv om enkelte virksomheder advarer om, at disse lempelser vil svække de virksomheder, der ønsker at gå i spidsen for den grønne udvikling. Høje myndighedskrav er til fordel for dem i konkurrencen på markedet.
Sænker mål for CO2-begrænsning
EU’s vedtagelse vil kun forstærke en udvikling, der er i gang. Allerede i september sidste år sænkede en stor virksomhed som Coloplast sit 2030-mål for at reducere sin CO2-udledning fra 50 procent til 10 procent.
Den internationale grønne organisation Carbon Disclosure Project analyserer de klimamål, virksomheder frivilligt indberetter, herunder fra 287 danske virksomheder. Her kunne det i starten af 2025 konstateres, at over halvdelen ikke levede op til deres egne klimamålsætninger. Heller ikke her er der navne, men fra andre kilder ved vi, at virksomheder som Vestas og Bestseller ikke har nået deres mål. Modegiganten Bestseller har globalt en CO2-udledning på størrelse med cementfabrikken Aalborg Portland.
Novo, der vil sænke sin CO2-udledning, har igen en stigning. I regnskabsmeddelelsen for de første ni måneder i 2025 noteres en stigning på 24 procent sammenlignet med året før.
Bankernes klimastandard halter
Bankernes ansvar er stort. Det er enorme pengestrømme, de forvalter. Den internationale organisation, der udarbejder og giver virksomheders klimamål et blåt stempel, Science Based Target Initiative, fremlagde i sommeren 2025 en klimastandard for banker. Standarden var forberedt gennem fem år, men i slutningen af sidste år havde Danmarks tre største banker endnu ikke tilsluttet sig målet om at sænke sit klimaaftryk frem mod 2050. Skuffende, siger en professor på CBS, Andreas Rasche, der ser det som udtryk for, at denne standard ikke passer med bankernes praksis (Børsen, 4. september 2025).
Af de tre store banker er det særligt Danske Bank, der er udsat for kritik af deres praksis. Banken har på papiret meget fine målsætninger, men i praksis udnytter den en række smuthuller til alligevel at formidle investeringer i olieselskaber, banken selv har sortlistet som selskaber, den ikke vil investere i. Analysefirmaet Danwatch har gennem årene afsløret bankens praksis, for eksempel formidling af kunders investeringer til gas- og olieselskaber fra Rusland, Saudi-Arabien og Mexico (Danwatch, 23. august 2023). Blandt andre SF og Enhedslisten har på den baggrund efterlyst en stærkere regulering af finanssektoren. I en international sammenligning af Europas 25 største banker og deres klimapolitik havner Danske Bank på en 10. plads, sølle i et land, der taler om at være i front. Det skal også med, at bankens samlede globale CO2-aftryk er lidt under Danmarks CO2-aftryk.
Og så er der Mærsk
Endelig skal nævnes Mærsk, der trods flotte målsætninger i den seneste opgørelse igen noterer stigende udledninger.
Hele denne udvikling viser, at venstrefløjen og miljøbevægelsen skal rette mere fokus på virksomhederne. Det gælder ikke mindst i forhold til den helt relevante diskussion om Danmarks globale klimaansvar. De reduktioner af den danske CO2-udledning, vi bryster os af, skyldes helt afgørende, at vi har flyttet store dele af vores produktion til Kina og andre lande. En stor del af det, vi køber, er lavet i udlandet. Og selv om vi danskere skal være mere opmærksom på, hvad vi forbruger, og tænke miljømæssigt når vi køber ind, så skal vi holde fokus på de hovedansvarlige, virksomhederne som for eksempel dem, der er nævnt i denne artikel.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
03. januar 2026 | 11:17
