Replik
Hvis vi sover, stjæler EU vores løn med åbne øjne
Når EU gør vores overenskomstdækning til et politisk måleinstrument, har de allerede stukket hånden ind under låget på vores løndannelse, og hvis vi ikke reagerer, får de snart hele armen ind, skriver Jakob Lykke.
|
EU’s mindstelønsdirektiv handler ikke om “social retfærdighed” eller “bedre vilkår”. Det er derimod en glidende magtovertagelse. Og dem, der påstår andet, har enten ikke forstået noget – eller håber, at vi ikke gør det.
EU’s indgreb viser med al tydelighed, hvordan magten flyttes væk fra arbejderne og op i et bureaukratisk system. Selvom EU officielt ikke må blande sig i løn og overenskomster, gør de det alligevel – og dermed svækkes den direkte organisering og den kollektive kamp, som fagbevægelsen bygger på. Det er endnu et skridt mod, at teknokrater styrer arbejdsmarkedet i stedet for arbejderne selv.
For EU siger det ligeud: Falder overenskomstdækningen, falder vores selvbestemmelse.
Hvis vi vil undgå en lovbestemt mindsteløn, må vi gøre det eneste, der virker: Organisere som om alt står på spil – for det er et faktum.
Så enkelt og så farligt er det.
Alligevel står regeringen på sidelinjen og klapper, som om alt er i skønneste orden.
Og arbejdsgiverne? De jubler. For hver uorganiseret arbejdsplads er en tidlig julegave til dem – og en langsom aflivning af den danske model.
Det er på tide, vi stopper med at lade som om, truslen kommer “måske om mange år”. Den er her nu.
Når EU gør vores overenskomstdækning til et politisk måleinstrument, har de allerede stukket hånden ind under låget på vores løndannelse, og hvis vi ikke reagerer, får de snart hele armen ind.
Sandheden er benhård: Det er ikke EU, der svækker os. Det er os selv, når vi ikke organiserer.
Dækningen er under 80 procent. Det betyder én ting: Vi efterlader et hul, som både EU og arbejdsgiverne står klar til at udfylde. Og så nytter det ikke at gemme sig bag domstole og vage forsikringer om, at “intet ændres”.
Historien er fuld af rettigheder, der blev udhulet, netop fordi folk troede, de aldrig ville blive rørt.
Derfor må vi droppe al illusion om, at nogle andre kommer og redder den danske model for os. Det gør absolut ingen.
Hvis vi vil undgå en lovbestemt mindsteløn, må vi gøre det eneste, der virker: Organisere som om alt står på spil – for det er et faktum.
Direktivet er vedtaget, ja. Men så bruger vi det, ikke som Bruxelles ønsker, men som en løftestang til at presse arbejdsgiverne, blotte de useriøse virksomheder og tvinge staten til at holde sig til ordentlige forhold.
Enten tager vi kontrollen – eller også gør EU og arbejdsgiverne det for os.
I denne kamp eksisterer der for os ikke en “midtbane”. Det handler ikke om pæne formuleringer. Det handler om magt.
Og magt bliver taget af dem, der rækker ud efter den – eller givet væk af dem, der ikke passer på den.
Vi giver ikke vores væk – ikke nu – aldrig nogensinde.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
25. november 2025 | 09:22
