Det er med stor sorg, at jeg må meddele, at vores gode kammerat Torben Holm Jørgensen er død i en alder af 84 år.
Torben voksede op sammen med sine brødre i en familie, hvor moderen måtte sørge for alt. Foruden at passe hjem og børn måtte hun ernære hele familien som strygekone.
Familien boede i Ravnsborggade på Nørrebro, og som stor knægt kom Torben i den lokale ungdomsklub. Her mødte han nogle ungkommunister, og som 17-årig meldte han sig ind i DKU.
I DKU lavede han foruden andre aktiviteter også politisk gadeteater og revyer, og i dette arbejde mødte han Inge, som han blev gift med i 1957 på kongebrev, fik lejlighed og deres første barn, Gyvel. Flere år efter kom sønnen Thomas til.
Torben blev ansat ved K.T.A.S. og blev tillidsmand og senere fællestillidsmand. Inge læste til pædagog og arbejdede resten af sit liv som pædagog og institutionsleder.
I 1972 rykkede familien teltpælene op og flyttede til Nyråd udenfor Vordingborg. Her købte de et billigt og forfaldent hus, som skulle renoveres fra yderst til inderst. Torben blev hjemmegående husfar, passede hjem og børn, samtidigt med at han renoverede hus og holdt liv i en gammel bil. Inge gik på arbejde og sørgede for at skaffe brød på bordet.
I Vordingborg fandtes en lille afdeling af DKP, som Torben blev formand for. Senere blev han distriktsformand. Det var på den tid, hvor medlemmerne væltede ind i DKP og DKU, og næsten alt kunne lade sig gøre.
Torben var et kæmpende menneske, der ikke kun kæmpede for sig selv, men for fællesskabet.
Torben blev valgt ind i Vordingborg Byråd, og partiet udgav bladet BID. Han blev valgt til Overfredningsnævnet og rejste land og rige rundt og var med til at frede vores fælles værdier. Senere, når han kørte rundt med familien, pegede han stolt på de ting, han havde været med til at frede.
Da han ikke blev genvalgt til byrådet, blev han ansat som rejsesekretær og skolingsansvarlig i partiet. Han rejste landet rundt og hjalp afdelingerne. Endvidere var han medansvarlig for studiekredse og sommerkurser i de socialistiske lande.
Partiet var i fremgang, og Land og Folk-festivalerne var en kolossal offensiv for parti og blad. Torben fik til opgave at skaffe kunstnere og andet til de mange scener og telte. Da partikampen skærpedes mellem reformister og kommunister, ebbede festivalerne ud.
Torben meldte sig sammen med hele Vordingborg afdeling ud af DKP og over i Kommunistisk Forum, som siden dannede KPiD. Siden fulgte en ny partikamp omkring samlingsprocessen, og der blev dannet en ny platform, Kommunistisk Samling, som senere gik sammen med DKP/ML og dannede Kommunistisk Parti. Torben var med hele vejen i den smertelige proces og gav altid sit besyv med ud fra sin store erfaring og teoretiske viden. Han var medlem af Kommunistisk Parti til sin død og var sammen med Inge faste deltagere til medlemsmøder og aktiviteter.
Torben var et menneske, der læste meget, elskede musik, især klassisk. Han stillede altid op, hvor der skulle gives en hånd eller et godt råd. Han holdt også meget af kammeratlig samvær eller en god fest.
Torben var et kæmpende menneske, der ikke kun kæmpede for sig selv, men for fællesskabet. Han kunne sagtens genkende sig selv i Martin Andersen Nexøs ord:
”Jeg er kommunistisk, fordi jeg ikke har øjne i nakken, men kan skelne, hvad der fører fremad, og hvad der vender bagud! Fordi maden smager mig bedre, når jeg ved, at de andre også får noget at spise.”
Æret være Torbens minde.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.