Læserbrev
Dansk våbenindustri har længe levet et stille og anonymt liv.
I fred, ro og ordentlighed har de i årevis – uden opmærksomhed fra offentligheden – kunnet samles for at netværke, mingle med embedsfolk, politikere, den militære ledelse og den militære indkøbsstyrelse og vise sine seneste opfindelser frem.
Men sådan skal det ikke gå, da våbenindustrien onsdag og torsdag i sidste uge mødes på Comwell Hvide Hus i Aalborg til deres årsmøde arrangeret af lobbyorganisationen DI Forsvar og sikkerhed.
Hotellet ligger ud til én af Aalborgs mest trafikerede veje. Her danser og hopper unge fredsaktivister rundt i midterrabatten, mens de vifter med hjemmelavede “dyt for fred”-skilte.
Håndværkere på vej hjem fra arbejde og forældre med børn på bagsædet får pludselig travlt med at dytte, lastbilschauffører trækker i hornet, og der bliver ringet med cykelklokken, tommelfingeren bliver vendt opad, og pegefinger og langemand laver fredstegn, mens ejermanden forsøger at køre bil eller cykel.
– Vi bliver taget rigtigt godt imod af forbipasserende. Vi har allerede delt 500 løbesedler ud, så nu skal der trykkes flere, så vi er klar til at dele ud igen i morgen, fortæller Allan Vokstrup til Arbejderen på førstedagen.
Han er blandt de 24 fredsaktivister, der har taget opstilling foran Comwell i de to dage, våbenmessen varer.
Han er aktiv i Fredsaktivisterne i Aalborg, der – sammen med Forbyd Atomvåben – ICAN i Danmark og Fredsministerium – har taget initiativ til protesterne mod våbenindustriens besøg i byen.
Det er lykkedes at samle ikke mindre end ni forskellige fredsorganisationer fra Jylland og Sjælland.
– Folk skal vide, at vi er nogle, der mener, at Danmark skal føre fredspolitik i stedet for krigspolitik. Vi står her for at vise, at der findes en anden stemme end våbenindustriens. Det skal ikke være big business, der styrer dansk sikkerhedspolitik, fortsætter Allan Vokstrup.
Arbejderen går en rundtur blandt de mange fredsaktivister for at høre, hvorfor de er kommet.
– Det er blevet hverdag for våbenindustrien at tjene penge på at sælge våbenteknologi og våbenudstyr, der slår mennesker ihjel. Mens de hygger sig inde på hotellet, viser deres dødelige produkter frem, netværker og laver aftaler, bliver mennesker slået ihjel af deres udstyr. Våbenindustrien har blod på deres hænder, lyder det fra en af de unge fredsaktivister med “dyt for fred”-skilte, Samuel Langkvist.
Våbenindustrien og dens krige er ikke “kun” en katastrofe for mennesker – men også for klimaet.
– Krig og klimakatastrofe hænger sammen. USA’s militær udleder mere drivhusgas end 140 af verdens lande, forklarer en af de andre unge fredsaktivister, Pelle Kirkebye.
Vi står her for at vise, at der findes en anden stemme end våbenindustriens. Det skal ikke være big business, der styrer dansk sikkerhedspolitik.
Allan Vokstrup, Fredsaktivisterne i Aalborg
Langs hotellets hvide mur holder Jessie Seehusen et stort banner med teksten: “Våbenhandel skal ikke fejres – det skal forbydes”.
Hun er aktiv i Fredsvagten ved Christiansborg, og har taget turen fra Smørum på Sjælland for at deltage i fredsprotesterne mod våbenindustrien.
– Det er vigtigt, at vi deler løbesedler ud til folk, der kommer forbi. Våbenindustriens budskaber på Hotel Comwell skal ikke stå alene. Vi vil vise, at der findes en aktiv fredsbevægelse med et andet budskab. Vi bliver taget godt imod. Folk dytter og vinker og rækker hænderne ud for at få vores løbesedler, fortæller Jessie Seehusen.
Hun fortsætter:
– Coronapandemien viste, hvor hurtigt virksomheder kan omlægge produktion til fornuftige formål. Det er bare et spørgsmål om vilje. Vi skal have omstillet våbenproduktionen til fredelige, civile formål.
Ved siden af Jessie Seehusen står Jan Eriksen, der sammen med andre fredsaktivister har foldet et langt banner ud med teksten: “Aldrig mere et Hiroshima. Danmark skal underskrive og ratificere FN-pagten mod atomvåben – nu”.
– Jeg går ind for nedrustning. Vi har lige trukket os ud af Afghanistan efter 20 års krig, der har vist sig at være spild af en masse menneskeliv og penge. Der er ikke brug for flere våben i verden, der er brug for færre, siger Jan Eriksen, der er medlem af Kommunistisk Parti Nordjylland.
Bag demonstranterne tårner hotellets 16 etager sig op.
Her er ingen regnbuefarvede fredsflag. Her er mørke jakkesæt, sorte nypudsede sko og våbenudstyr i camouflagefarver.
Hvis man går ind i receptionen og op ad trappen til venstre, er hotellet omdannet til ét stort udstillingsvindue for våbenindustriens seneste dødbringende teknologier og opfindelser.
Mere end 300 repræsentanter fra våbenfirmaer som SAAB, Airbus, BAE Systems, Northrop Grumman, Thales, Nexter, Lockheed Martin, Terma, Weibel og mange andre mødes med embedsfolk, ambassadefolk, højtstående militærfolk og forskere fra danske universiteter for at netværke og vise deres seneste nye våbenteknologi frem.
Computerspil eller dødelig alvor?
Lige indenfor døren har et af verdens største våbenfirmaer, BAE Systems, ved hjælp af 3D-teknologi og computersoftware opbygget en model af sin CV90-kampvogn, som dansk militær har købt 44 styks af for i alt 1,4 milliarder kroner.
En svensktalende sælger byder velkommen og står klar med 3D-briller og tilbyder en tur indenfor i kampvognen.
Når 3D-brillerne kommer på, er det som at være en del af et computerspil.
Kampvognen kører rundt på en slagmark. Pludselig dukker der et stort kors op på skærmen, der sigter på en fjendtlig kampvogn.
Sælgeren affyrer et missil. Det rammer plet, ser det ud til. I hvert fald er den fjendtlige kampvogn blevet jævnet med jorden og ikke længere at se på skærmen.
Nu håber BAE Systems på at sælge en opgradering af kampvognen til det danske militær. Det hollandske militær har netop købt BAE Systems’ opgradering for 3,7 milliarder kroner. Det er mange penge. Men opgraderingen er alle pengene værd, mener den svenske våbensælger.
– Man får en virkelig potent kanon. Og hvis man opgraderer våbensystemet, kan kampvognen også affyre Spike-missiler. De er langt mere præcise og langt kraftigere end den nuværende ammunition, fortæller sælgeren fra BAE Systems, Dan Lindell.
Kampvognen er fyldt med en masse sensorer. Sensorerne opsnapper farer, der er på vej mod kampvognen med en vis hastighed – eksempelvis et fjendtligt missil.
– Det er en game changer. Det tager krigsførelse op til et helt nyt niveau, forklarer Dan Lindell og uddyber:
– De mange sensorer, der er monteret på kampvognen, betyder, at mandskabet i kampvognen hele tiden er opdateret med informationer om det miljø, kampvognen befinder sig i. Teknologi er vigtig, når der skal tages livsafgørende beslutninger på få sekunder. Vores nye teknologi betyder, at soldaterne i kampvognen bliver mindre “mentalt belastede”.
Som et vigtigt salgsargument slår BAE Systems på, at kampvognen har været i krig. I en farverig brochure kan man læse, at kampvognen er afprøvet i kamp og har sammenlagt været indsat i krig i 70.000 dage – blandt andet af den danske hær i Afghanistan.
Robotterne kommer
Pludselig kan man høre en hård trampen i gulvet.
Det er robothunden Spot, der har gjort sin entré og nu går rundt blandt sælgere i jakkesæt og militærfolk i uniformer.
Hunden er udstyret med kamera, lys og sensorer og bliver styret af to unge, danske sælgere.
– Den kan tænke selv, og den kan åbne døre og gå op og ned ad trapper og lede efter “bad guys”. Den kan bruges til at gå ind i bygninger, hvor man ikke ønsker at sende mennesker ind, fordi der er en fare, fortæller en ung dansk sælger, der har travlt med at styre hunden rundt blandt de nysgerrige våbensælgere.
Robothunden koster cirka 500.000 kroner.
De to unge hundeførere producerer ikke selve robothunden, men det kontrolpanel, der bliver brugt til at styre den.
Kun fantasien sætter grænser for, hvad robothunden kan bruges til.
Firmaet bag, Boston Dynamic, har valgt at lade det være op til kunderne at videreudvikle på robotten og bestemme, hvad den skal kunne bruges til. Dem, der køber hunden, får samtidig adgang til en appstore, hvor de kan tilkøbe forskellige opgraderinger til robotten.
Boston Dynamics har gjort det muligt at udvikle apps, så den enkelte kunde kan programmere robothunden til præcis det formål, man ønsker.
– I teorien kan det godt lade sig gøre at udstyre hunden med våben. Og det kan da godt være, at der er nogen, der vil forsøge det på et tidspunkt. Der kan hurtigt gå “Terminator” i det …, filosoferer den unge sælger, Johan Nielsen.
Han fortsætter:
– Det er da helt sikkert et etisk dilemma. Når man trækker mennesket væk fra en farlig situation, så risikerer man at træffe nogle beslutninger, man ikke ville have truffet, hvis du selv havde befundet dig midt i en kampsituation. Det er anderledes, når du selv står overfor et andet menneske, end når du kigger på en skærm. Mange nye teknologier indenfor den her branche opererer i en gråzone, der rummer mange etiske dilemmaer.
Den franske hær har allerede øvet bykamp med robothunden. Også USA’s militær træner med hunden.
Robothunden bliver brugt af en række politienheder i USA.
– I USA bruger politiet hunden til at gå ind i bygninger i farlige situationer for at lede efter personer.
Og i Singapore blev robothunden indsat under coronapandemien og brugt til at overvåge befolkningen og patruljere i gaderne for at sikre, at folk holdt afstand.
Taknemmelig forsvarsminister
Det er forsvarsminister Trine Bramsen, der åbner våbenindustriens årsmøde.
– Jeg vil gerne takke jer for det tætte samarbejde, vi har haft de seneste år. Jeg ser et stort potentiale i et endnu tættere samarbejde. Tak for alt, hvad I har givet os hidtil. Jeg håber, at vi kan rykke endnu tættere på. Det er fremtiden, lyder det fra forsvarsministeren.
Hun er især taknemmelig for det gode samarbejde med industrien om regeringens nye strategi for, hvordan den danske våbenindustri kan blive boostet de kommende år.
Læs også
Indland
Regeringen vil booste våbenindustri
Ny strategi skal omsætte verdens krige og konflikter til arbejdspladser i Danmark
– Med den nye strategi for forsvarsindustrien har vi fået en masse fælles gode intentioner. Nu skal strategien omsættes til praksis, lyder håbet fra ministeren.
Og hun lover at fortsætte det tætte samarbejde med våbenindustrien fremover.
– Et af målene med den nye strategi for forsvarsindustrien er at få industrien tidligt med i processen, når der skal investeres i forsvarsmateriel. Eksempelvis har vi brug for, at industrien er med fra start, når vi skal udvikle og investere i nye skibe til Forsvaret.
Forsvarsministeren glæder sig over, at dansk våbenindustri er med helt fremme og udvikler våbenteknologi til Danmarks allierede i USA, NATO og EU.
– EU’s Forsvarsfond kalder også på et øget samarbejde mellem industri og forskere. Vi har allerede nået imponerende resultater: Flere danske forsvarsvirksomheder er med i projekter finansieret af EU’s Forsvarsfond.
Hun fortsætter:
– Teknologi bliver mere og mere betydningsfuld for Danmark og vores allierede. Flere danske forsvarsvirksomheder har været med til at udvikle det nye F-35 kampfly. NASA bruger dansk radarteknologi for at få sine rumskibe sikkert tilbage fra rummet. Det er et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt, at industrien og forskere rykker tættere sammen. For det er her, udvikling og store opfindelser finder sted, mener forsvarsministeren.
Forsvarsministerens støtte er ikke kun pæne ord: I slutningen af denne måned opretter Forsvarsministeriet – for første gang nogensinde – et team bestående af fire fuldtidsansatte, der skal servicere den danske våbenindustri og understøtte dem med oplysninger om eksportmarkeder, regler og muligheder for støtte.
Militærets topfolk gør honnør for industrien
Hvis man kaster et blik på de personer, der holder oplæg på våbenindustriens årsmøde, så er der ingen tvivl om, at konferencen har højeste prioritet i militæret og Forsvarsministeriet.
Den øverste militære ledelse fra samtlige værn er trukket i deres fineste uniformer og har taget turen til Aalborg for at mødes med den danske og internationale våbenindustri.
Hæren, søværnet, flyvevåbnet og de danske specialstyrker har alle sendt deres øverstbefalende til våbenindustriens årsmøde for at sende et klart signal om, at dansk militær er klar til øget samarbejde med industrien.
– Teknologi har – og vil – påvirke slagmarken, og teknologi påvirker den måde, vi opererer på. Fremtiden vil byde på: Computeralgoritmer der udpeger mål. Autonome våbensystemer bliver mere udbredt. Droner bliver på forhånd programmeret til at finde et mål – og når dronens sensorer opdager målet: BAM! De angriber – uden at mennesker er involveret, forklarer generalmajor Anders Rex.
– Vi kan kun gætte på, hvordan fremtidens slagmark vil se ud. Men en ting er sikkert: Teknologi vil spille en stor rolle. Vi har brug for jeres hjælp. Teknologi, kunstig intelligens og cyberspace giver en række nye redskaber og måder til at blive bedre til at udkæmpe krig, fortsætter generalmajor Anders Rex.
Også flåden ser frem til et øget samarbejde med dansk våbenindustri.
– Vi kan ikke regne med, at andre nationer vil bygge vores skibe. Covid 19-krisen har vist os, at det er vigtigt at have egne skibe og egne forsyningskæder. Vi skal udvide samarbejdet med forsvarsindustrien. Der er brug for at bygge, designe og vedligeholde skibe i Danmark og skabe arbejdspladser, lyder budskabet fra chef for flåden, Torben Mikkelsen.
– Vi har netop fået en strategi for den danske forsvarsindustri. Det er godt. Vi er open for business. Det er vigtigt at se dansk forsvarsindustri som en forudsætning for vores nationale sikkerhed.
Han mener, at Danmark har brug for en slagkraftig flåde i fremtiden.
– Den maritime sikkerhedssituation er under forandring. Og det kalder på fleksibilitet. Vi står i en uforudsigelig situation. Vi må tilpasse os og forberede os på fremtiden. Situationen kalder på fleksibilitet og på at styrke vores evne til at reagere meget hurtigt.
– I nord er Arktis et vigtigt område. Min opgave som chef for flåden er at forberede flåden på en bred vifte af opgaver – lige fra kystbevogtning til militære opgaver. I øst er det vigtigt, at vi sikrer, vores handelsflåde kan navigere frit.
Våbenindustrien har også indkaldt et panel bestående af hele fire topchefer fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse til at komme med oplæg om dansk militærs kommende indkøbsplaner.
Unge ligger i “blodpøl” foran hotellet
Pludselig kan man høre politisirener udenfor.
Gruppen af unge fredsaktivister har lagt sig i en pøl af “blod” foran hotellet for at synliggøre de menneskelige omkostninger, som våbenindustriens militære udstyr har.
Fredsbevægelsen holdt sit eget, alternative arrangement med fire oplæg om våbenproduktion og miljøødelæggelser og om, hvad de mange penge, der bruges på oprustning, ellers kan bruges til, om fjendebilleder og en ny krig mod Kina og Rusland og alternative veje til fred.
Du kan se alle oplæg på facebookgruppen Atomvaabenforbud.nu
Det er uvist, hvor våbenindustrien holder sit næste årsmøde. Men de mange fredsorganisationer, der demonstrerede i Aalborg, har givet hinanden håndslag på, at uanset hvor i landet våbenindustrien har tænkt sig at mødes, så vil de blive mødt af aktivister med fredsflag.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
