Lørdag den 18. oktober udløb den ti år gamle internationale aftale om Irans atomprogram. Aftalen blev i sin tid indgået mellem Iran og en række lande – fra USA, Rusland og Kina til Tyskland, Frankrig og Storbritannien samt EU . Aftalen er kendt under forkortelsen JCPOA.
FN’s Sikkerhedsråd lagde formelt aftalen i graven, da ni lande stemte imod at forlænge atomaftalen frem til 18. april 2026. Blandt de ni lande er udover USA og Storbritannien, EU-landene Danmark, Frankrig, Grækenland og Slovenien. Fire lande – Rusland, Kina, Algeriet og Pakistan – stemte for en forlængelse, mens Sydkorea og Guyana undlod.
Atomaftalen blev godkendt i FN’s Sikkerhedsråd under resolution 2231 og har derfor haft status af international lov. JCPOA havde en løbetid på 10 år, og er ikke blevet forlænget af Sikkerhedsrådet. Nu forventer Iran, at landet bliver behandlet som ethvert andet land, der udvikler atomkraft.
“Med udløbet af resolution 2231 skal Irans atomprogram fremover behandles på samme måde som atomprogrammet i enhver ikke-atomvåbenstat, der er part i traktaten om ikke-spredning af atomvåben (NPT)”, konkluderer det iranske udenrigsministerium. Iran understreger igen, at det kun søger at udnytte atomkraft til fredelige formål.
Turbulente krige og sanktioner
Aftalen udløber efter en turbulent periode for Iran, med militære angreb på landet, sanktioner og økonomisk pres. Israel gennemførte en tolv dage lang krig fra den 12. til den 25. juni, hvor også USA gennemførte et større angreb. Israel og USA førte krigen under påskud om, men uden beviser, at Iran havde et hemmeligt program for at udvikle atomvåben, mens USA forhandlede med Iran om dets atomprogram.
FN’s Sikkerhedsråd lagde formelt aftalen i graven, da ni lande stemte imod at forlænge atomaftalen frem til 18. april 2026.
USA trak sig allerede fra JCPOA i 2018 – tre år efter, at den var indgået i sommeren 2015. Det skete under præsident Trumps første periode halvandet år, efter han indtog Det Hvide Hus i januar 2017. Dengang opsagde Donald Trump aftalen, “da den ikke har været i stand til at beskytte Amerikas nationale sikkerhedsinteresser.”
Trump genindførte samtidig USA’s stramme sanktioner, som var “rettet mod kritiske sektorer i Irans økonomi, såsom energi-, petrokemisk og finansiel sektor.” Sanktioner, som fortsatte i Joe Bidens præsidentperiode.
I første omgang lovede de europæiske lande, som indgik aftalen, at fastholde aftalen. Men aftalen blev undermineret, blandt andet ved at Iran blev udelukket fra det internationale system i 2018 for bankoverførsler SWIFT, efter pres fra USA. EU undersøgte ganske vist muligheden for at betale for olie fra Iran udenom SWIFT, og uden at EU-lande blev mødt med sanktioner fra USA, men endte med at opgive.
EU har også genindført omfattende sanktioner mod Iran. Det besluttede EU’s udenrigsministre den 29. september i år på et uformelt ministerrådsmøde i København, selv om Iran den 9. september indgik en ny aftale med FN’s Atomenergiagentur IAEA om overvågning af Irans atomprogram.
EUs beslutning kom i kølvandet på, at Tyskland, Frankrig og Storbritannien den 28. august meddelte FN’s Sikkerhedsråd, at Iran ikke overholder JCPOA-aftalen.
Aftale skulle forhindre sanktioner
Aftalen JCPOA blev i sin tid indgået i en situation, hvor de vestlige medunderskrivere havde sanktioner mod Iran, og hvor flere af disse var sanktionerede af Sikkerhedsrådet gennem en række resolutioner. Sanktionerne var rettet mod landets eksport af olie og gas samt finanssektoren. De blev indført fra 2006 og årene frem.
Sanktionerne blev løftet og de tidligere resolutioner i Sikkerhedsrådet ophævet, da aftalen trådte i kraft i 2015. Iran har holdt sin del, og tilladt inspektørerne, også i de situationer, hvor USA, Israel eller andre anklagede dem for at have hemmelige programmer, og kræve flere uanmeldte inspektioner.
Ifølge Iran gik selve aftalen ud på at sikre den fredelige udnyttelse af atomkraft. Det mål har landet stadig.
“Iran bekræfter sit urokkelige engagement i diplomatiet, samtidigt med at de resolut fremhæver den iranske nations legitime rettigheder og legale interesser på alle områder, herunder den umistelige ret til fredeligt at udnytte atomkraft”, slutter det iranske udenrigsministerium sin erklæring fra i lørdags.
Også lørdag sendte Iran, sammen med de to medunderskrivere af JCPOA Kina og Rusland, et brev til FN’s generalsekretær. I brevet beder de FN om at få ophævet de sanktioner, som særligt de tre europæiske lande samt EU har genindført.
Endnu har hverken EU, Tyskland, Frankrig, Storbritannien eller USA givet FN og Iran et officielt svar.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.