Revolutionære Stemmer 2025
Der var fyldt op til Arbejderens årlige konference Revolutionære Stemmer i kulturhuset Kapelvej 44 på Nørrebro i København.
Op mod 70 mennesker havde sat sig til rette for at høre mere om de danske mediers dækning af Israels folkemord i Gaza.
Over for dem sidder Lars Kier fra Mediekritisk Netværk, Oliver Stilling, journalist og lederskribent på Føljeton, og Lucas Carn, politisk redaktør for dagbladet Arbejderen.
Nyt medie opstod efter 7. oktober
De danske mediers dækning – og manglende dækning – af Israels folkemord i Gaza har ført til dannelsen af et nyt medie – Mediekritisk Netværk.
– Vi blev stiftet for halvandet år siden efter en voksende frustration over danske mediers dækning af Israels folkemord i Gaza. Dækningen stemte slet ikke overens med, hvad vi kunne læse hos andre kilder, på sociale medier og så videre. Det var tydeligt, at de herskende medier havde nogle helt andre narrativer, som vi havde lyst til at udfordre, fortæller Lars Kier, der er aktiv i netværket.
Han uddyber:
– Vi satte os for at blive klogere på, hvad det er for nogle begivenheder, de danske medier dækker. Og hvad de ikke dækker. Og hvordan dækker medierne de begivenheder, de skriver om? Hvad er det for nogle ord, de bruger? Hvad er det for nogle kilder, de bruger? Mediernes historier er med til at præge den almindelige danskers syn på, hvad der sker i Palæstina.
Mediekritisk Netværk har blandt andet gennemgået de store mediers artikler om Israels folkemord i Gaza.
– Vi kiggede blandt andet på DR’s dækning af Gaza efter 7. oktober. Vi fokuserede først og fremmest på overskrifterne – fordi de er det første, folk læser, og de har en stor indvirkning på folk. De israelske officielle kilder fyldte meget i dækningen. Men de palæstinensiske stemmer var stort set fraværende. Og DR har været dårlige til at beskrive, hvem der står bag bombeangrebene i Gaza, og hvem bomberne rammer. Der bliver ikke placeret et ansvar, fortæller Lars Kier.
Mediekritisk Netværk har også gennemgået dækningen af hungersnøden i Gaza.
Igennem 12 uger fulgte aktivisterne i netværket de fire største danske mediers dækning.
– Det var tydeligt, at Israels blokade af nødhjælp skabte hungersnød. Det var der mange nødhjælpsorganisationer i området, der advarede om. Men de danske medier var meget langsomme til at komme i gang med at beskrive hungersnøden, konstaterer Lars Kier.
Journalister bliver inviteret gratis til Israel
Hvis man vil forstå de danske mediers dækning af Israels folkemord, så skal man forstå, at Israel kontinuerligt “smører” danske journalister og gør alt, hvad man kan, for at sælge fortællingen om Israel set med israelske øjne.
En af metoderne er danske journalisters og andre meningsdanneres rejser til Israel – betalt af den israelske stat.
Det har Mediekritisk Netværk gravet i.
– Det er et problem, at journalister tager på rejser, hvor de får alt betalt – lige fra fly, hotel, mad og så videre – betalt af Israel. Israel er helt afhængig af, at danske medier viderebringer narrativet om – historien om – Israels oprettelse. Med rejserne forsøger Israel at sælge sit narrativ om Israel som en forfulgt stat til danske journalister og medier ved at invitere dem til Israel, påpeger Lars Kier.
Foto: Henning Husum
Ved siden af ham sidder en af dem, der er blevet inviteret på en gratis rejse Israel.
Det er Oliver Stilling, der er journalist, redaktør og medstifter af mediet Føljeton.
– I 2005 blev jeg pludselig ringet op af en mand og inviteret til Israel. Jeg tænkte umiddelbart, at det kunne da være dejligt at komme til Israel med alt betalt, husker Oliver Stilling.
Men da Oliver Stilling begyndte at spørge ind til rejsen, blev han mødt af tavshed.
– Jeg forsøgte igen og igen at få svar på, hvem ham, der havde inviteret mig, repræsenterede? Det kunne jeg ikke få svar på. Og så løb det ud i sandet. Det er jeg glad for i dag.
Foto: Henning Husum
Efter den 7. oktober 2023 kom Oliver Stilling igen i tanke om rejsetilbuddet og begyndte at grave i omfanget af rejserne.
– Jeg forsøgte at få dem, der har været afsted på de her rejser, til at stå frem. Der er ingen tvivl om, at rigtig mange har været afsted. For de her rejser bliver tilbudt bredt til meningsdannere, journalister, Christiansborg- og kommunalpolitikere og så videre. Israel har været bredt ude for at kapre folk for sin sag, forklarer Oliver Stilling.
Han var en af de første til at bruge ordet “folkemord” om Israels krigsførelse i Gaza.
Han undrer sig over sine kollegaer på redaktionerne hos de toneangivende danske medier. Dækningen af krigen i Gaza er helt skæv, synes han.
– Efter 7. oktober 2023 blev det tydeligt i den israelske retorik, hvad der var på vej. Der opstod hurtigt en folkemordsretorik. Føljeton var et af de første medier til at bruge ordet folkemord. Vi advarede om, at Israel ville udsætte det samme, som tamilerne blev udsat for på Sri Lanka – hvor militæret skubbede tamilerne ud på et lille område og bombede løs, fortæller Oliver Stilling.
Efter den 7. oktober 2023 begyndte Oliver Stilling at følge medier, journalister og helt almindelige mennesker på Instagram, som rapporterede fra Gaza.
– Det betød, at jeg kom væk fra mainstreammediernes dækning. Og jeg fik øjnene op for, hvor sindssygt det var, det der foregår, fortæller Oliver Stilling.
Samtidig stod de store danske medier et helt andet sted.
Han husker tydeligt en overskrift i Jyllands-Posten den 20. oktober 2023: “Jyllands-Posten stod på den forkerte side i 1938. Det gør vi ikke nu“.
– Et af budskaberne i lederen er, at dem, der har ansat RUC-forskeren Sune Haugbølle, skal “reagere”. Og sådan kører det bare derudad – over hele linjen… På Politiken var der en enorm passivitet og apati. Det var frustrerende at opleve. Men også en slags fremkaldervæske i forhold til mediernes dækning.
Solidaritetsbevægelsen forsøgt tiet ihjel
Debatten om mediernes dækning af Gaza handler også om alt det, der ikke bliver dækket.
– Hurtigt efter den 7. oktober blev der dannet en omfattende solidaritetsbevægelse. Mange mennesker gik på gaden. Der var demonstrationer med 25.000 mennesker på Christiansborg Slotsplads. Det er den hurtigste vækst i en solidaritetsbevægelse, jeg har oplevet i mange år, konstaterer Arbejderens politiske redaktør Lucas Carn.
Han fortsætter:
– Det burde have ført til forsidenyheder i de store medier og artikler om: Hvem organiserer demonstrationerne? Hvem er de mennesker, der går på gaden? Hvor kommer de fra? Hvordan kan sådan en bevægelse vokse så hurtigt? Men i de store medier var der stort set ingenting om de store demonstrationer og den voksende solidaritetsbevægelse. Man forsøgte at tie solidaritetsbevægelsen ihjel.
Foto: Henning Husum
Når endelig medierne dækker solidaritetsbevægelsen, så bliver de aktive forsøgt fremstillet som ballademagere.
– Der er meget lidt om selve substansen i protesterne. I stedet er fokus på, at demonstranter laver ballade, forstyrrer den offentlige orden eller blokerer veje og arbejdspladser eller afbryder politikere, forklarer Lucas Carn.
Han uddyber:
– Fokus har været på, at der er blevet råbt “Death to the IDF” (det israelske militær, red.) under en demonstration for Gaza. Det kastede flere medier sig straks over og brugte en masse ressourcer på at grave i, hvem der havde råbt slagordet. Var det arrangørerne? Var det et officielt kampråb for demonstrationen?
Han blev inviteret ind i BT’s podcast for at debattere netop slagordet mod IDF med Joachim B. Olsen.
– Jeg kan huske, at jeg under debatten tænkte: “Hvorfor er jeg egentlig her?” Hvorfor taler vi ikke om, hvad der foregår i Gaza. Der var lige blevet erklæret hungersnød. Ikke bare hungersnød, men den første menneskeskabte hungersnød, erklæret af FN. Og det eneste, de største medier i Danmark bekymrede sig om, var, om nogen havde råbt “Death to the IDF” under en demonstration, påpeger Lucas Carn.
Lobbyisme og trusler
Mediernes skæve dækning til fordel for Israel er ikke opstået ud af den blå luft.
– Den tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet, Poul Madsen, sagde det meget godt kort efter den 7. oktober 2023: Når der sker noget i Israel, får alle mediecheferne et opkald fra Israels Ambassade, der inviterer dem til en kop kaffe og en snak om det narrativ, de gerne vil ud med, fortæller Lucas Carn.
Ud over den israelske ambassades lobbyisme over for danske medier – så bliver der også taget trusler i brug for at forsøge at få medierne til at rette ind.
Lucas Carn er blevet kaldt for “jødehader”, fordi han kritiserer Israels folkemord i Gaza og støtter palæstinensernes ret til at gøre modstand.
Og Dansk Folkepartis medieordfører Mikkel Bjørn har spurgt kulturministeren, om man kan fratage Arbejderens mediestøtte – med henvisning til, at Arbejderen støtter “terrororganisationer som Hamas”.
Arbejderens forbrydelse skulle bestå i at have bragt læserbreve, artikler og en udtalelse, der forsvarer palæstinensernes ret til at gøre modstand – også væbnet modstand – mod besættelsesmagten Israel.
Herudover har Arbejderen bragt en erklæring om konflikten fra en række palæstinensiske organisationer, heriblandt Hamas.
Læs også
Indland
Dansk Folkeparti anklager din avis for terrorstøtte
Medieordfører vil tage støtten fra Arbejderen
– Vores “terrorpropaganda” består i at viderebringe synspunkter om, at palæstinenserne har ret til at gøre modstand i henhold til international ret. Selv et lille medie som os bliver truet af folketingsmedlemmer med at få frataget vores støtte og bliver forsøgt fremstillet som et terrormedie. Det siger noget om, hvor stort det politiske pres er på medierne. Der er ingen tvivl om, at det massive pres fra den politiske top og fra Israel påvirker den redaktionelle linje i de danske medier, mener Lucas Carn.
En tredje ting, der spiller ind, er, at når der er politisk konsensus på Christiansborg om en sag – så har medierne svært ved at bryde den.
– Efter den 7. oktober var der politisk konsensus om, at Hamas havde begået en terrorhandling, og at Israel har ret til at forsvare sig selv. Mette Frederiksen kaldte en dag en TV2-journalist for “historieløs”, fordi journalisten bare antydede, at man skulle have sympati for palæstinenserne. Især de store medier er meget hurtige til at følge den herskende politiske linje, påpeger Lucas Carn.
Hvordan kan man dække en konflikt – i strid modvind
Hvordan kan alternative medier som eksempelvis Arbejderen og Føljeton dække Israels folkemord – og andre krige og konflikter – hvor alle medier og den politiske top på Christiansborg tegner et fuldstændig andet billede.
– Hvilke journalistiske overvejelser gør man sig, når man skal dække sådan et højspændt emne – hvor stort set alle andre medier siger det modsatte af det, man selv siger. Hvordan sikrer man en troværdig journalistik, der kan flytte noget, spurgte en tilhører.
Det vil Lucas Carn fra Arbejderen gerne svare på.
– Det handler meget om at finde de vinkler, som de andre medier ikke dækker, og finde de kilder som de andre medier ikke giver taletid, lød det fra Lucas Carn.
Lars Kier fra Mediekritisk Netværk opfordrer til at være kritisk – og reagere, hvis man hører eller ser nyheder, der er ensidige eller udelader informationer.
– Jeg sidder med en følelse af frustration og uforstående over for den danske medieverden. Skyldes mediernes tavshed skyklapper? Ejerkredsen? Magelighed? Det er komplekst… Der skal mange små indsatser til… Jeg vil gerne opfordre til, at hvis I opdager forkerte fakta eller ord i en artikel, eller hvis de udelader oplysninger, så skriv til mediet, direkte journalister eller til deres læserredaktioner og gør dem opmærksom på det. Jeg tror på, at desto flere klager, der kommer, desto mere lytter de, håber Lars Kier.
Kopierer de store udenlandske medier
De danske mediers dækning af Israels folkemord i Gaza har også vist, at medierne har haft svært ved at løsrive sig fra de vestlige mediers verdensbillede og vinkel og finde alternative medier og kilder i Mellemøsten.
Det betyder, at de artikler og den grundlæggende fortælling, som de danske medier videregiver om konflikten, ofte tager udgangspunkt i dækningen hos store vestlige medier som New York Times, Washington Post og de store vestlige nyhedsbureauer.
En tilhører har et eksempel på den logik, der præger de store danske mediers dækning.
– I december 2023 trykte New York Times en artikel “Screams without Words” – der i detaljer beskrev voldtægter og parteringer under Hamas’ angreb den 7. oktober. Sidenhen er de alvorlige beskyldninger blevet tilbagevist. Artiklen blev oversat og – stort set ordret – gengivet i Information, lød det fra en af tilhørerne under debatten.
Han uddyber:
– Jeg har kontaktet Information flere gange. Jeg har fået det svar fra avisen, at det kan godt være, at det ikke er bevist, at der fandt seksuelle overgreb sted den 7. oktober – men det er heller ikke bevist, at der ikke fandt seksuelle overgreb sted… Med den logik er der jo frit slag for at skrive sensationelle nyheder.
Det er langt fra det eneste eksempel på, at danske medier “har skyklapper på”, som en tilhører formulerer det.
– De danske medier – især DR og TV2 – læner sig tæt op ad, hvad Reuters skriver. De tager ikke stilling til, hvilke kilder der bliver brugt. Det nemmeste er at holde sig til det gængse narrativ, som man er blevet stopfordret med i årtier uden at tænke over det, fortæller Oliver Stilling fra Føljeton.
Han undrer sig over de danske mediers snævre brug af kilder.
– Hvorfor bruger de danske medier ikke Al-Jazeera som kilde? Al-Jazeera er blevet sværtet til og stemplet som partisk, og Israel har brugt mange kræfter på at svine dem til. Men danske journalister bør gå til Al-Jazeera som alle mulige andre medier og se på: Hvad skriver de? Hvad er det for nogle ord, de bruger? Og tage stilling til om man kan bruge noget af deres stof, mener Oliver Stilling.
Ved siden af ham sidder Lucas Carn og nikker:
– Journalister gør ofte, som de plejer – de orienterer sig i New York Times og lignende store vestlige medier, og så gengiver de deres verdensbillede og deres artikler og bruger de samme kilder – og så ender man med at tage parti for Israel, konstaterer Lucas Carn fra Arbejderen.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
