Kronik
Jeg mødte Gnags første gang, da min kære fætter med guitaren til fællessang spillede kærlighedserklæringen til at være sammen i den godmodigt søde sang “Under bøgen”. Senere var det de store drenge fra Århus på efterskolen, hvor jeg gik, der spillede “Slingrer ned ad Vestergade” på kassettebånd, mens de smilede skævt og indforstået.
Senere igen var det min lillesøster, der tog mig med til min første Gnags-koncert i det hedengangne SAGA på Vesterbrogade i København i start 80’erne. Kendte nogen der kendte nogen, der kendte dem fra Gnags, personligt altså…
De Vilde Kaniner får bogstaveligt talt ørerne i maskinen og forsøges dresseret nærmest militant som hunde i snor.
Derefter fyldte Gnags rigtig meget i mit liv og lagde lydspor til turbulens, kærlighed og sorger i den unge usikre mands liv. Jeg har danset med Gnags i Danskerhuset i Managua, været til utal af koncerter og hørt deres LP’er igen og igen og igen.
Så jeg kender dem og deres sange. Har egne erindringsspor til deres sange, printet i mit sind. Så jeg var spændt på det, jeg skulle se på Østre Gasværk Teater i København.
Det gennemgående tema er retten til ikke at rette ind på linje, men finde vej i fællesskabet. Trædestenene på vejen er Gnags’ sange, især klassikerne fra 70’erne, 80’erne og 90’erne.
Østre Gasværks smukke teaterrum og fantastiske teatermaskineri ud i lyd, lys og billede giver den på alle pedalerne.
En underlig fisk
På scenen tuller den lille dreng (Søren Torpegaard Lund) i shorts og selvforglemmelse rundt i sin egen verden og skaber små blomsterverdener på græsplænen. Han fantaserer om “Når jeg bliver gammel” med lys, stille stemme. Smukt poetisk. Men fra at være henrevet af billedet bliver vi revet væk til en helt anden stemning.
En flok professor-Nidkjær-typer invaderer scenen med tækkelighed og hækkesakse i et tilskåret 50’er-koldkrigs-den-sorte-skole-look. Her skal rettes ind, ensrettes og klippes til, så formen står pæn og ordentligt. Med et forvandler forestillingen med et radikalt dramatisk greb Gnags-sange til billede på det, de er skrevet til at gøre op med.
De Vilde Kaniner får bogstaveligt talt ørerne i maskinen og forsøges dresseret nærmest militant som hunde i snor, der går gennem byen med de autoritære voksne.
Det er en mærkelig, men også veloplagt fantasifuld forstyrrelse at se disse klassiske værker, som Gnags’ sange er, blive fortalt på en helt anden måde.
Det at være anderledes, udenfor, forsøgt afrettet og disciplineret, mangefacetteres og perspektiveres via sangene “Rytmehans”, “En Underlig Fisk”, “Burhøns”.
Der er i den grad skruet op for scenografisk idérigdom i udpenslingen af det borgerliges ensretning af individet. Det er en overflod af påhitsomhed og veloplagt teaterlyst, der er mobiliseret i Gasværket.
Der er et forrygende musikalsk setup i forestillingen med fuldt band i suveræn udførelse. Det er en flok musikalske håndværkskunstnere, der er samlet til denne forestilling af Østre Gasværk. Det samme gælder sangerne, der virkelig får sangene til at løfte sig og flyve rundt i det store teaterrum.
Fortællingen ruller videre fortalt af sangene. Oprøret kommer – ungdomsoprøret, først i form af den vilde pige i rødt – knallert-Pippi (Sofie Topp Christensen). Hun udfordrer mobberne, uniformeret i ballerina-plastik-blåt, med “nærvær og omsorg som – som vækkeur”.
Kærester
En af de allersmukkeste kærlighedsskildringer set på danske scener udspiller sig. Den er i sig selv hele forestillingen værd. Østre Gasværks teatermaskineri, ny-cirkus-akrobatik, sang og musik går op i en højere (kærligheds-)enhed.
At Gnags’ legendariske julesang er med, kan man godt forstå, tilskrevet sangens kvalitet, sødme og status. Men den fungerer ikke trods det oplagte billede om de to små mus. Ideen er god, men forløses ikke rigtig scenedramatisk.
Kærester og kærlighed giver mod på mere.
Nye fællesskaber mødes. De Rigtig Vilde Kaniner. Kollektiver, frihedstrang, frigjorthed, kærlighed – peace, love and understanding – Flower Power knald på farverne. Eufori.
Men der anes andre og nye magtstrukturer, nye ledere – guruer og karismatiske ledere. Det lækre bliver det nye korrekte.
“Safari” bliver en tour de force ud i grænsebrydning – det grænseoverskridende bliver den nye facitliste. Og bevidstheden skal udvides på alle pedalerne. “Dansende Blå Linealer” bliver et psykedelisk inferno, svær at navigere i, svær at være hensynsfuld og nærværende i.
Med den lille usikre Dreng og Knallert-Pippi i hånden og i ørerne følges vi på vej gennem en fortælling, der væver sig ind i ungdomsoprørets historie – før, under og efter – fortalt af Gnags-sange.
“MR SWING KING” formidles tilbagelænet kraftfuldt af veteranen ud i teaterkoncerterne i Danmark: Nis Pedersen med den umiskendelige stærke og smukke stemme.
Der er i denne sang og i forestillingen en underliggende tro på, at barndommens eventyrlige erfaringer og fællesskabet kan noget, og at det nok skal gå: “Og det lykkes, ska sgu lykkes”, som Gnags synger i en af deres gamle sange. Det er godt fanget og fastholdt. En smuk og livsbekræftende håbefuld melding ind i vores tid.
“Under Bøgen” og “Den dejligste morgen” bliver et Gnags-crescendo og en hyldest til mangfoldigheden, inklusionen og fællesskabet.
Det er ikke så dårligt, det er faktisk meget smukt. Især hvis du er til Gnags.
De Vilde Kaniner – Teaterkoncert Gnags.
Spiller på Østre Gasværk Teater til og med 23. november 2025 og i Musikhuset i Aarhus 7.-25. januar 2026.
Med tekster af Gnags.
Idé: teaterchef Søren Møller.
Iscenesættelse og manuskript: Heinrich Topp Christensen.
Scenografi: Palle Steen Christensen.
Koreograf: Sofie Akerø.
Kostumedesigner: Ida Marie Ellekilde.
Musikalsk arrangør og kapelmester: Martin Sommer.
Lysdesigner: Ulrik Gad.
Lyddesign: Tim Høyer.
Instruktion og arrangement af luftakrobatik: Sita Bhuller Otto.
Medvirkende: Søren Torpegaard Lund, Sofie Topp Christensen, Sofie Lohmann, Shaka Loveless, Astrid Højgaard, Kristian Rossen, Nanna Rossen, Nis Pedersen, Aviaya Rønnow Steinø, Stine Witt, Oliver Melander, Magnus Kofoed, Mette Refshauge, Heidi Latva, Kaori Solvang, Jasper Mauritius Deininger, Maria Overgaard Vinther, Thor Vestergaard, Maria Gauger, Frederik Levin, Amanda Wium, Anders Birk, Cille Dyrberg, Henrik Schou Poulsen, Lars Daugaard, Ned Ferm, Stephan Grabowski, Jens Helleman, Mathias Sommer, Rumle Sieling Langdal, Thorbjørn Appehl, Rune Harder Olesen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
