Reportage
EU er ved at finde sin plads i en verden med øget stormagtsrivalisering.
USA har med præsident Donald Trump i spidsen indført en offensiv told- og handelspolitik over for resten af verden, og samtidig har USA øget fokus på adgangen til strategiske råstoffer.
Imens ser flere og flere lande i Afrika mod Kina og Rusland.
Nu sætter EU så skub i en række handelsaftaler, der skal styrke EU’s egne interesser og adgang til især råstoffer.
– Vi vil fremskynde arbejdet med partnerskaber om kritiske råstoffer med lande som Ukraine, Australien, Canada, Kasakhstan, Usbekistan, Chile og Grønland. Og vi vil investere i projekter, som Europa kan drage fordel af over hele verden gennem Global Gateway, lød det fra EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen tidligere på året.
Global Gateway er EU’s strategi for at fremme internationale forbindelser inden for blandt andet digitalisering, energi og transport.
Aftale binder Chile til EU
Det er ikke tilfældigt, at EU-kommissionens formand nævner Chile som en vigtig leverandør af kritiske råstoffer til EU.
Chile er hjemsted for en lang række af de strategiske råstoffer – eksempelvis lithium og kobber – som EU betegner som strategiske og kritiske, fordi de er uundværlige i elbiler, vindmøller og anden grøn omstilling samt i produktionen af avanceret militært udstyr til den massive oprustning, som EU har igangsat.
EU forventer, at efterspørgslen på lithium stiger med 60 procent inden 2050.
Chile er verdens største producent af kobber og verdens andenstørste producent af lithium. Næsten 80 procent af EU’s lithium kom i 2020 fra Chile. Derfor kæmper EU for at få udvidet sin adgang til Chiles råstoffer.
EU har indgået en næsten 1000 sider lang handels- og investeringsaftale med Chile, der trådte i kraft i år. Med aftalen sikrer EU sig, at Chile fjerner alle told- og eksportafgifter samt tekniske handelshindringer. Samtidig forbedres forholdene for investorer i EU, der vil gøre forretninger i Chile.
– Aftalen vil øge minedriften i Chile markant. Aftalen har først og fremmest til formål at sikre EU adgang til Chiles lithium, kobber og andre kritiske råstoffer, siger Karel De Backer til Arbejderen.
Han er ekspert i lige og bæredygtig handel i det internationale solidaritetsnetværk 11.11.11, der tæller mere end 2000 organisationer fra 70 lande.
Spænder ben for Chiles udvikling
EU forsøger at give indtryk af, at handels- og investeringsaftalen ikke kun er til gavn for EU, men også er til gavn for Chile. Men det sætter Karel De Backer spørgsmålstegn ved.
– Aftalen fortsætter de eksisterende ulige handelsstrukturer, og den minder om handelsbetingelserne fra kolonitiden, advarer Karel De Backer.
EU’s aftale med Chile afskaffer alle former for told og andre eksportafgifter på en lang række råstoffer. En af de afgifter, der er blevet afskaffet, er den eksportafgift på otte procent på kobber, som Chile har indført. Afgiften er en vigtig indtægtskilde for landets statsbudget.
– Afskaffelsen af told og afgifter vil øge udvindingen af råstoffer og gavne især de store mineselskaber. Men den øgede udvinding af Chiles råstoffer vil stort set ikke efterlade nogen indtægter i landet. Aftalen hæmmer altså Chiles muligheder for at klatre op ad værdikæden inden for eksempelvis grøn teknologi, påpeger Karel De Backer.
Det Latinamerikanske Observatorium for Minedriftkonflikter har registreret 49 konflikter i forbindelse med minedriftsprojekter i Chile.
Især aftalens kapitel om energi og råstoffer – der skal sikre EU eksklusiv ret til billige, kritiske råstoffer i Chile – kan være problematisk. Ifølge 11.11.11 er bestemmelserne i aftalen nemlig med til at binde Chile på hænder og fødder, og det gør det svært for Chile at udvikle sig til andet end en leverandør af billige råstoffer til EU.
– Chile – og verdens øvrige udviklingslande – bliver især fastholdt i fattigdom, fordi deres rolle er at levere billige råvarer til de rige lande. De fattige lande sender råstoffer. Hele værdiforøgelsen – det vil sige forarbejdningen af billige råstoffer til dyr elektronik som eksempelvis mikrochips – sker i de rige lande.
Hidtil har Chile reserveret 25 procent af sin produktion af råstoffer til, at lokale virksomheder kan købe råstofferne til særligt favorable priser. Den ordning har været med til at understøtte Chiles udvikling – væk fra at være et land, der kun leverer billigere råstoffer til udlandet – til at opbygge sin egen produktion.
Der er nogle få undtagelser i aftalen med EU, der giver Chile ret til at indføre lavere priser på råvarer for at fremme Chiles egen industri. Men mulighederne er stærkt begrænsede, og en lang række betingelser skal være opfyldt, før Chile kan støtte opbygningen af sin egen industri.
– I stedet for at støtte Chiles industrielle udvikling gør EU’s klausuler i aftalen det svært for Chile at sikre en lokal produktion, der skaber værdiforøgelse i landet. Det har alvorlige konsekvenser for Chiles muligheder for at klatre op ad værdikæden for råstoffer, hvis landet bliver tvunget til at eksportere sine råstoffer til EU, advarer Karel De Backer.
Det ulige handelsforhold er illustreret i EU’s egne fakta: Chile eksporterer råstoffer, grøntsager og metalprodukter til EU – og EU eksporterer maskiner, køretøjer og kemikalier til Chile.
På bare ti år (2013 til 2023) er handelen mellem EU og Chile steget med 37 procent, og handelen med serviceydelser er mere end fordoblet i samme periode.
En hæmsko for grøn og social omstilling
Aftalen mellem EU og Chile bliver forsøgt solgt som et instrument til at fremme EU’s grønne omstilling.
– Mens virksomheder og investorer i EU får adgang til energiressourcer til at producere og eksportere såkaldt grøn brint og udnytte Chiles råstoffer, så bliver de lokale samfund efterladt med skadelige virkninger på deres levebrød og sundhed, siger Karel De Backer.
Den chilenske stat kan ikke stille krav om, at udenlandske investorer skal overføre teknologi, ansætte lokale arbejdere eller anvende lokalt producerede råvarer, da dette er forbudt i kapitlet om liberalisering af investeringer.
Foto: Glenn Arcos/European Union 2023
Og Chiles muligheder for at beslutte, hvordan den vil regulere sine naturrigdomme og fordele de fælles goder, er stærkt begrænset, advarer netværket 11.11.11.
– Hvis Chile ønsker at udvikle sin økonomi yderligere og derfor indføre højere afgifter på eksempelvis råstoffer eller indføre støtteordninger til lokale virksomheder og fastsætte sine egne priser eller regulere udenlandske investorer og stille krav til eksempelvis, hvordan de skal producere, vil disse foranstaltninger blive betragtet som tekniske handelshindringer, der er i strid med aftalen. Det kan føre til EU-sanktioner eller dyre retssager ved de såkaldte ISDS-domstole, der er en central del af aftalen, forklarer Karel De Backer.
Til gengæld indeholder EU’s handels- og investeringsaftale med Chile ingen forpligtelser til at overholde helt basale arbejdstagerrettigheder.
Dét selvom minedrift er en konfliktfyldt branche. Det Latinamerikanske Observatorium for Minedriftkonflikter har registreret 49 konflikter i forbindelse med minedriftsprojekter i Chile.
– Disse konflikter vil sandsynligvis blive forværret med EU’s handels- og investeringsaftale. Herudover vil øget minedrift forværre vandkrisen, øge tabet af biodiversitet og øge forureningen. Og det vil have konsekvenser for de lokale og oprindelige samfund, der ofte bor i nærheden af minedriftsområderne og er afhængige af at kunne dyrke jorden, forudser Karel De Backer.
Men der står ikke ét ord om de oprindelige folks rettigheder i aftalen.
Særlig domstol skal beskytte spekulanter mod staten
En central del af handelsaftalen mellem EU og Chile er at oprette en såkaldt handels- og investeringsdomstol (ISDS).
Det er en særlig domstol, der giver investorer i EU ret til at sagsøge Chile, hvis landet indfører regler og love, der truer virksomhedernes forventede profit.
Det kan eksempelvis være lovgivning, der skal beskytte arbejdere, forbrugere eller miljøet i Chile, men betyder øgede udgifter for virksomheder i EU eller investorer i Chile.
På trods af fine ord i aftalen og i EU-toppens skåltaler om at handel skal skabe udvikling, så undergraver EU’s konkrete handelspolitik Chiles muligheder for at udvikle sig.
– Hvis vi skal løfte Chile ud af fattigdom, skal vi sikre, at en langt større del af værdiskabelsen sker i landet. Problemet er, at EU’s handels- og investeringsaftale med Chile fastholder landet som leverandør af billige råstoffer, påpeger Karel De Backer.
Topmøde uddyber handels- og investeringssamarbejde
I sidste måned mødtes EU’s udenrigsminister Kaja Kallas og EU’s handelskommissær Maroš Sefčovič med Chiles udenrigsminister Alberto van Klaveren til det første fælles topmøde, siden den foreløbige handels- og investeringsaftale blev indgået.
Foto: Lukasz Kobus/European Union 2025
På topmødet blev de to handelsblokke enige om at “uddybe deres handels- og investeringsforbindelser”.
Og begge parter lovede at “forbedre markedsadgangen, skabe retfærdige og gennemsigtige vilkår for erhvervslivet og støtte grøn og digital omstilling gennem handel og investeringer” samt at “fortsætte samarbejdet om at sikre pålidelige og bæredygtige forsyningskæder”.
EU er Chiles tredjestørste handelspartner med en samlet varehandel på over 21 milliarder euro i 2024 og en handel med tjenesteydelser på 9 milliarder euro i 2023.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
