Hu-hej, hvor går det hele godt, ikke?
På det seneste NATO-topmøde i Bruxelles gik Spanien stik imod strømmmen, og afslog at forhøje landets militære udgifter til fem procent af det nationale bruttonationalprodukt. I Danmark derimod har regeringen sikret sig EU's velsignelse til at man kan lade statsgælden overstige EU's krav, så der kan oprustes.Det var næsten som i eventyret om “Kejserens Nye Klæder”: En klar stemme skar gennem den officielle version af verdenen og afslørede den skinbarlige sandhed.
Men det var kun næsten som i eventyret, for det var ikke en forudsætningsløs umiddelbar barnerøst, som satte tingene på rette plads, men derimod en yderst velorienteret og indsigtsfuld person.
Spanien gik imod strømmen
Det, jeg her refererer til, er situationen for en halv snes dage siden, hvor den tidligere spanske brigadegeneral José Enrique de Ayala forklarede, hvorfor Spanien på NATO-topmødet i Bruxelles gik stik imod strømmmen og afslog at forhøje landets militære udgifter til fem procent af det nationale bruttonationalprodukt.
Brigadegeneralen var en central militær leder – ikke bare det spanske setup – men også i NATO-regi, og nyder stadig udbredt anseelse.
I Spanien ser man generelt ikke nogen overhængende trussel mod landets egen eller NATO’s sikkerhed og prioriterer i stedet indsatsen for bedre sociale forhold.
Samtidig fyrede eks-generalen en ordentlig bredside af mod de nordeuropæiske lande, herunder Danmark, der i tiden op til og på selve topmødet Ivrede og pressede på for yderligere militær oprustning.
Han sagde lige ud, at de lande i årevis har været udsat for en voldsom oprustningspropaganda, hvor tidligere NATO-ansatte topfolk og diverse tænketanke med bagvedliggende pengetanke havde drevet oplysninger om truslen fra Øst frem med den hensigt at få politikerne til at agere. Og det var altså nu lykkedes over al måde.
Der kan meget vel ligge både en risiko for at gældsætte landet og for regeringskrav om omfordeling af statsmidler til skade for det sociale velfærd i bred forstand. Alt sammen for at tilfredsstille den hærgende krigstørst.
Denne analyse er rent faktisk tidligere fremført. Både her til lands og andre steder, af reelt uafhængige iagttagere med den sunde fornuft i behold.
Men de er kun i yderst beskedent omfang blevet hørt og citeret og accepteret af den etablerede presse, endsige af de politiske partier, der næsten alle – inklusive SF og Enhedslisten – har affærdiget synspunktet som “propaganda fra Rusland”.
Råderum bruges til at forberede krig
For nu at få den eksplosive stigning i udgifterne til krig og dens forberedelse til at gå lettere igennem har regeringen her til lands de seneste år tyet til en metode, hvor der med jævne mellemrum annonceres voldsomme forøgelser af ”det statsfinansielle råderum”, senest i slutningen af juni med 58 milliarder kroner.
Finansministeriet med en strålende tilfreds finansminister i spidsen havde fundet frem til, at det vil der i 2030 være ekstra til rådighed i statskassen.
De tildeles militæret og dets udrustning oven i de allerede besluttede budgetforøgelser, og så behøver man ikke udskrive en krigsskat (der i givet fald garanteret ville blive døbt fredsskat)!
Den almindelige begejstring var så stor, at kun få bed mærke i usikkerheden ved den slags fremskrivninger så mange år frem og så specielt i en tid, hvor handels- og toldkrig truer, så stigningen i de danske eksportindtægter hurtigt kan vendes til tilbagegang, og hvor udviklingen i BNP i årets 1. kvartal viste vigende tendenser.
At det alt sammen nok skal gå så glat og ubesværet, er ej heller regeringen selv inderst inde helt så sikker på.
I hvert fald sørgede den på et EU-rådsmøde for få dage siden for, at Danmark er blandt de 15 medlemslande, der har fået lov til – om nødvendigt – at lade statsgælden overstige den ellers i EU gældende grænse på 60 procent af landets BNP.
Så derude i dén horisont kan der meget vel ligge både en risiko for at gældsætte landet og for regeringskrav om omfordeling af statsmidler til skade for det sociale velfærd i bred forstand.
Alt sammen for at tilfredsstille den hærgende krigstørst…
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.