Sæt fokus på det gode arbejdsliv
Sommeren er fyldt med glade dimittender og studenter. Men hvad er det egentlig for et arbejdsliv, vi tilbyder dem? Vi skal motivere, inspirere og indgyde håb i stedet for bare at tale om, hvor længe de skal knokle.Noget af det bedste i mit job som forkvinde for de nordjyske sygeplejersker er at komme med ud til dimission på professionshøjskolerne. Det er så skønt at se de store smil og forventningens glæde, når de nyuddannede sygeplejersker efter mange års skolegang åbner den lille æske med den eftertragtede sygeplejerskenål. Verden står åben, og de kan endelig bruge alt det, de har lært.
Jeg håber bare, at entusiasmen holder. For politikerne har deres øjne stift rettet mod finansministeriets regneark og bliver ved med at flytte grænsen for, hvor længe de nye sygeplejersker og alle andre skal blive på arbejdsmarkedet. Kun sjældent tales der om, hvordan vi skal holde til det – og hvordan vi kan holde fast i motivationen og lysten til at gå på arbejde.
Der er selvfølgelig både gode og dårlige dage i et arbejdsliv. Men hvis de dårlige dage kommer i overtal, får både ansatte, arbejdsgivere og samfund et enormt problem. Derfor er vi nødt til at skifte fokus.
Politikerne er nødt til at overveje og undersøge, hvad det er, de unge efterspørger. Ellers mister de unge motivationen – og samfundet går glip af meget af det, de har at tilbyde.
De unge, der netop nu springer ud i en ny fase af deres liv, skal gerne komme ud til muligheder i stedet for rigide rammer i en uoverskuelig lang årrække. Derfor skal vi investere i velfærd, arbejdsmiljø og det gode arbejdsliv. Vi skal sikre, at der er nok kolleger, at der er spændende arbejdsopgaver, mulighed for efteruddannelse og udvikling samt en rimelig løn også i det offentlige.
Politikerne er nødt til at overveje og undersøge, hvad det er, de unge efterspørger. Ellers mister de unge motivationen – og samfundet går glip af meget af det, de har at tilbyde. De skal ikke frygte arbejdslivet, de skal glæde sig til at komme i gang.
Desværre ser vi alt for tit arbejdsgivere, der ikke lytter og motiverer, men i stedet kører efter stive regler. Det seneste eksempel på vores område er Aalborg Kommune, der midt i den største omlægning af sundhedsstrukturen i årevis og lige op til sommerferien har opsagt den over ti år gamle aftale om lidt ekstra honorering, hvis sygeplejerskerne tager en ekstra vagt. Resultatet er, at der nu er omkring 200 vagter, der ikke kan besættes – heller ikke af det dyre vikarbureau, kommunen vil bruge i stedet for sine egne medarbejdere. Frustrationerne breder sig, sygeplejerskerne risikerer at blive pålagt at arbejde, når de ellers skulle holde fri – og borgerne får flere, skiftende medarbejdere på besøg. Det betyder mindre kontinuitet og stabilitet, giver risiko for patientsikkerheden og gør ikke ligefrem noget godt for arbejdsmiljøet
Den slags kan skræmme enhver væk – for de unge allerede inden de er kommet ordentligt ind på arbejdsmarkedet. Det har vi tydeligt kunnet se på en række pensionsmøder, vi har afholdt. Der plejer primært at dukke ældre medlemmer op, der lige skal høre, om de skal skrue lidt på porteføljerne, og om det er en god idé at optage et tillægslån i huset. Nu kommer der flere og flere unge.
De kommer, fordi de søger efter en udvej. De kan allerede nu se, at med det arbejdsmiljø, de oplever, så kan de ikke arbejde til de er langt op i 70’erne. De håber at høre, hvordan de kan få skrabet så mange penge sammen, at de kan pensionere sig selv tidligere. Nogle af dem vil hellere skrue ned for forbruget og op for opsparingen for at slippe for at arbejde, til de bliver 74 år.
Og så er politikerne jo lige vidt. Så får de ikke den arbejdskraft og de skatteindtægter, som de håber på.
Faktisk viser de seneste år, at man godt kan få mange til at arbejde frivilligt efter pensionsalderen. Det kræver blandt andet at der bliver taget hensyn til, hvilke arbejdsopgaver, de kan og vil løse, hensyn til arbejdstid og ferieønsker og så helt grundlæggende et godt arbejdsklima med et tæt forhold til kollegerne.
Så kære politikere, hvis I gerne vil have en engageret arbejdskraft i mange år, så skift fokus. Væk fra bare at tale om længden af arbejdslivet til i stedet at tale om indhold og arbejdsmiljø. Væk fra pisk og regneark til i stedet at tale gulerødder og motivation. Væk fra at tale regler og systemer til i stedet at tale om mennesker. Så er jeg sikker på, at vi også har et godt velfærdssamfund om 30, 40, 50 år.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.