Læserbrev
Oprustning æder velfærd
NATO's nye mål for militærudgifterne er en game changer for velfærdssamfundet – også selvom den danske økonomi ser stærk ud.
|
NATO-landene har i denne uge besluttet at øge militærbudgetterne til hele fem procent af BNP, og det kommer til at kunne mærkes. For bare måneder siden blev to procent anset for at være et ambitiøst mål, pludselig er måltallet mere end fordoblet. Hvor de fem procent kom fra, spørger alle sig selv om, for det baserer sig i hvert fald ikke på en ædruelig trusselsvurdering. De europæiske NATO-lande er for eksempel Rusland langt overlegne på militær kapacitet på alle andre felter end missiler, hvis det er den slags, der skal være et kriterium.
Råderummet spist
Den gode nyhed er, at de astronomiske militærudgifter nok ikke kommer til at føre lukt til store nedskæringer på velfærden på den korte bane, for dansk økonomi er bomstærk. Den 23. juni opjusterede Finansministeriet det såkaldte økonomiske råderum med 58 milliarder kroner frem mod 2030. Det betyder, at der i 2030 vil være rundt regnet 100 milliarder kroner ekstra at bruge af. Selvom den store bonus først indfinder sig i 2029-2030, så ser de kommende år lyse ud, ifølge ministeriet.
Hvad det betyder for den årlige vækst i det offentlige forbrug i de kommende år, har embedsmændene ikke sagt noget om endnu. Men tager vi en beregning fra 2024, hvor det økonomiske råderum i 2030 blev vurderet til at ligge på cirka det halve (57 milliarder kroner), så svarede det til en årlig vækst i de offentlige udgifter på 1,5 procent. Med andre ord vil brug af råderummet i de kommende år svare til netop de tre procent, forsvarsudgifterne nu skal stige med.
Velfærd og omstilling for 88 milliarder
Men selv hvis en stærk økonomi kan skuldre oprustningen for danskerne, er det jo ikke lykke af den grund. For i råderummet lå en mulighed for et boost til skrantende velfærd, der nu ser ud til at blive strøget. Vi må især spørge, hvad de ekstra fem procent af BNP ellers kunne bruges til, var det ikke for de store oprustningsplaner. Det drejer sig om hele 88 milliarder kroner i nuværende priser – hvert år – der kunne bruges på velfærd af enhver art og på grøn omstilling.
Hvis vi begynder med sundhedsområdet. Der er inden for de senere år opført 16 supersygehuse. De kostede 57 milliarder kroner. Nu er tiden vel kommet til varme hænder. Man kunne for eksempel øge lønudgifterne i regionerne med 50 procent. Det ville koste bare 33 milliarder kroner at sikre bedre løn- og arbejdsforhold, flere læger, flere sygeplejersker, flere jordemødre.
Et løft til den sølle folkepension på for eksempel 25 procent ville koste i omegnen af 40 milliarder kroner, mens et 50 procents løft i kontanthjælpen ville koste bare 15 milliarder kroner. Så har vi brugt 88 milliarder.
Det kunne også være et rent statsfinansieret løft i dagpengene på for eksempel 25 procent. Det ville koste lidt over syv milliarder kroner. Eller vi kunne flette nogle flere havvindmølleparker ind. De koster 16 milliarder stykket.
88 milliarder kan være en ‘game changer’ for velfærdssamfundet. Det ser sort ud med dét efter NATO-beslutningen.
Kan føre til store nedskæringer
Og så er der et endnu mørkere perspektiv. Finansministeriets regnemodeller bygger på en optimistisk vurdering af de kommende år. En væsentlig del af årsagen til økonomiens tilstand er en stigende vareeksport, der er vokset med hele fem procent af BNP siden 2022. Men at det bare skulle blive ved på den måde i en tid med truende handelskrig, ville være overraskende, ligesom andre faktorer kan stikke en kæp i hjulet.
Hvis de optimistiske beregninger ikke holder stik, og råderummet enten ikke findes eller bare bliver væsentligt mindre, så er fanden løs. Uden råderummet som buffer kommer de høje militærudgifter til at æde af eksisterende velfærdsordninger og kan gøre den grønne omstilling endnu mere hypotetisk. Man kan roligt betegne kampen om forsvarsudgifterne som en kamp om velfærden og velfærdssamfundet.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
28. juni 2025 | 06:00
